Katrine Nøhr

Baseline for Alle Børns Dagtilbud viser flere positive udgangspunkter ved programstart. Fagligt samarbejde, viden og overordnet retning står stærkt, mens der er tydelige spor for mulig udvikling omkring systematik og omsætning af den faglige viden til daglig praksis. 2.200 børn har delt deres perspektiver, og langt de fleste er glade for at gå i børnehave.

VIVE har undersøgt, hvordan almenskoler og specialundervisningstilbud arbejder med at imødekomme elevernes støttebehov. Overordnet oplever både kommuner, skoleledere og personalet, at de er særligt udfordret i forhold til at imødekomme elever med langvarigt bekymrende fravær. Yderligere er der ikke en entydig sammenhæng mellem elevernes særlige behov for støtte og valget af pædagogiske tilgange. Der er i stedet et større fokus på at tilpasse undervisningen til den enkelte elev og det konkrete læringsmiljø.

Rapporten undersøger, hvordan skoler kan forebygge udadreagerende adfærd og skabe trygge, inkluderende læringsmiljøer. En litteratur- og praksiskortlægning peger på lovende tilgange som struktur, differentiering og fokus på motivation, men også på behovet for mere viden om, hvad der virker.

Dette notat er en vidensopsamling om indsatser til forebyggelse, opsporing og behandling af børn og unge, der har oplevet fysisk eller psykisk vold, samt om børn og unges egne perspektiver på, hvilke elementer der er vigtige i disse indsatser.

Vidensgrundlag for beslutning om en eventuel tillægsundersøgelse til den nationale undersøgelse af kvalitet i dagtilbud. Notat 1 har til formål at give fælles vidensgrundlag om to forhold, der skal indsnævre og fokusere det videre forarbejde.

Hjemmepædagogiske forløb er rettet mod sårbare familier med børn under 3 år, der i en periode er udfordrede af en konkret og afgrænset problemstilling. Fire kommuner har været med til at udvikle en model for forløbet, som VIVE har evalueret. De første resultater viser, at forløbene kan understøtte tidlig opsporing og forebyggelse og samarbejdet mellem forældre og dagtilbud.

Normeringen i førskoletilbud er gennemsnitligt på 7,5 børn pr. planlagt pædagogisk personale. For SFO, fritidshjem og klubber er den gennemsnitlige normering 18,1 indskrevne børn pr. planlagt pædagogisk personale. Størstedelen af det planlagte personale er ansat som pædagoger.

Formålet med forarbejdet har været at understøtte stillingtagen til den videre beslutning om, hvordan en national kvalitetsundersøgelse på dagtilbudsområdet skal udformes.

IT-opgaver og opgaver i forbindelse med arbejdstidsregistrering opleves som de mest forstyrrende opgaver af de fleste pædagogfaglige ledere i kommunale dagtilbud i Aarhus Kommune. Men også praktiske opgaver vedrørende bygningerne og det at indgå i normeringen opleves af mange af lederne som forstyrrende for den faglige ledelsesopgave. Det viser en undersøgelse af rammerne for den pædagogfaglige ledelse som VIVE har lavet for BUPL Århus.

Hovedparten af de danske kommuner arbejder med kombinationer af special- og almenundervisning i folkeskolen – mellemformer, men der er forskel på, hvor udbredt arbejdet med mellemformer er blandt skoler internt i kommunerne.

Systematisk opsporing kan finde mødre med fødselsdepression, mens det er mere uklart, om opsporingen kan finde fædre med fødselsdepression. Den eksisterende viden gør det svært at udlede, hvordan man bedst behandler fødselsdepression, men der findes flere veje til at bryde tabuet om tilstanden. Det viser VIVEs litteraturgennemgang af området.

Et år med covid-19-pandemien har sat sine spor i driften af børnehaver. De skoleforberedende aktiviteter er udfordret, forældresamarbejdet er minimeret, og personalets arbejdsglæde er ifølge lederne formindsket. Samarbejdet med den kommunale forvaltning er forløbet tilfredsstillende ifølge børnehavelederne.

At fastsætte en faglig retning og indhente, dele og aktivere faglig viden er centralt i faglig ledelse på dagtilbudsområdet. Det kan understøtte læringsmiljøer, der styrker børns trivsel, læring, udvikling og dannelse. Det viser denne vidensopsamling om faglig ledelse på dagtilbudsområdet, som VIVE har udarbejdet for Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK).

Der er mange veje til en succesfuld læreruddannelse. En god rekrutteringsstrategi, længerevarende praktikforløb og forskningsbaseret undervisning er således alle centrale for at skabe en god uddannelse. Det viser VIVEs gennemgang af den internationale litteratur på området.

Børnehaveledere vurderer, at de har fået støtte og sparring fra de kommunale forvaltninger i forbindelse med lukning og genåbning. Desuden vurderer nogle af lederne, at lukning og gen-åbning har haft en række positive påvirkninger, fx af børnenes trivsel.

Et norsk forskningssamarbejde viser, at man igennem praksisforskning kan kvalitetsudvikle og inspirere den daglige praksis i dagtilbud og i uddannelsen af pædagoger inden for dagtilbuddets rammer. Det er i Tromsø sket med deltagelse fra både universitet, kommune og dagtilbud. Et vellykket praksisforskningssamarbejde forudsætter dog lokal forankring, motivation og planlægningstid for at kunne producere relevant viden.

Der er potentiale for at styrke samarbejdet mellem kommune og civilsamfund i et nyt projekt, der skal understøtte udsatte børn og unges positive udvikling. Det viser en baselinemåling, som VIVE har gennemført for Red Barnet i Fredericia Kommune.

VIVE har revideret og opdateret det socialfaglige redskab ’De aldersopdelte fokusom-råder’. Redskabet bruges i forbindelse med den socialfaglige metode ICS, som benyttes af sagsbehandlere på børn- og ungeområdet landet over. Opdateringen af ’De aldersopdelte fokusområder’ sker som følge af, at ICS er blevet forenklet.

Når undervisere på ungdomsuddannelserne skal have ny viden, spørger de en kollega, kigger på Facebook eller læser i deres fagblad. De er mest interesseret i viden om deres fag – og mindre interesseret i viden om didatik og pædagogik. Det viser en undersøgelse, VIVE har foretaget for Undervisningsministeriet.

Denne rapport tilbyder et overblik over de praksisser, der anvendes i indsatser til børn og unge, som har været udsat for vold og/eller seksuelle overgreb. Derudover identificeres og beskrives lovende praksis på området.

Både kommuner og skoler er opmærksomme på de forvaltningsretlige regler, der gælder, når skolen vil gennemføre sanktioner i forhold til et barn. Begge parter er dog usikre på, hvordan og hvornår de forvaltningsretlige regler og principper skal overholdes.

Kommunerne vurderer, at tre landsdækkende behandlingssteder for børn med bekymrende eller krænkende seksuel adfærd leverer udredning og behandling af høj kvalitet. Alligevel er væsentligt færre børn og unge end forventet visiteret til behandling og udredning på behandlingsstederne, viser KORAs erfaringsopsamling. 

På landsplan findes der kun i begrænset omfang fleksible dagtilbud med mulighed for pasning uden for almindelig åbningstid. Kommunernes erfaring er, at forældre, der har behov for børnepasning uden for almindelig arbejdstid, ikke i stort omfang benytter de eksisterende tilbud og heller ikke efterspørger yderligere tilbud.

Arbejdstilrettelæggelsen på hospitalerne opleves overvejende som god og velfungerende af både ledere og medarbejdere, men er afhængig af, at det rette antal medarbejdere med de rette kompetencer er i vagt. Dette kræver både fleksibilitet fra lederne, som skal være villige til at imødekomme medarbejdernes private behov, og fra medarbejderne, som skal være villige til at træde til, når der sker ændringer i de oprindelige vagtplaner.

Der er stor forskel på, hvordan kommunerne udformer de kvalitetsstandarder, der fastlægger serviceniveauet inden for eksempelvis hjemmehjælp og støtte til handicappede. Men fælles for standarderne er, at de fungerer godt som et redskab til styring, viser KORAs undersøgelse. Og det gælder både lovpligtige og frivillige standarder.

Haderslev Kommunes samlede udgifter til administration ligger under gennemsnittet for sammenlignelige kommuner, viser en analyse fra KORA. Det er især kommunens centrale administration, der er billigere.

Aabenraa Kommunes samlede udgifter til administration ligger på niveau med gennemsnittet for sammenlignelige kommuner, viser en analyse fra KORA. Aabenraa har færre chefer og administrativt ansatte i sin centrale administration end Faaborg-Midtfyn, Haderslev, Hjørring og Varde Kommuner, men til gengæld flere decentrale ledere end gennemsnittet for gruppen. 

Dette inspirationskatalog indeholder 435 forslag til økonomiske effektiviseringer fordelt jævnt over alle de kommunale sektorområder.  Forhåbentligt kan den enkelte kommune finde inspiration i kataloget til nye effektiviseringsforslag. Forslagene er fra kommunernes egne omstillingskataloger.

Flertallet af unge på uddannelseshjælp har økonomiske vanskeligheder, og ny kortlægning viser, at syv ud af ti af de unge i Randers har gjort en indsats for at nedbringe deres udgifter.

Flertallet af unge på uddannelseshjælp i Silkeborg har økonomiske vanskeligheder, viser ny kortlægning. Syv ud af ti unge modtagere af uddannelseshjælp har dog gjort en indsats for at nedbringe deres udgifter.

Hver voksen passede flere børn i kommunernes daginstitutioner i 2012 end i 2007. I dagplejen er der til gengæld blevet lidt færre børn pr. voksen i perioden. Det viser KORAs kortlægning af kommunernes personaleforbrug i dagtilbud i perioden fra 2007 til 2012.

Kortlægning af strukturen på det kommunale dagtilbudsområde 2004-2011.

Flere børn bliver passet i aldersintegrerede institutioner og færre i dagpleje, vuggestue eller børnehave i 2011 end i 2004. Desuden er der samlet set kommet færre og større institutioner på landsplan i perioden. Det viser en undersøgelse af udviklingen i strukturen på dagtilbudsområdet i perioden fra 2004 til 2011.

Den første undersøgelse af sin art i Danmark dokumenterer, hvad der kendetegner kommuner med god økonomistyring og adskiller dem fra kommuner med mindre god økonomistyring.

Vi har set nærmere på, om MED-systemet kan forenkles, uden at formålet sættes over styr. Svaret er ja, det kan det godt.

Vi har undersøgt, hvordan NIP virker på fire sygehusafdelinger i Århus, Esbjerg, Randers og Augustenborg. Projektet er den første danske, eksterne evaluering af dette præstations-målingssystem.

KREVI peger i denne rapport på, hvordan staten i højere grad kan styrke rationalet for puljerne, hvad der skal til for at gennemføre aktiviteter succesfuldt i puljerne, og hvordan man kan vurdere, om puljerne har gjort en forskel.

KREVI har skabt det første overblik over de statslige puljer, som kommunerne kunne få del i i 2007. Rapporten viser, at puljerne udgør en relativt lille del af kommunernes budgetter, samt at området er præget af uoverskuelighed.

KREVI har skabt det første overblik over de statslige puljer, som kommunerne kunne få del i i 2007. Rapporten viser, at puljerne udgør en relativt lille del af kommunernes budgetter, samt at området er præget af uoverskuelighed.

KREVI har i september 2007 afdækket positive og negative effekter af det engelske CPA-system til resultatmåling af kommuner.

Der er potentiale for at styrke samarbejdet mellem kommune og civilsamfund i et nyt projekt, der skal understøtte udsatte børn og unges positive udvikling. Det viser en baselinemåling, som VIVE har gennemført for Red Barnet i Herning Kommune.

Inspirationskataloget indeholder viden og anbefalinger om udredning og indsatser for børn og unge med sprogforstyrrelsen DLD. Kataloget er målrettet logopæder og psykologer i PPR. Derudover er der udarbejdet informationsmateriale om DLD til børne- og ungerådgivere i form af en fagtekst på social.dk og en podcast.

VIVEs kortlægning af mellemformer, der kombinerer almen- og specialundervisning, viser, at kommuner og skoler især arbejder med to hovedtyper af mellemformer. Med afsæt i casestudier fra to skoler identificeres vigtige forudsætninger for, at mellemformerne kan tilgodese særlige undervisningsmæssige behov for elever, uden at eleverne bliver segregeret fra almenskolen.

Kataloget beskriver fem konkrete tilbud med udvidede åbningstider, som er eksempler på, hvordan pasning om aftenen, natten og i weekender kan organiseres. Derudover beskriver kataloget to eksempler på, hvordan kommuner kan tilrettelægge alternativ pasning i forbindelse med lukkedage.