Arbejdstilrettelæggelse på danske hospitaler

Konklusion

Medarbejdere og ledere har en positiv opfattelse af arbejdstilrettelæggelsen på hospitalsafdelingerne, både når man spørger til den oprindelige vagtplan og til den plan, som faktisk blev gennemført. 55 procent af medarbejderne ligger i den øverste tredjedel af en skala, der angiver opfattelsen af den oprindeligt planlagte arbejdstilrettelæggelse.

Det samme gør 48 procent, når det gælder den arbejdstilrettelæggelse, som faktisk blev gennemført. For begge parter er opgaveløsningen omdrejningspunktet for arbejdstilrettelæggelsen, og den kræver, at det rette antal medarbejdere med de rette kompetencer er i vagt, samtidig med at det skal være muligt at afslutte arbejdet og løse opgaver på et fagligt højt niveau.

Hensynet til medarbejderne er imidlertid også centralt, både når det gælder medarbejdernes tilfredshed med arbejdstilrettelæggelsen, og når det gælder muligheden for at sikre den højest mulige kvalitet. Medarbejdernes fleksibilitet i forhold til afdelingen og deres villighed til at træde til, når der opstår ændringer, hænger nemlig sammen med den fleksibilitet, de selv møder fra afdelingerne. Hensyn til medarbejderne handler bl.a. om at imødekomme deres personlige behov og løbende ønsker til arbejdstilrettelæggelsen og om en ligelig fordeling af fx tilkald og ekstravagter.

Gode eksempler

På baggrund af undersøgelsen identificeres en række gode eksempler relateret til arbejdstilrettelæggelsen, der både understøtter opgavevaretagelsen i afdelingerne og tager hensyn til medarbejdernes behov:

• Lokale løsninger og tilpasninger er en måde at imødekomme specifikke forhold i afdelingerne og specifikke ønsker fra medarbejderne til tjenestetiden.
• Lokalaftaler kan understøtte den lokale tilpasning, fx ved at tilføje fleksibilitet til arbejdstilrettelæggelsen. Det kan være kortere hviletider eller mulighed for at udskyde afspadsering.
• Tydeliggørelse af formålet med afdelingens opgaver og inddragelse af medarbejdere i tilrettelæggelsen af arbejdet – fx når der opstår behov for ændringer i tjenestetiden – kan medvirke til at tydeliggøre medarbejdernes rolle i opgaveløsningen og øge deres villighed til at træde til ved ændringer.
• Nogle medarbejderne efterspørger i højere grad kompensation for ekstraarbejde i form af tid (fx fridage eller mulighed for fleks) frem for en økonomisk kompensation.
• Nogle afdelinger havde udarbejdet oversigter over de vigtigste opgaver i afdelingen, som gav medarbejderne mulighed for at prioritere i tilfælde af sygdom, nedbrud i apparatur eller andre uforudsete hændelser. Det understøtter deres oplevelse af at gøre arbejdet færdigt og dermed deres oplevelse af, at arbejdstilrettelæggelsen understøtter den faglige kvalitet.

Baggrund

Velfungerende tilrettelæggelse af arbejdet på hospitalerne er en vigtig forudsætning for kvaliteten i arbejdet, for arbejdsmiljøet og for muligheden for at fastholde og rekruttere medarbejdere. Arbejdstilrettelæggelsen skal altså både sikre den bedst mulige kvalitet, en effektiv anvendelse af ressourcer og en rimelig balance mellem medarbejdernes arbejdsliv og privatliv.

På hospitalerne, hvor arbejdet typisk foregår på alle tider af døgnet – og i mange tilfælde akut – er det en udfordring at balancere alle disse hensyn. På den baggrund ønskede Danske Regioner, FOA, HK/kommunal, 3F og Sundhedskartellet en undersøgelse, der kunne bidrage til den videre drøftelse af arbejdstidsreglerne for hospitalspersonale.

Metode

Undersøgelsen er gennemført som en spørgeskemaundersøgelse blandt 876 medarbejdere og ledere i 12 udvalgte hospitalsafdelinger kombineret med 51 interview samt dokumentarisk materiale i samme afdelinger. I undersøgelsen indgår repræsentanter for i alt 19 faggrupper. Læger er ikke inkluderet i undersøgelsen.