Hvad vil lovforslaget om udvidet patientsikkerhedsordning betyde for kommunernes administration og selvstyre?
Udgivelsens forfattere:
- Katrine Nøhr
- Hanne Søndergård Pedersen
- Morten Eidner
Ledelse og implementering
Økonomi og styring
Sundhed
Ledelse og implementering, Økonomi og styring, Sundhed
Undersøgelsen viser, at den mest belastende administrative aktivitet i omstillingsfasen er at uddanne sundhedspersonalet, der med lovforslaget forpligtes til at rapportere utilsigtede hændelser, der opstår i forbindelse med sundhedsydelser efter sundhedsloven. Belastningen kommer som følge af det store antal personer, der skal uddannes. På landsplan forventes kommunerne at skulle bruge ca. 190.000 timer på at implementere patientsikkerhedsordningen. Det svarer til knap 2.000 timer i en gennemsnitlig kommune.
De årlige administrative driftsomkostninger forventes på landsplan at blive omkring 50.700 timer. Det svarer til godt 500 timer om året pr. kommune. Driftsmæssigt er de administrativt mest belastede aktiviteter at uddanne nye medarbejdere samt forvaltningens facilitering af patientsikkerhedsordningen.
De interviewede kommuner vurderer overordnet lovforslaget til at være et relativt lille indgreb i det kommunale selvstyre. Dog påpeger de, at de mister råderum til at vælge andre metoder til at kvalitetsudvikle de kommunale sundhedsydelser, hvis ikke de kompenseres tilstrækkeligt for de omkostninger, der er forbundet med ordningen.
VAKKS-rapporten rummer også de interviewede kommuners forslag til regelforenklinger, der kan reducere de administrative omkostninger.
VAKKS står for Vurdering af Administrative Konsekvenser ved ny Statslig lovgivning.
Undersøgelsen blev foretaget, før lovforslaget blev fremsat 27. november 2008.
Udgivelsens forfattere
Om denne udgivelse
Udgiver
KREVI