Dokumentation i praksis
Udgivelsens forfattere:
- Hanne Søndergård Pedersen
- Martin Sandberg Buch
- Christina Holm-Petersen
Ældre
Socialområdet
Sundhed
Ældre, Socialområdet, Sundhed
Konklusion
Undersøgelsen viser, at de udekørende sygeplejersker bruger over 20 procent af deres arbejdstid på dokumentation. Terapeuterne bruger knapt 20 procent af tiden. Assistenterne bruger over 15 procent, og hjælperne bruger over 5 procent af arbejdstiden på dokumentation. Særligt på plejecentrerne er der stor forskel på, hvor lang tid de forskellige afdelinger bruger.
I alle de undersøgte tilfælde var der en positiv tilgang til dokumentation, hvis den blev opfattet som meningsfuld. De dokumentationsværktøjer, som personalet selv havde udviklet – skemaer, tjeklister, kalendere – blev alle steder brugt flittigt. Men når det gjaldt den dokumentation, der foregår i omsorgssystemet, fandt vi tre forskellige tilgange:
- Den integrerede tilgang, hvor dokumentationen indgår som en naturlig del af arbejdet og opfattes som meningsfuld og lettilgængelig.
- Den skeptiske tilgang, hvor dokumentation ikke opfattes som noget, der understøtter det daglige arbejde, men som en kontrolforanstaltning.
- Den fremmedgjorte tilgang, hvor man oplever, at den skriftlige it-baserede dokumentation er svær.
Anbefalinger
Når medarbejderne oplever, at dokumentationen understøtter det daglige arbejde, stiger chancen for, at de dokumenterer. Der bør derfor være et eksplicit fokus på, at dokumentationen er nyttig på en synlig måde.
De forskellige tilgange til dokumentation stiller forskellige krav til værktøjernes implementering og udformning. De medarbejdere, der er fremmedgjorte over for dokumentationen, har i særlig grad brug for et vedvarende implementeringsfokus fra ledelsen, og værktøjerne bør ligeledes være nemme at benytte. Det skal eksempelvis være let at logge på, og kravet om skriftlighed skal begrænses – for eksempel ved brug af afkrydsningsmuligheder.
Metode
Undersøgelsen af tidsforbruget er baseret på medarbejdernes egne registreringer. Undersøgelsen af, hvordan medarbejderne i praksis arbejder med dokumentation, er baseret på observationer af 16 medarbejdere fra ældreområdet.
Udgivelsens forfattere
Om denne udgivelse
Udgiver
KORA