Kommunernes organisering og styring på specialundervisningsområdet

Denne spørgeskemaundersøgelse viser, at rummelighed og inklusion i stort omfang er på den politiske dagsorden i kommunerne. Mange kommuner har politiske målsætninger om at give folkeskoleelever specialundervisning i normalklasserne frem for at sende dem i såkaldt ekskluderende specialundervisning udenfor deres normale skoleklasse. Men kun få af disse kommuner har en finansieringsmodel, der understøtter intentionerne.

En af konklusionerne i vores rapport fra november 2011, ”Ekskluderende specialundervisning. Hvem får det, og hvilke forskelle er der mellem kommunerne?” var, at hvis den henvisende skole skal betale det hele eller en væsentlig del af udgiften til specialundervisningen, så får en mindre andel af eleverne ekskluderende specialundervisning end i kommuner, hvor en central pulje betaler den overvejende del af udgiften.

Men af spørgeskemaundersøgelsen fremgår det, at mens skolen selv betaler i 87 % af kommunerne, når der henvises til almindelig specialundervisning, så er det kun i 16 % af kommunerne, at skolerne selv betaler for elever i specialklasser – altså ekskluderende specialundervisning. I 72 % af kommunerne betales disse udgifter af en fælles pulje.

70 kommuner besvarede spørgeskemaet.