Hanne Søndergård Pedersen

Danske børn og unges science-kapital har overordnet været stabil fra 2022 til 2025, men dens sammensætning ændrer sig op gennem skoleforløbet. Science-kapital hænger tydeligt sammen med både karakterer i naturfag og ønsker om en uddannelse inden for science – men ikke alle elever har lige gode muligheder for at omsætte den til faglige præstationer.

Seks faktorer kan styrke skolegangen for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet. Det handler blandt andet om positive uddannelsesforventninger og relationer til voksne, især i skolen. På tværs af 10 års undersøgelser findes også fem indsatser, der kan understøtte skolegangen for de børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet.

Unge, forældre og fagprofessionelle, som har støttende indsatser fra kommunen tæt inde på livet, har udvalgt og prioriteret de spørgsmål, vi mangler svar på, for at skabe bedre støttende indsatser. Formålet med undersøgelsen er, at flere børn og unge i fremtiden kan få den støtte og hjælp fra kommunen, som de har brug for.

Børn og unge, forældre og fagprofessionelle har prioriteret spørgsmål, vi mangler svar på, hvis flere børn og unge skal inddrages bedre i deres egen sag i kommunen.

Forældre, fagprofessionelle og elever/lærlinge har prioriteret spørgsmål, vi mangler svar på, hvis vi skal sikre et bedre uddannelsesforløb for elever/lærlinge med særlige støttebehov på EUD. Formålet er i sidste ende at flere elever/lærlinge med særlige støttebehov kan gennemføre en erhvervsuddannelse. Dette er den sidste af i alt fire afdækninger i initiativet 10 skridt til børn og unges uddannelse, som VIVE og TrygFonden sætter fokus på.

Forældre, fagprofessionelle og børn har prioriteret spørgsmål, vi mangler svar på, hvis dagtilbud og børnehaveklasse skal bidrage til at ruste børn til den bedst mulige efterfølgende skolegang. Formålet er på lang sigt, at de kan gennemføre grundskolen og en ungdomsuddannelse. Dette er den tredje af i alt fire afdækninger i initiativet 10 skridt til børn og unges uddannelse, som VIVE og TrygFonden sætter fokus på.

Elever med særlige støttebehov, forældre og fagprofessionelle har sammen prioriteret, hvilke spørgsmål vi mangler svar på, hvis flere elever med særlige støttebehov skal kunne gennemføre grundskolen og en ungdomsuddannelse. Det er den anden af fire afdækninger i initiativet Ti skridt til børn og unges uddannelse, som VIVE og TrygFonden sætter fokus på.

Anbragte børn og unge, forældre, plejeforældre og fagprofessionelle har sammen prioriteret, hvilke spørgsmål vi mangler svar på, hvis flere anbragte børn og unge skal kunne gennemføre grundskolen og en ungdomsuddannelse. Det er den første af fire afdækninger i initiativet Ti skridt til børn og unges uddannelse, som VIVE og TrygFonden sætter fokus på.

En første afdækning af børn og unges science-kapital peger på en række muligheder i skolernes undervisning til at understøtte og udvikle, at børnene kan forholde sig mere bredt til den teknologiske og videnskabelige udvikling og de samfundsmæssige og etiske problemstillinger, den rejser. Den påpeger også muligheder for, at undervisningen tydeligere bliver knyttet til børnenes liv og verdenen omkring dem.

SCICAP er et nyudviklet måleinstrument designet til at måle science-kapital. Måleinstrumentet, som præsenteres i denne rapport, er baseret på spørgeskemaundersøgelser til børn, unge og deres forældre, og består af 11 underskalaer, der tilsammen fanger en persons science-kapital.

Et tæt samarbejde mellem plejefamiliekonsulenter, døgninstitutioner og plejefamilier kan øge plejefamiliernes selvoplevede kompetencer i relation til deres plejeforældrerolle.

Helsingør Kommune har uddannet alt pædagogisk personale i folkeskolen i innovationsmetoden Design to Improve Life-Kompasset. Målet er blandt andet at udvikle både elevernes innovative og faglige kompetencer samt øge deres trivsel. Men på trods af øgede kompetencer til at arbejde med innovation er det pædagogiske personale kritiske over for både metodens rationalitet og effektivitet, og der ses ingen udvikling i elevernes trivsel eller faglige resultater eller i medarbejdernes arbejdsmotivation.

Der er potentiale for at styrke samarbejdet mellem kommune og civilsamfund i et nyt projekt, der skal understøtte udsatte børn og unges positive udvikling. Det viser en baselinemåling, som VIVE har gennemført for Red Barnet i Fredericia Kommune.

VIVE har udarbejdet en dokumentations- og evalueringsplan for projektet Børnenes Brobygger. Planen skal hjælpe Red Barnet og Herning Kommune med at følge op på arbejdet med projektet, hvor kommune og civilsamfund arbejder tæt sammen for at styrke udsatte børn og unges positive udvikling.

Folkeskolerne bruger en bred række af redskaber til at måle udviklingen blandt elever med særlige behov. De benytter både de obligatoriske redskaber som fraværsmåling, karakterer og nationale test. Men også redskaber som faglige test og strukturerede observationer bliver taget i brug. Det viser VIVEs kortlægning.

Lærere og pædagoger, der har deltaget i Projekt ’Læring, der ses’, er blevet bedre til at arbejde med bl.a. målstyret læring, differentieret undervisning og feedback. Men de mangler tid til at arbejde med det i den daglige undervisning. Det viser VIVEs evaluering af projektet, som har kørt siden 2015 på alle Københavns og Frederiksbergs skoler.

En tæt relation mellem sagsbehandleren og den unge kan gøre en positiv forskel for de udsatte unges adfærd og trivsel. Det viser midtvejsevalueringen af Tæt på Familien, som er en stor omstilling af indsatsen for udsatte unge i Københavns Kommune.

Kommunale sagsbehandlere og ledere har i det fireårige projekt Bedre Børneinddragelse fået undervisning og øvelser i inddragende metoder og fælles fokus på vigtigheden af børneinddragelse. Det har skabt en mere børneinddragende praksis i de tre projektkommuners myndighedssagsbehandling på det specialiserede børn og unge-område, viser VIVEs evaluering.

En lang række kommuner har gennem tre år arbejdet med fire forskellige forebyggende indsatser over for udsatte børn og familier. Ideen er at sætte ind med støtte så tidligt som muligt for at forhindre, at problemer vokser sig store. Den endelige evaluering af projektet viser positive virkninger, men også udfordringer for hvert enkelt af de fire indsatser.   

De professionelle læringsfællesskaber, som skoler i Randers og Aarhus Kommuner har arbejdet med i to år, er styrkede. Samtidig oplever flere elever, at de lærer meget i skolen. Det viser evalueringen af projektet.

Udviklingsprojektet ’Børn, der flygter alene’ skal hjælpe uledsagede flygtningebørn og unge ind i det danske samfund ved hjælp af blandt andet integrationsfamilier. KORAs evaluering viser, at der er gode perspektiver i projektet, og at børnene og de unge har gavn af det. Projektet kan dog fortsat udvikles på en række punkter.

De institutioner, der får socioøkonomiske midler, bruger dem primært på ’ekstra hænder’, uanset om midlerne er bundne til dette eller ej. Når midlerne er bundne til bestemte formål anvendes de mere systematisk i arbejdet med de sårbare børn, end det er tilfældet i andre institutioner. Det viser KORAs analyse af brugen af socioøkonomiske tildelingsmodeller i daginstitutioner. 

Helsingør Kommune har uddannet alt pædagogisk personale i folkeskolen i innovationsmetoden ’Design to Improve Life’-kompasset. Målet er blandt andet at udvikle både elevernes innovative og faglige kompetencer samt øge deres trivsel. KORA evaluerer projektet.

Slutevalueringen af Sverigesprogrammet viser, at Herning Kommune på stort set alle områder nåede sine mål med Sverigesprogrammet.

I Furesø har en helhedsorienteret indsats for udsatte familier givet forældrene en lidt højere livskvalitet, og børnene har fået bedre fritidsforhold og venskaber. Men forældrene er ikke kommet i beskæftigelse, og de kommunale udgifter har været lidt større end for sammenlignelige grupper. Det viser KORAs evaluering.

Kommunerne vurderer, at tre landsdækkende behandlingssteder for børn med bekymrende eller krænkende seksuel adfærd leverer udredning og behandling af høj kvalitet. Alligevel er væsentligt færre børn og unge end forventet visiteret til behandling og udredning på behandlingsstederne, viser KORAs erfaringsopsamling. 

Frederiksberg og Københavns Kommuner har iværksat et stort udviklingsprojekt ’Læring, der ses’, hvis formål er at understøtte differentierede og inkluderende læringsmiljøer. Projektet skal sikre læring, inklusion og social udvikling for alle elever på de to kommuners skoler, så eleverne bliver så dygtige, de kan. KORAs midtvejsmåling fokuserer på, hvordan skolerne arbejder med ’Læring, der ses’, og hvilke faktorer der fremmer og hæmmer udviklingen af praksis.

Det går generelt godt med at implementere fire forskellige indsatser, der skal styrke den tidlige indsats over for udsatte børn. Medarbejderne i dagpleje og daginstitutioner er positive over for indsatser, der understøtter systematikken i deres arbejde. Men der er udfordringer med videndeling og med at etablere samarbejde med de mest udsatte familier.

Hvilke udfordringer oplever de kommunale medarbejdere på inklusionsområdet, og hvilke løsninger tager de i brug for at håndtere disse udfordringer? 

Der er stor forskel på, hvordan kommunerne udformer de kvalitetsstandarder, der fastlægger serviceniveauet inden for eksempelvis hjemmehjælp og støtte til handicappede. Men fælles for standarderne er, at de fungerer godt som et redskab til styring, viser KORAs undersøgelse. Og det gælder både lovpligtige og frivillige standarder.

Denne rapport beskriver forskellige modeller for, hvordan menighedsrådene kan løse de mange administrative opgaver, der kan være en stor udfordring for rådene. Rapportens forskellige modeller tager hensyn til, at menighedsrådene har meget forskellige ønsker til opgaveløsningen.

Herning Kommune har etableret et nyt program for arbejdet med udsatte børn og unge. Her oplever rådgiverne, at færre sager og et velfungerende tværfagligt arbejde giver dem et bedre grundlag for at træffe de rigtige beslutninger i sagerne. 

Der findes ikke en enkelt måde til at måle, om flygtninge og indvandrere får et godt udbytte af den danskundervisning, de bliver tilbudt, når de kommer til Danmark. KORA anbefaler derfor, at kommunerne mere systematisk indhenter evalueringer fra de flygtninge og indvandrere, der har modtaget undervisning i dansk, og at der udarbejdes en tilsynsguide, som de kommunale tilsynsførende kan bruge som inspiration i deres tilsyn med danskuddannelserne. 

Flertallet af unge på uddannelseshjælp har økonomiske vanskeligheder, og ny kortlægning viser, at syv ud af ti af de unge i Randers har gjort en indsats for at nedbringe deres udgifter.

Flertallet af unge på uddannelseshjælp i Silkeborg har økonomiske vanskeligheder, viser ny kortlægning. Syv ud af ti unge modtagere af uddannelseshjælp har dog gjort en indsats for at nedbringe deres udgifter.

Der er stor forskel på, hvordan kommunerne fører pædagogisk tilsyn med danskuddannelserne for voksne udlændinge, men alle de undersøgte kommuner lever op til de krav, der stilles på området.

Selvom skolelederne i 2009 fik øgede beføjelser til fx at rykke elever et klassetrin op eller ned uden forældrenes samtykke, er det ikke noget, skolelederne udnytter i særligt stort omfang. De vil hellere samarbejde med forældrene.

Der er vidt forskellige tilgange til dokumentation på tværs af enheder og medarbejdergrupper. Det viser denne undersøgelse af ældreområdet i Randers Kommune.

KORA har gennemført en VAKKS-undersøgelse af det lovforslag om socialtilsyn, der snart fremsættes i Folketinget. Formålet er at undersøge, hvilke styringsmæssige konsekvenser kommunerne kan forvente ved implementering af lovforslaget.

Evalueringen af Socialstyrelsens projekt om utilsigtede hændelser på det sociale område viser bl.a., at de rapporterede hændelser formentlig kun udgør en brøkdel af det samlede antal utilsigtede hændelser på området.

Med dette notat har vi fulgt op på en undersøgelse af specialundervisning fra 2011, som konkluderede, at en kommunal målsætning om inkluderende frem for ekskluderende specialundervisning kan understøttes med en finansieringsmodel, hvor skolerne selv betaler. Men kun få kommuner har en sådan model.

Mange kommuner er i gang med at beskrive serviceniveauer på det specialiserede sociale område. Det viser denne undersøgelse.

Vi har set nærmere på, om MED-systemet kan forenkles, uden at formålet sættes over styr. Svaret er ja, det kan det godt.

Med denne guide vil KREVI give inspiration til, hvordan man kan opstille og måle på indikatorer, så man får mest muligt ud af anstrengelserne.

En kort introduktion til og sammenligning af resultatmålinger, præstationsmålinger, kvalitetsmålinger og effektmålinger.

Vi har undersøgt, hvordan NIP virker på fire sygehusafdelinger i Århus, Esbjerg, Randers og Augustenborg. Projektet er den første danske, eksterne evaluering af dette præstations-målingssystem.

Præstationsmålinger på to forskellige måder. Vi præsenterer et bottom-up, udviklingsorienteret eksempel fra Norge og et top-down, kontrolorienteret eksempel fra den amerikanske stat Texas.

Her finder du resultaterne af undersøgelsen af det oprindelig norske benchmarkingredskab Kommunekompasset. Det er i flere år blevet brugt især i Norge og Sverige til at vise, hvordan en kommune fungerer fx som demokratisk organisation, som serviceproducerende virksomhed, som arbejdsplads og som nøgleaktør i lokalsamfundet.

Her finder du resultaterne af undersøgelsen af det oprindelig norske benchmarkingredskab Kommunekompasset. Det er i flere år blevet brugt især i Norge og Sverige til at vise, hvordan en kommune fungerer fx som demokratisk organisation, som serviceproducerende virksomhed, som arbejdsplads og som nøgleaktør i lokalsamfundet.

Her finder du resultaterne af undersøgelsen af det oprindelig norske benchmarkingredskab Kommunekompasset. Det er i flere år blevet brugt især i Norge og Sverige til at vise, hvordan en kommune fungerer fx som demokratisk organisation, som serviceproducerende virksomhed, som arbejdsplads og som nøgleaktør i lokalsamfundet.

KREVI skal sætte fokus på statens regulering af kommuner og regioner. Tilbudsportalen er et udtryk for et statsligt standardiseringskrav, og denne erfaringsopsamling omhandler både de tilsigtede og de afledte effekter af disse krav. Undersøgelsens resultater viser, at det endnu ikke er muligt at se effekter af Tilbudsportalen, hverken på tilbudsniveau eller på myndighedsniveau.

KREVI har analyseret et konkret eksempel på statslig styring af kommunerne med økonomiske incitamenter. Rapporten analyserer konsekvenserne af de ændrede refusioner på kontanthjælpsområdet, der skulle motivere kommunerne til at aktivere flere kontanthjælpsmodtagere. Rapporten viser, at refusionsreformen generelt set kun har haft begrænset effekt, men at nogle kommuner i høj grad har reageret på de nye økonomiske incitamenter.

Der er potentiale for at styrke samarbejdet mellem kommune og civilsamfund i et nyt projekt, der skal understøtte udsatte børn og unges positive udvikling. Det viser en baselinemåling, som VIVE har gennemført for Red Barnet i Herning Kommune.

Flere kommuner går nye veje for at lave bedre og mere effektive indsatser over for udsatte børn og deres familier. Og det ser ud til at kunne betale sig, skriver KORA i Politiko.