Martin Sandberg Buch

Et tydeligt mandat, formel kompetenceudvikling og tillidsfulde lederfællesskaber med let adgang til sparring kan understøtte god ledelse af faste teams i ældreplejen. Det viser en ny analyse fra VIVE, der på tværs af fire kommuner identificerer en række fælles kendetegn ved god ledelse. Også administrativ og faglig støtte samt rammer, der giver lederen mulighed for at være nærværende i de faste teams, hverdag er vigtige.

Demens kan gøre det svært at finde vej og benytte offentlig transport og dermed begrænse muligheden for at deltage i sociale og kulturelle aktiviteter. En VIVE-evaluering viser, at en forsøgsordning med kommunal befordring har gjort en positiv forskel for mennesker med let til moderat demens.

Klinik for Almen Medicin Lemvig har i efteråret 2024 etableret en almen praksisdrift, der fremstår effektiv og med en høj grad af opgaveoverdragelse fra læger til øvrigt personale. Omkostningerne ved at drive klinikken er sammenlignelig med gennemsnittet for klinikker under overenskomsten for Praktiserende Lægers Organisation.

VIVEs evaluering af puljen til forsøg med selvvisitation beskriver otte virkningsmekanismer til brug for implementering af ældrereformen. Den henleder samtidig opmærksomheden på de oversættelser, der sker, når politik udmøntes i praksis.

VIVE har foretaget en evaluering af den danske håndtering af covid-19-pandemien, der viser, at det samlet set fungerede godt, men at der er plads til forbedringer af kriseberedskabet.

Haderslev Kommune har gennem flere år udviklet ældreområdet efter inspiration fra den nederlandske Buurtzorg model. VIVEs evaluering viser, at den nye organisering har medført bedre kontinuitet og mulighed for tværfaglig sparring, men at der fortsat er plads til forbedringer.

Målsætningerne for Region Sjællands arbejde med at udvikle en individualiseret og behovsstyret diabetesbehandling er generelt relevant for klinikere, ledere og patienter. De foreløbige erfaringer indikerer et potentiale for at frigøre ressourcer til gavn for patienter med behov for en fokuseret indsats, men pege samtidig på behov for at støtte arbejdet de kommende år.

Ny undersøgelse giver indblik i udfordringer, behov og potentialer for kompetenceudvikling i relation til kroniske sygdomme i Region Syddanmark. Rammevilkår i hjemme- og sygeplejen udfordrer mødeaktiviteter og uddannelsesplanlægning, mens ressourcepersoner er centrale for lokal videndeling og styrkelse af medarbejdernes kompetencer.

Delevaluering af 25 kommuners arbejde med faste, tværfaglige og selvstyrende teams viser, at de involverede fagpersoner generelt vurderer arbejdet med at indføre faste, tværfaglige og selvstyrende teams positivt i forhold til de målsætninger og forventninger, der har dannet grundlag for såvel puljen som de enkelte kommuners projekter. Særligt de udkørende medarbejdere i hjemmeplejen oplever positive resultater.

Flere af de 25 kommuner er godt i gang med at udvikle faste, tværfaglige og selvstyrende teams. Organiseringsmodellen forbindes med højere kvalitet i indsatsen til borgerne samt øget trivsel og arbejdsglæde for medarbejderne. Evalueringen viser dog, at der er tale om et langsigtet udviklingsarbejde, og at ældreplejens samlede organisering og rammevilkår begrænser muligheden for at realisere teamorganiseringens fulde potentiale.

Delevaluering af 25 kommuners arbejde med faste, tværfaglige og selvstyrende teams viser, at borgernes vurderinger og prioriteringer i høj grad matcher målsætningerne, der har dannet grundlag for puljen. Borgerne er tilfredse med det faste personale de modtager hjælp fra i de etablerede teams, men de er ikke i stand til at vurdere om teamorganiseringen har ændret kvaliteten af hjælpen.

Allerød Kommune har med succes etableret et fast team i hjemmeplejen, der er selvstyrende i den daglige planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet. Faglig frihed, kontinuitet og en øget borgeroplevet kvalitet er nogle af fordelene ved omlægningen til faste teams.

Ny VIVE-undersøgelse peger på drivkræfter bag og løsninger på at skære uhensigtsmæssig dokumentation og behandling fra. Det kræver handling på tværs af sundhedsvæsenet og tæller blandt andet eftersyn af mødet mellem patient og fagperson, de politiske rammer og organiseringen.

Seks kommuner har arbejdet med udvikling af ældreområdet, bl.a. efter inspiration fra Buurtzorg-modellen. Hver kommune har bidraget med velfungerende byggesten til fremtidens ældreomsorg.

De 25 kommuner, som har fået midler fra Socialstyrelsens pulje til faste, tværfaglige og selvstyrende teams er godt i gang med et omfattende udviklings- og oversættelsesarbejde, som der opleves stor opbakning til. Der er dog stor variation i kommunernes tilgange, og VIVEs midtvejsevaluering afdækker et behov for at ensrette brugen af begreber, så forskellene træder tydeligere frem.

Klinik for Almen Medicin i Lemvig fremstår som et godt tilbud til patienterne, og personalet oplever generelt gode rammer for arbejdet. VIVEs evaluering finder dog også et behov for tilstedeværelsen af en daglig leder samt et potentiale for at optimere driften og de tværsektorielle udviklingsprojekter.

Det kræver bottom-up udvikling samt udvikling af relationer og fælles viden, hvis arbejdet med datadrevet kvalitetsudvikling skal blive en succes. Det viser VIVEs evaluering af tre projekter med datainformeret samarbejde om diabetespatienter.

Ikast-Brande Kommunes erantisprojekt har med inspiration fra den hollandske Buurtzorg-model arbejdet med at udvikle sundheds- og ældreområdet. VIVEs evaluering viser, at projektet er godt i gang med at udvikle en lokalt forankret model for tværfaglige og selvstyrende teams på ældreområdet, samt at der er stor opbakning til at udbrede denne organisering.

Der er potentiale for at samle og styrke dansk forskning i tværsektorielle patientforløb og relaterede problemstillinger i sundhedsvæsenet. Det viser VIVEs kortlægning. For at gøre forskningen anvendelsesorienteret og praksisrelevant er det vigtigt med ligeværdig tværsektoriel involvering, tværfaglighed og kobling mellem forskning og udvikling.

Et pakkeforløb for patienter med gentagne indlæggelser fremstår relevant på de somatiske sengeafsnit og akutmodtagelser. Det oplevede udbytte varierer dog på tværs af afdelingstyper, og i psykiatrien er det vigtigt at udvikle et pakkeforløb med afsæt i psykiatriens opgaver og vilkår. Det viser VIVEs pilotevaluering.

Kommunerne har gjort sig mange gode erfaringer håndteringen af covid-19 på sundheds- og ældreområdet, som er værd at holde fast i og arbejde videre med. En del læring er dog fragmenteret, sporadisk og lokalt forankret.

De særlige pladser i psykiatrien fremstår som fagligt relevante og virksomme, men der er problemer med ubenyttede pladser, og udfordrende rammevilkår modarbejder intentionen med ordningen. Derfor bør man bl.a. gentænke finansieringen, lyder anbefalingen i VIVEs evaluering.

Hvordan organiserer kommunerne akutfunktionerne i hjemmesygeplejen? Hvilke typer borgere optager de mere end 3.200 midlertidige pladser? Og er hjemmesygeplejen og de midlertidige pladser på vej mod at blive drevet som ’små sygehuse’? Det er nogle af de spørgsmål, VIVEs kortlægning af det kommunale akutområde berører.

De projekter, der har haft fokus på opfølgning efter indlæggelse, er generelt forbundet med færre genindlæggelser og øget forbrug af kommunal pleje. Det viser en evaluering, som VIVE har gennemført i samarbejde med Implement for Sundhedsstyrelsen.

Både borgere og fagpersoner oplever, at ’Kom Godt Hjem’-indsatsen har skabt tryghed for ældre borgere med komplekse plejebehov i Horsens Kommune. Indsatsen forbindes med bedre sammenhæng, når borgere vender hjem efter et ophold på et hospital eller en kommunal akutplads. Det har ikke været muligt at undersøge, om indsatsen forebygger indlæggelser.

Det kan have god effekt at sende daterede breve til sårbare ældre forud for forebyggende hjemmebesøg. Det viser en undersøgelse blandt 10 kommuners forebyggelseskonsulenter, som understøttes af en litteraturgennemgang om tidlig opsporing af sårbare ældre. Og netop mere viden om effektive metoder til tidlig opsporing efterspørges af kommunerne.

Den hollandske Buurtzorg-model for ældrepleje har stort dansk potentiale, men repræsenterer også en langvarig udviklingsopgave med mange ubekendte. Det viser VIVEs gennemgang af litteraturen, som også perspektiverer erfaringerne til en dansk kontekst.

Praktiserende læger i Odense har siden 2015 haft mulighed for at få en hurtig psykiatrisk vurdering af patienter med let til moderat stress, angst eller depression. VIVEs evaluering viser, at ordningen opleves relevant, velfungerende og virkningsfuld af fagpersoner og patienter. De henviste patienter har også et lavere forbrug af ydelser i den regionale psykiatri og hos praktiserende psykologer, som giver en samlet samfundsøkonomisk gevinst på ca. 1.150 kr. pr. henvist patient.

Herlev og Gentofte Hospital og ni kommuner i hospitalets primære optageområde har opnået gode resultater med at forbedre samarbejdet om rehabilitering af apopleksiramte på tværs af sektorer. VIVES evaluering konkluderer, at fagpersonerne oplever en øget kvalitet i det samlede rehabiliteringsforløb, men peger også på udfordringer i forhold til at skabe mere sammenhængende forløb.

Praksisklinik Bornholm har udviklet sig fra en midlertidig nødløsning til et fuldt udviklet og akkrediteret almenmedicinsk tilbud. Klinikkens patienter er meget tilfredse, og de henvises ikke til flere sygesikringsydelser end øvrige patienter på Bornholm. Til gengæld bliver de indlagt oftere og har flere ambulante forløb.

Frikommuneforsøget Én plan er lykkedes med at give udsatte borgere en mere individuel og sammenhængende indsats. Det viser VIVEs midtvejsevaluering af forsøget, der også peger på fordele og ulemper ved de forskellige tilgange, som ni frikommuner har haft til opgaven.

Når den kommunale motion og genoptræning sker i borgernes nærmiljø, så får borgerne både nemmere ved at deltage og ved at fastholde livsstilsændringer fremover. Det var baggrunden for et forsøg i Faaborg-Midtfyn Kommune, hvor man decentraliserede tre sundhedstilbud. VIVEs evaluering af forsøget viser imidlertid, at tilbuddene blev væsentligt dyrere og ikke førte til de ønskede forbedringer.

På Bornholms Hospital er der sket et fald i antallet af indlæggelser efter et forsøg med værdibaseret styring. Hospitalets ledelse er også blevet mere opmærksomme på tværfagligt samarbejde og patientinddragelse. Det viser VIVEs evaluering af projektet Udviklingshospital Bornholm.

De involverede fagpersoner og borgere har oplevet, at forsøget med tværgående akutfunktion i Esbjerg har styrket samarbejdet, givet bedre og mere trygge borgerforløb samt forebygget indlæggelser. Men VIVEs effekt- og økonomievaluering kan dog hverken påvise forskel i indlæggelsesmønstre eller omkostninger forbundet med borgernes pleje- og sundhedsydelser.

Patienterne er overvejende tilfredse med et nyt, tværsektorielt behandlingstilbud for angst og depression. Patienterne oplever at være blevet bedre til at håndtere deres psykiske lidelse. Det viser en analyse af patienters perspektiv på Collaborative Care, som VIVE har foretaget.

Et forskningscenter for sundhed i landområder bør have en stærk lokal forankring og et klart fokus på at bygge bro mellem forskere og praktikere. Det vil også være en fordel for centeret, hvis det lykkes at etablere et lokalt forankret samarbejde om forskning i ulighed i sundhed, viser VIVEs kortlægning.

I Køge har de formået at etablere et mobilt hospitalslaboratorium, som et alternativ til subakut indlæggelse på hospital. Involverede fagpersoner vurderer, at laboratoriet forebygger indlæggelser og muliggør en skånsom udredning af svækkede patienter. Men de praktiserende læger henviser kun en tredjedel af de patienter, laboratoriet vil kunne betjene.

Vidensområdet omkring Integrated Care og samarbejdsmodeller, der understøtter sammenhæng i tværgående patientforløb, spænder bredt. Det skyldes blandt andet, at det er vanskeligt at indfange og overføre en given model fra én sammenhæng til en anden. Udvikling af et godt tværgående samarbejde fremstår derfor som en opgave, hvor gode resultater afhænger af mange andre elementer end valget af model eller koncept.

Esbjerg-modellen for, hvordan man inddrager borgerne i den patientrettede forebyggelse, fremstår som en succes for de involverede fagpersoner, ledere og borgere, viser VIVEs undersøgelse af modellen. Samtidig fremgår det, at ledelsen af Esbjerg-modellen matcher og konkretiserer centrale anbefalinger fra litteraturen om borgerinddragelse.

Københavnske borgere, som både har en psykisk lidelse og et misbrug, er målgruppen for redskabet den koordinerende indsatsplan, der har til formål at koordinere behandlingen bedre. KORAs evaluering viser, at der er udarbejdet koordinerende indsatsplaner og høstet nyttige erfaringer til det videre arbejde med planerne. Samtidig er der identificeret en række grundlæggende udfordringer som kræver en langsigtet indsats med aktiv ledelsesinvolvering, at adressere.

Opstarten af Sund Uddannelse var præget af nogle udfordringer vedrørende timing og ejerskab, men slutevalueringen viser, at implementeringen i dag er godt på vej. Samtidig forbindes indsatser og aktiviteter generelt med øget viden og handlekompetencer til at træffe sunde valg.

Medarbejdere og ledere på hospitaler og i kommuner bakker op om forløbsprogrammets principper og formål. Men endnu er det kun blevet implementeret i lille omfang i praksissektoren. Dermed når programmet kun i begrænset omfang ud og gavner målgruppen af patienter med nyopståede lænderygsmerter. 

Denne slutrapport formidler resultater og erfaringer fra den indsats vedrørende forløbskoordination, der har været en del af regeringens og satspuljepartiernes nationale handlingsplan for ældre medicinske patienter 2012-2015

De nyetablerede sundheds- og akuthuse i Nakskov og Kalundborg indfrier en række af de målsætninger, der er opstillet for det fuldt udbyggede sundheds- og akuthus. Husene fremstår således som et synligt og nært sundhedstilbud. De opleves som en kilde til sammenhæng for de fagpersoner, der arbejder i husene, såvel som de patienter, der bruger husene.

Brugerne er glade for, at det gamle Kalundborg Sygehus er blevet erstattet med et nyt hus, som giver dem mulighed for at blive behandlet i lokalområdet. De er overordnet meget tilfredse med de tilbud og funktioner, som findes i huset. Brugerne har desuden en række konstruktive forslag til, hvordan huset kan blive endnu bedre. 

Fagpersoner på hospitaler og i kommuner oplever, at forløbsprogrammet giver et løft til arbejdet med at rehabilitere hjertepatienter. Evalueringen viser, at forløbsprogrammet overordnet set fremstår som en succes, og at der fremadrettet er basis for at konsolidere og udbygge samarbejdet om hjerterehabilitering.

KORA har for Sundhedsstyrelsen undersøgt fire modeller for fælles regional-kommunal forløbskoordination, hvor kommuner sender medarbejdere ind på hospitaler for at koordinere udskrivningsforløb for særligt svækkede ældre medicinske patienter. Analysen viser, at alle de fire modeller er relevante løsninger. De understøtter et bedre tværsektorielt samarbejde omkring indlæggelse og udskrivning.

Sundhedsvæsenet har i årtier søgt efter nye organisations- og samarbejdsformer, som kan bidrage til mere sammenhængende og effektive patientforløb. Det største og mest ambitiøse forsøg på at gå nye veje i det tværsektorielle samarbejde, er Integrated Care-projektet i Odense. Midtvejsevalueringen viser, at der er væsentlige udfordringer for at få Integrated Care-modellen til at virke efter hensigten. 

Sundhedsvæsenet har i årtier søgt efter nye organisations- og samarbejdsformer, som kan bidrage til mere sammenhængende og effektive patientforløb. Det største og mest ambitiøse forsøg på at gå nye veje i det tværsektorielle samarbejde, er Integrated Care-projektet i Odense. Projektet har dog langt fra givet de resultater, man havde håbet. 

Integrated Care-projektet i Odense skulle få patienter sygemeldt med stress, angst eller depression hurtigere tilbage i job. Projektet har dog langt fra givet de resultater, man havde håbet. 

Integrated Care-projektet i Odense skulle skabe bedre patientforløb for ældre medicinske patienter. Projektet har dog langt fra givet de resultater, man havde håbet. 

Denne midtvejsrapport formidler de foreløbige resultater fra den indsats vedrørende forløbskoordination, som er en del af Folketingets nationale handlingsplan for ældre medicinske patienter. 

Region Hovedstaden i planområde Syd har gennemført et pilotprojekt, hvor kiropraktorer har haft mulighed for at henvise direkte til Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme på Glostrup Hospital. KORA undersøger i denne evaluering, hvordan de deltagende kiropraktorer og hospitalslæger oplever henvisningsprojektet samt deres vurderinger af eventuelle forbedringsmuligheder.

Hvis afstigmatisering af psykisk sygdom skal fastholdes som et vigtigt punkt på dagsordenen fremadrettet, har den landsdækkende EN AF OS-indsats fortsat en vigtig rolle at spille. Det konkluderer KORA, som har undersøgt effekterne af indsatsen, hvis formål er at imødegå stigmatisering og fremme tolerance og åbenhed over for mennesker med psykisk sygdom.

Sundhedsvæsenet gennemgår i disse år store forandringer, som påvirker samspillet mellem regioner og kommuner. Der er behov for at styrke det tværsektorielle samarbejde om patienterne, men i praksis er det svært. Denne undersøgelse identificerer forhindringer og kommer med anbefalinger til, hvordan lederne kan bane vejen til et bedre samarbejde.

Samarbejde på tværs af det psykiatriske og sociale område er afgørende for at give borgere med psykisk sygdom koordineret og målrettet behandling og støtte. Men det er et samarbejde med udfordringer, der fordrer bestemte spilleregler og forståelse for de rammer, som den ’anden’ sektor arbejder under. Det viser en kortlægning af samarbejdet mellem Vordingborg Kommune, Psykiatrien Region Sjælland og almen praksis.

Ledelse på tværs af sektorer i sundhedsvæsnet stiller ekstra store krav til lederne og deres kompetencer. Men der mangler viden om, hvordan den tværsektorielle ledelse skal gribes an i praksis for at blive en succes. Det viser en gennemgang af den eksisterende forskning på området.

En aftale mellem regionen og kommunen om, hvordan de skal kommunikere med hinanden, når en patient bliver indlagt eller udskrevet, kan være med til at give patienten et bedre behandlingsforløb. Det viser en evaluering, som KORA har lavet af Region Hovedstadens kommunikationsaftale.

Der er vidt forskellige tilgange til dokumentation på tværs af enheder og medarbejdergrupper. Det viser denne undersøgelse af ældreområdet i Randers Kommune.

For at understøtte kvalitetsudvikling i almen praksis tilbyder medicinalfirmaet MSD workshops om behandling af type 2-diabetes. KORA har evalueret workshoppene og finder, at de udgør et nyttigt bidrag til kvalitetsudvikling. Samtidig viser evalueringen positive resultater for arbejdsdeling, arbejdsgange og overholdelse af kliniske retningslinjer i almen praksis.

KORA har på opdrag af FOA - Fag og Arbejde undersøgt social- og sundhedsassistenters ansættelser, arbejdsopgaver og roller på somatiske hospitalsafdelinger. Undersøgelsen viser at der bliver færre social- og sundhedsassistenter på det somatiske sygehusområde, samt at der er lokal variation i antallet af social- og sundhedsassistenter og i anvendelsen af social- og sundhedsassistentgruppens kompetencer.

For at styrke den kommunale indsats for patientrettet forebyggelse har Slagelse Kommune igangsat en række diagnosespecifikke rehabiliteringstilbud til borgere med KOL, hjertesygdom eller type-2 diabetes. KORAs evaluering viser stor tilfredshed med tilbuddene blandt borgere og samarbejdspartnere. Evalueringen viser dog også, at en betydelig del af de henviste borgere ikke ender med at blive visiteret til et tilbud og at en stor del af de visiterede borgere ikke gennemfører det planlagte tilbud.

De seneste tre år har kommuner og regioner arbejdet med at udvikle og implementere forløbsprogrammer for kronisk sygdom. Formålet er at skabe bedre behandlings- og rehabiliteringsforløb for borgere med kronisk sygdom.

Patientuddannelser, rygestop, træning og diætistrådgivning er nogle af de konkrete tilbud, som patienter med KOL og type 2 diabetes har fået gavn af som følge af Region Hovedstadens Kronikerprogram.

En undersøgelse af Region Hovedstadens kompetenceudviklingsforløb Fælles Skolebænk.

Den formelle samarbejdsorganisation omkring sundhedsaftalerne i Region Sjælland har potentiale til at understøtte implementering af Sundhedsaftalen i de udførende led. Dog udnyttes potentialet endnu ikke fuldt ud.

Egenomsorg er et bredt paraplybegreb, der forstås og konkretiseres på mange forskellige måder, og det er hverken muligt eller ønskeligt at søge konsensus omkring én fælles forståelse af begrebet.

Forløbskoordination på kronikerområdet kan fungere som en løftestang for tværsektorielt samarbejde og implementering af forløbsprogrammer. Det er hovedkonklusionen i denne evaluering af Region Syddanmarks indsats for at udvikle det fremadrettede arbejde med forløbskoordination i kronikerbehandlingen.

Gennem målrettet arbejde med arbejdsorganisering, fysiske rammer og ansættelse af praksispersonale er det muligt at sikre en kronikerbehandling, der lever bedre op til de nationale retningslinjer.

Gennem målrettet arbejde med arbejdsorganisering, fysiske rammer og ansættelse af praksispersonale er det muligt at sikre en kronikerbehandling, der lever bedre op til de nationale retningslinjer. 

De seneste år er der kommet forøget fokus på at forebygge indlæggelser, særligt af ældre medicinske patienter. Dette både som følge af den øgede kommunale medfinansering af indlæggelser, og sundhedsaftalernes krav om at forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser som led i det tværsektorielle samarbejde.

Fusioner imellem lægepraksis er oftest en langstrakt og udfordrende proces for de involverede læger og deres personale, og resultatet bliver ikke altid, som parterne havde håbet. Imidlertid er der ikke tradition for at støtte sammenlægninger af lægepraksis i Danmark, og der findes ikke systematiske erfaringer med, hvordan en sådan støtte kan organiseres.

Selvom der i høj grad er enighed om de overordnede målsætninger for almen praksis, er regionernes erfaringer med at styre sektoren i fællesskab med de praktiserende læger blandede.

Der er stordriftsfordele forbundet med store lægehuse – men der skal arbejdes målrettet for at opnå dem. Det er en af hovedkonklusionerne i denne rapport, der stiller skarpt på mulighederne for at øge kapaciteten i almen praksis. 

Behandlingen af mennesker med kroniske sygdomme kan forbedres med et øget fokus på den samlede population og comorbiditet. Det er nogle af pointerne i et debatoplæg om behandlingen på kronikerområdet, udarbejdet for TrygFonden.

Denne publikation sammenfatter erfaringerne fra projektet: ”Forløbskoordinerende funktioner i kommunalt regi”. I projektet understøttes og dokumenteres udviklingen af opgaver og samarbejdsrelationer for to kommunale forløbskoordinerende funktioner, der har til opgave at styrke den lokale indsats og samarbejdet omkring patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom.

Rapporten præsenterer resultaterne af en kvalitativ evaluering af Næstved Sundhedscenters strategiske rolle med at udvikle sundhedsindsatsen i Næstved Kommune.

Det danske sundhedsvæsen har igennem mange år haft problemer med at yde en sammenhængende indsats overfor kronisk syge patienter.

Legitimitet og nytte af kvalitetsudviklingsredskaber er ikke nok til at sikre forbedringer i daglig kommunikation og samarbejde i en almen praksis. Der er behov for en tovholder til at yde løbende bistand og bidrage med inspiration.

Et hundrede færre patienter pr. læge når de har fælles patientliste, hvilket giver tid til såvel faglige møder som hele og halve fridage. Der sker ingen egentlig subspecialisering i praksis med flere læger, men lægerne dækker hinanden ind ved fravær. 

At sikre kræftbehandling uden unødig ventetid kræver, at sygehusledelserne kommer på banen og påtager sig det overordnede ansvar. Det kræver central ledelse at koordinere på tværs af afdelinger, centre og sygehuse.

Strukturreformen introducerer delvis kommunal egenbetaling for borgernes forbrug af sygehusydelser, og de nye sundhedsaftaler stiller krav om, at kommuner og regioner skal beskrive, hvordan de vil forebygge uhensigtsmæssige, akutte indlæggelser.  

Der er behov for nye måder at organisere den lindrende pleje af mennesker i de tidligere stadier af deres uhelbredelige kræftsygdom, konkluderer denne videnskabelige artikel.

Danmarks største og mest ambitiøse forsøg på at ændre samarbejdet på tværs af sundhedssektorerne, så patienter fik mere effektive og sammenhængende forløb, slog fejl. Denne videnskabelige artikel ser på erfaringerne fra Integrated Care-projektet i Odense og diskuterer, hvordan de kan bruges fremadrettet.

En af de største udfordringer i det danske sundhedsvæsen er, at omsætte viden og gode erfaringer til praksis.

Det er ifølge undersøgelser, som forfatterne har deltaget i, allerede i dag muligt at realisere markante stordriftsfordele i et større lægehus.

Strukturreformen introducerer delvis kommunal egenbetaling for borgernes forbrug af sygehusydelser, og de nye sundhedsaftaler stiller krav om, at kommuner og regioner skal beskrive, hvordan de vil forebygge uhensigtsmæssige, akutte indlæggelser.

Kommunerne tester nye løsninger på livet løs, men de glemmer at indsamle og dele viden om, hvad der virker godt og skidt. Dermed kommer vi ikke de typiske udfordringer til livs. Det skriver Martin Sandberg Buch, som er projektchef i VIVE i dette blogindlæg, der har været bragt i Kommunal Sundhed.

Etablering af sundhedshuse giver særlige muligheder for at udvikle og afprøve samarbejder på tværs af sektorer og faggrænser. Det viser KORAs undersøgelse, som sammenligner erfaringer med opstart og etablering af tværsektorielt samarbejde i Nakskov Sundhedscenter og i Kalundborg Sundheds- og Akuthus samt Lægecenter.

Faste teams kan meget, og det er mange gode grunde til at implementere dem. Men faste teams er ikke svaret på de mere grundlæggende udfordringer på ældreområdet. Og det skal kommunale og nationale beslutningstagere og ledere være opmærksomme på i den videre udbredelse af teamorganiseringen, der er afsat midler til i ældrereformen.

Faste, tværfaglige og selvstyrende teams er på kort tid blevet det ny sort i en dansk ældrepleje. Håbet er at revolutionere den danske ældrepleje, men arbejdet er komplekst og kalder bl.a. på nye teknologiske løsninger, skriver Martin Sandberg Buch og Emmy Hjort-Enemark Topholm i et blogindlæg i CareTech.

Vi har brug for at samle og styrke forskningen i tværsektorielle patientforløb – og det er vigtigt, at kommunerne kommer ind i forskningen på lige fod med sygehus- og praksissektorens aktører.

Buurtzorg-konceptet er en model, hvor leverandøren selv vurderer borgerens behov for hjemmepleje og får betaling per time. Der er mindst otte grunde til, at konceptet ikke behøver at være økonomichefens værste mareridt, skriver Mickael Bech, Pia Kürstein Kjellberg, Jakob Kjellberg og Martin Sandberg Buch i et debatindlæg på Altinget

Coronavirus har trods historiske omstillinger i ældreplejen ikke ført til nye former for samarbejde mellem hjemmeplejen og hjemmesygeplejen. Men der er tre erfaringer, der er værd at arbejde videre med. Det skriver analytiker Emmy Hjort-Enemark Topholm og projektchef Martin Sandberg Buch i et debatindlæg i Kommunal Sundhed

Både borgere og personale mærker konsekvenserne af, om sygeplejerskerne i hjemmesygeplejen er organiseret i de enkelte hjemmeplejegrupper, eller om de er en selvstændig enhed. Alligevel ved vi slet ikke nok om, hvilken model der giver de bedste resultater.

Buurtzorg-modellen har på få år revolutioneret ældreplejen i Holland. Skal modellen lykkes i dansk kontekst, er der tre væsentlige forhold at være opmærksom på, skriver Martin Sandberg Buch og Emmy Topholm i et blogindlæg på Altinget.

Buurtzorg-modellen udfordrer ældreplejen organisering. Beslutningstagere skal være opmærksomme på væsentlige forskelle på historik og kontekst, skriver projektchef Martin Sandberg Buch i en kronik i Altinget

To projekter havde samme mål, men tilgangen var forskellig. Martin Sandberg Buch forklarer, hvordan to projekter i Odense endte med, at det ene gav en besparelse på ca. 1.150 kr. pr. henvist patient, mens det andet gav et merforbrug på ca. 41.000 kr. pr. henvist patient. Blogindlægget har været bragt i Kommunal Sundhed.

På praksisklinikken på Bornholms Hospital har lægerne haft succes med frie rammer til at organisere dagsprogrammet. Det har bl.a. været til glæde for de kommunale aktører, skriver projektchef Martin Sandberg Buch i et blogindlæg, der er offentliggjort på Kommunal Sundhed.

Det er småt med konkrete samarbejdsaftaler i de nye sundhedsaftaler, og derfor er der grund til at være bekymret for, hvilken effekt, de nye sundhedsaftaler vil have. Det skriver projektchef Martin Sandberg Buch i et blogindlæg på Kommunal Sundhed

Selvstyrende teams, inspireret af den hollandske hjemmeplejeorganisation Buurtzorg, er fokus for ændringer i ældreplejen i mange danske kommuner. Selvstyrende teams kan potentielt bidrage til at skabe større sammenhæng for borgerne, bedre tværfagligt samarbejde, bedre arbejdsmiljø for de ansatte og måske endda mindre bureaukrati. Men modellen støder også på udfordringer og barrierer i en dansk kontekst, som vi vil se nærmere på i denne artikel.

Buurtzorgs systematiske tilgang til involvering af borgere, pårørende og borgernetværk i ældreplejen, såvel som opfølgning på borgeroplevet kvalitet, rummer et stort potentiale for fremtidens ældrepleje i en dansk kontekst.

Den organisatoriske og økonomiske kontekst, som Buurzorg driver virksomhed i, adskiller sig markant fra den danske, både hvad angår myndighedernes rolle og den overordnede økonomiske styringsramme for sundheds- og ældreområdet.

Buurtzorg-modellen er bygget op omkring små selvstyrende teams på maks. 12 sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter samt social- og sundhedshjælpere. De tilrettelægger selv deres arbejde og bruger 61 procent af tiden på borgerne. Ledelse og administration er skåret ned til et minimum.

Buurtzorg-organisationens økonomi er tæt knyttet til antallet af leverede timer borgerrelateret hjemmepleje. Dette fokus afspejles i den styring, som Buurtzorg udøver over for de selvstyrende teams. I Danmark er målet for de selvstyrende teams mere komplekst, derfor bør økonomioverblikket også indrettes derefter.

Buurtzorg måler brugertidsprocent (BTP) på en anden måde, end vi gør i Danmark. De sætter den samlede brugertid over den samlede arbejdstid og stiller krav til alle teams om at de skal have en brugertidsprocent på 60% efter tre måneder. Det giver incitament til at prioritere borgerne, reducere sygefraværet og sikre produktiviteten i teamsene.

Buurtzorg er kendt for sine små selvstyrende teams på ældreområdet. Buurtzorg-teams består af cirka 40% sygeplejersker, cirka 30% social- og sundhedsassistenter og cirka 30% social- og sundhedshjælpere. De leverer hjemme- og sygepleje men ikke praktisk bistand, som er reguleret under et andet lovkompleks.