Menighedsråd på jeres måde

Konklusion

Menighedsrådene skal løse mange administrative opgaver. Og denne undersøgelse peger på, at det primært er områderne for økonomi, personale og bygninger, som giver vanskeligheder. Og særligt to ting kan gøre opgaverne besværlige for menighedsrådene:

• Det kan være tidskrævende at løfte opgaverne som menighedsrådsmedlem.
• De valgte menighedsrådsmedlemmer er frivillige og har ikke nødvendigvis kompetencer eller lyst til at løfte de mange administrative opgaver, som menighedsrådene er ansvarlige for.

Undersøgelsen peger også på, at der er stor forskel på, hvordan de valgte medlemmer oplever at have myndighedsansvaret.

• Nogle oplever et dilemma mellem på den ene side gerne at ville have ansvaret for sognet, men på den anden side at have svært ved at løfte de arbejdsopgaver, der følger med myndighedsansvaret.
• Nogle menighedsråd er meget tilfredse med at have myndighedsansvaret og har organiseret opgaveløsningen, så de oplever, at ansvaret løftes hensigtsmæssigt.
• Andre menighedsråd har det svært med myndighedsrollen og ønsker, at ansvaret bliver flyttet fra menighedsrådet til provsti- eller stiftsniveau.

Anbefalinger

Undersøgelsen peger på en lang række løsningsmodeller på henholdsvis økonomi-, personale-, bygnings- og kirkegårdsområdet.

På alle områderne beskriver rapporten forskellige løsningsmodeller inden for tre hovedtyper, så der både er inspiration at hente for de menighedsråd, som foretrækker at løfte opgaverne selv, og de menighedsråd, der oplever, at de har brug for hjælp.  De tre løsningstyper er:

• ’Gør det selv’, hvor menighedsrådsmedlemmerne eller sognets ansatte selv løfter opgaverne
• Brug af eksterne leverandører
• Samarbejde med andre menighedsråd om løsninger.

Baggrund

Menighedsrådene består af valgte medlemmer og sognets præster. Rådene har ansvaret for at styre sognets kirkelige og administrative anliggender, og de har således en række myndighedsopgaver. De er for eksempel ansvarlige for sognets økonomi, personaleledelse, kirkegårdsdrift og for sognets bygninger.

Alle disse opgaver kan være krævende at løfte for frivillige. Derfor blev KORA bedt om at undersøge, hvordan det kan blive lettere at være menighedsråd.

Metode

Undersøgelsen er baseret på dokumentstudier og studier af en online-debat, hvor samtlige menighedsrådsmedlemmer og andre interesserede var inviteret til at deltage.

Derudover er der afholdt en inspirationsdag med cirka 100 menighedsrådsmedlemmer, og der er gennemført 33 kvalitative interview med medlemmer af menighedsråd, provstisekretærer, stiftskontorchefer og leverandører.

Informanterne er udvalgt med fokus på at dække over så mange erfaringer som muligt. Undersøgelsen er ikke repræsentativ.