Inspiration til effektiviseringer 2015
Udgivelsens forfattere:
- Eli Nørgaard
- Steffen Juul Krahn
- Søren Hametner Pedersen
- Mikkel Munk Quist Andersen
- Katrine Nøhr
- Jonatan Kjældgaard Kristensen
- Julie Nolsøe Helles
Arbejdsmarked
Ledelse og implementering
Økonomi og styring
Arbejdsmarked, Ledelse og implementering, Økonomi og styring

Baggrund
Inspirationskataloget er blevet til på baggrund af omstillingskataloger fra 58 kommuner. Omstillingskatalogerne er udarbejdet i 2014 – det vil sige, at det primært er kataloger, som er fremsendt til politisk behandling i forbindelse med udarbejdelsen af budget for 2015. Forslagene i KORAs inspirationskatalog er altså ikke nødvendigvis politisk vedtaget og implementeret i kommunerne.
Formålet med kataloget er at videreformidle konkrete eksempler på forslag til økonomiske effektiviseringer fra kommunernes egne omstillingskataloger og at præsentere et katalog, hvor forslagene kan benyttes til mellemkommunal inspiration. Det skal altså ikke ses som en facitliste for, hvordan kommunerne bedst og mest effektivt foretager økonomiske effektiviseringer.
Det er således op til læseren at vurdere, om et forslag er relevant og hensigtsmæssigt kan gennemføres i den pågældende kommune. I mange tilfælde skal forslagene tilpasses lokale forhold. Ligesom der i sagens natur vil være forslag i kataloget, som allerede er gennemført i nogle kommuner.
De økonomiske effektiviseringsforslag er inddelt i ni kategorier med hver sin type af effektiviseringsforslag. Forslagene er derudover inddelt i sektorer inden for hver kategori.
De økonomiske effektiviseringsforslag er beskrevet kort ud fra ideen om, at kommunerne hurtigt skal kunne sætte sig ind i forslagene og tage stilling til deres relevans og brugbarhed for den enkelte kommune. I forbindelse med hvert forslag henvises til én eller flere kommuner, hvor der er stillet forslag om denne form for effektivisering. Hensigten er, at man selv kan tage kontakt til de kommuner, der henvises til for at opnå mere viden om kommunernes erfaring med denne type effektivisering.
I marts 2011 udgav KORA (tidligere KREVI) inspirationskataloget ”Inspiration til effektiviseringer 2011 – Forslag til økonomiske effektiviseringer fra de kommunale administratorer”.
Formålet med kataloget var at bidrage med inspiration til effektiviseringer på tværs af kommunerne. Kataloget gav anledning til mange positive tilbagemeldinger, og KORA har efter flere opfordringer udarbejdet et nyt inspirationskatalog.
Metode
Alle omstillingskataloger fra 58 kommuner er systematisk gennemgået for reduktionsforslag, som indeholder elementer af effektivisering. Disse reduktionsforslag er efterfølgende sammenskrevet til 435 ideer til økonomiske effektiviseringer.
Udgivelsens forfattere
- Eli NørgaardSteffen Juul KrahnSøren Hametner PedersenMikkel Munk Quist AndersenKatrine NøhrJonatan Kjældgaard KristensenJulie Nolsøe Helles
Om denne udgivelse
Udgiver
KORA