Marie Henriette Madsen

Hvilke digitale sundhedsløsninger skal der investeres offentlige ressourcer i? VIVE har samlet viden, der kan spille ind i overvejelser om evaluering og finansiering af digitale sundhedsløsninger.

OK21 har ændret den lægelige ledelsesstruktur på danske hospitaler med indførelsen af ledende overlæger. Reformen styrker den lægelige ledelse, men skaber samtidig variation, nye samarbejdsformer og behov for tydeligere roller og mandat, viser en ny VIVE-undersøgelse.

Pårørende som målgruppe er på den politiske dagsorden i langt de fleste kommuner, men på tværs af kommunerne er der fortsat variation i hvilke typer af pårørenderettede tilbud, der udbydes. Desuden ses et potentiale i at pårørendeindsatsen i kommunerne styrkes på områder udover ældre, demens og fysisk sygdom. Og at der rettes fokus på opsporing af pårørende til eksisterende kommunale tilbud.

Mødeledelse er et vigtigt parameter for praktiserende lægers oplevelse af, om de får noget ud af møderne i kvalitetsklyngerne. Derfor er et nyt tilbud om ekstern mødefacilitering implementeret som en mulighed, klyngerne kan benytte sig af. Erfaringerne er, at eksterne facilitatorers bidrag til udbytte især opleves, når de understøtter gode rammer for dialog internt i klyngen og bidrager med faglig indsigt.

Købehavns Kommune ønsker at reducere ulighed i sundhed og har en række tilbud målrettet borgere med kroniske sygdomme. VIVE har gennemført en undersøgelse med fokus på at afdække muligheder, potentialer og barrierer for at borgerne deltager i disse tilbud.

Cirka halvdelen af den danske befolkning over 18 år er pårørende, og heraf har cirka en tredjedel en aktiv rolle i at hjælpe en nærtstående, som har brug for støtte og hjælp til at klare dagligdagen. Opgaver og tidsforbrug varierer på tværs af pårørendegrupper, men nogle pårørende påvirkes psykisk og fysisk helbred, sociale relationer og muligheden for at passe et arbejde.

Der er behov for at styrke børne- og ungepsykiatrien i Grønland. Derfor har VIVE undersøgt, hvilke forudsætningerne der skal til, for at det kan lykkes. Resultaterne peger både på behovet for flere specialiserede kompetencer og muligheden for at organisere hyppigere kystbesøg af speciallæger med fokus på udredning af børn og unge.

Trods stigende efterspørgsel i Grønland efter psykiatrisk udredning og behandling samt hjælp til at klare sig er området præget af manglende kapacitet og personaleressourcer både i sundhedsvæsenet og i kommunerne. Det viser en undersøgelse fra VIVE, der også giver bud på mulige løsninger.

Pårørende udfører en lang række opgaver for deres nærtstående, der får hverdagen til at hænge sammen. Men de mange opgaver påvirker og belaster pårørende på forskellig vis. Derfor har VIVE foretaget en litteraturgennemgang, der giver indblik i hverdagslivet som pårørende og identificerer en række videnshuller, der bør undersøges nærmere.

En litteraturafdækning peger på at samarbejde som opgave forankres på ledelsesniveau, at der er fokus på at arbejdet med sammenhæng opleves som relevant for både personale og patienter og at der er lavet aftaler om, hvordan økonomiske byrder og gevinster deles mellem de involverede parter.

Pårørende udfører mange forskellige opgaver for at støtte nærtstående med sygdom og andre udfordringer. Det er en position, som kan være svær at trække sig fra, og som kan få betydning for de pårørendes eget liv og livskvalitet. Det viser en ny stor interviewundersøgelse fra VIVE.

Opgavemængde og arbejdspres er væsentlige forhold, der skal i fokus i bestræbelsen på at fastholde nyuddannede speciallæger i almen praksis. Det samme gælder støtte i overgangen fra hoveduddannelseslæge til mulig ejer af egen praksis samt mulighederne for beskæftigelse i almen praksis uden at eje egen praksis.

Danske, finske, norske og svenske vaccinationsindsatser er relativt ensartede, men varierer, hvad angår inkluderede vacciner, organisering og vægtningen af kriterier, når nye vacciner skal indgå i de nationale vaccinationsprogrammer.

Undersøgelsen identificerer seks områder, som bør prioriteres for at fremtidssikre den danske kræftindsats. Blandt områderne er koordination af patientforløb både før og efter behandlingsfasen, som på trods af opmærksomhed i Kræftplan IV stadig er præget af store problemer.

Gigtpatienters forløb strækker sig ofte over flere sektorer og involverer mange fagpersoner. Patienter kan opleve manglende sammenhæng og utilstrækkelig information. Tværsektoriel organisering og en fast tilknytning til en fagperson kan sikre mere sammenhængende udrednings- og behandlingsforløb.

Praktiserende læger ser overvejende positivt på kvalitetsklynger som en mulighed for at arbejde med praksisnære og relevante emner, og klyngerne kan påvirke til ændret klinisk praksis og måder at organisere sig på inden for afgrænsede områder og med begrænsede effektstørrelser. Det viser VIVEs og Forskningsenhederne for Almen praksis’ rapport.

Almen praksis bør have lettere adgang til diagnostiske undersøgelser, når alvorlig sygdom skal udelukkes for en sikkerheds skyld. Tiltaget vil styrke den tidlige opsporing af kræft og er en af flere anbefalinger i VIVEs undersøgelse af den del af kræftudredningen, der foregår uden for kræftpakkerne.

Praktiserende lægers arbejde med datadrevet kvalitetsudvikling er kommet godt fra start i de såkaldte kvalitetsklynger. Klyngerne giver lægerne mulighed for faglige drøftelser og erfaringsudveksling, og flere læger tager læringen med hjem i praksissen.

Rigshospitalets Center for Hjerte-, Kar-, Lunge- og Infektionssygdomme oplever ikke for alvor at have fået større handlerum ved at skifte fra takststyring til rammebudget. Til gengæld bidrager en styrket visitation og dialog med patienter til en oplevelse af forbedrede muligheder for individuelle behandlingsvalg. Det er et af resultaterne af VIVEs evaluering af centrets forsøg med Værdibaseret Sundhed.

Danske speciallæger ser meget forskelligt på udbyttet af en fælles national akkrediteringsmodel til sikring af, at deres klinik lever op til 16 kvalitetsstandarder inden for blandt andet arbejdsgange, udstyr, dokumentation og procedurer. Udbyttet er størst i de klinikker, der betragter akkreditering som et udgangspunkt for læring frem for ekstern kontrol.

På Bornholms Hospital er der sket et fald i antallet af indlæggelser efter et forsøg med værdibaseret styring. Hospitalets ledelse er også blevet mere opmærksomme på tværfagligt samarbejde og patientinddragelse. Det viser VIVEs evaluering af projektet Udviklingshospital Bornholm.

Patienter i Region Hovedstaden er generelt tilfredse med tre nye indsatser med værdibaseret styring. De fleste af patienterne oplever, at deres behandlingsforløb svarer til deres behov for at få hjælp fra sundhedsvæsenet. Samlet set lykkes særligt to af de tre indsatser med at skabe patientforløb, der giver værdi for patienterne.

Patienterne er overvejende tilfredse med et nyt, tværsektorielt behandlingstilbud for angst og depression. Patienterne oplever at være blevet bedre til at håndtere deres psykiske lidelse. Det viser en analyse af patienters perspektiv på Collaborative Care, som VIVE har foretaget.

De seneste 10 år har landets akutmodtagelser arbejdet for at sikre smidige arbejdsgange og effektive behandlingsforløb. En ny kortlægning viser, at det også fremover er afgørende at have fokus på speciallægekompetencer i akut-modtagelserne. Fokus på samarbejde og arbejdsdeling mellem akutmodtagelserne og de øvrige aktører på akutområdet er et andet væsentligt pejlemærke i fremtiden.

Et gebyr på 250 kroner har ingen mærkbar effekt på, om patienter udebliver fra hospitalsaftaler. Det viser en undersøgelse på to danske sygehusafdelinger, som Defactum og VIVE har gennemført.

Når patienter udebliver fra en aftale på hospitalet, får hospitalsafdelingen sværere ved at udnytte tiden effektivt og leve op til ventetidsgarantier og produktivitetskrav. Men udeblivelserne skyldes ikke altid glemsomhed hos patienterne – men derimod uhensigtsmæssige procedurer på hospitalerne. Det viser en analyse af de organisatoriske konsekvenser ved at indføre gebyrer ved udeblivelser på hospitalerne. 

Som input til Region Hovedstadens evaluering af den nuværende styreform og udvalgsstruktur har KORA afdækket politikeres og administrationens erfaringer med den nuværende styreform og udvalgsstruktur. Notatet viser, at der er forskellige syn på den nuværende styreform, men også enighed om en række udfordringer og tiltag. Dette gælder særligt behovet for oplæring af udvalg i begyndelsen af en valgperiode.

Når den praktiserende læge og en kommunal sygeplejerske kommer på fælles besøg hos en ældre borger, der har været indlagt på hospital, skaber det tryghed og sikkerhed både for borgerne og for de involverede fagprofessionelle. Men der er nogle praktiske udfordringer i forhold til at arrangere besøgene.

De nye sygehusbyggerier medfører og skaber mulighed for en række organisationsforandringer på de danske sygehuse. For at udnytte de nye rammer optimalt skal personalet arbejde og organisere sig på nye måder. Det kræver en bevidst og målrettet inddragelse af medarbejderne og tydelig prioritering af udviklingsarbejdet i ledelsen, hvis man skal komme i mål.    

Arbejdstilrettelæggelsen på hospitalerne opleves overvejende som god og velfungerende af både ledere og medarbejdere, men er afhængig af, at det rette antal medarbejdere med de rette kompetencer er i vagt. Dette kræver både fleksibilitet fra lederne, som skal være villige til at imødekomme medarbejdernes private behov, og fra medarbejderne, som skal være villige til at træde til, når der sker ændringer i de oprindelige vagtplaner.

I Region Hovedstaden kan ældre medicinske patienter blive fulgt hjem af hospitalspersonale, når de bliver udskrevet fra hospitalet. Eller de kan blive ringet op, efter de er kommet hjem. Patienterne oplever, at de to ordninger bidrager til at give dem et tryggere udskrivningsforløb. Det viser en evaluering fra KORA.

Den hverdagsrehabiliterende indsats er blevet en fast del af de sundhedsfaglige faggruppers tankegang i hjemmeplejen i Esbjerg Kommune, men det er en tankegang, der fortsat skal fastholdes som fokusområde af både ledere og medarbejdere. En stor del af ledere og medarbejdere i Esbjerg Kommune er af den opfattelse, at Esbjerg-modellen for hverdagsrehabilitering ’Gør Borgeren til Mester’ og de enkelte værktøjer heri, giver mening i deres daglige arbejde og for borgerne.

Næsten alle landets kommuner tilbyder rehabilitering til deres ældre borgere. Det viser en ny kortlægning, som KORA har lavet for Socialstyrelsen. Undersøgelsen viser også, at der er stor forskel på kommunernes tilbud, og at der er udfordringer for kommunerne forbundet med at omlægge hjælpen til rehabilitering.

Implementeringen af Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) på danske hospitaler har medført en højere grad af systematik og ensartethed i kvalitetsarbejdet. Desuden har DDKM givet et øget indblik i og overblik over arbejdsgange og på den måde bidraget til et kvalitetsløft på flere områder.

Praktiserende læger oplever ikke, at kliniske vejledninger begrænser dem i deres udøvelse af kliniske skøn. Det er en af konklusionerne i denne rapport, der går tæt på de praktiserende lægers brug af kliniske vejledninger. 

Regionerne kan lære af hinanden, når det kommer til henvisning og visitation mellem offentlige og private sygehuse i forbindelse med det udvidede frie sygehusvalg. Blandt andet kan der hentes inspiration og ideer til forbedring af tilrettelæggelsen af lokale arbejdsgange, overblikket over egen kapacitet og informationen til patienterne.

Kommunerne har både fået flere og nye opgaver inden for de seneste ti år. Det skyldes bl.a., at antallet af borgere med psykiske lidelser er steget, og at mange af disse borgere udover psykiatrisk behandling på sygehuse, ambulatorier og skadestuer også har behov for hjælp fra de kommunale socialpsykiatriske tilbud, jobcentrene og flere af de øvrige kommunale forvaltninger.

Behandlingen af mennesker med kroniske sygdomme kan forbedres med et øget fokus på den samlede population og comorbiditet. Det er nogle af pointerne i et debatoplæg om behandlingen på kronikerområdet, udarbejdet for TrygFonden.

Accelererede kirurgiske patientforløb pålægger ikke kommunerne øgede økonomiske byrder, og hurtige og mere intensive medicinske patientforløb kan tilrettelægges uden at øge behovet for kommunale sundhedsydelser og økonomisk ressourceforbrug.

Denne rapport beskriver det litteraturstudie, der indgår i Sundhedsstyrelsens og Digital Sundheds afprøvning af Map of Medicine i Danmark. Pilotprojektet omhandler det engelske Map of Medicine, der er valgt efter udbud, og afprøvet af Sundhedsstyrelsen og Digital Sundhed i 2009.

Sekretariatet for udvalget vedrørende almen praksis rolle i fremtidens sundhedsvæsen har bedt om en belysning af konkrete tiltag i udlandet, der bidrager til at sikre en effektiv organisering af almen praksis.

Håndhygiejnen i dagtilbud til børn har betydning for, hvor let infektionssygdomme udbredes blandt både børn og personale. Hænderne er den hyppigste smittevej for almindelige infektioner som forkølelse og diarré og en effektiv rengøring af hænder vil derfor kunne reducere sygeligheden.

Denne undersøgelse handler om læger, sygeplejersker, fysioterapeuter, jordemødre samt social- og sundhedsassistenters rådgivning om rygning, kost, fysisk aktivitet, overvægt og alkohol. 

Mellem tillid, tvivl og forpligtelse - danske sundhedsplejerskers håndtering af vaccinetøven i den tidlige barndom

En af de største udfordringer i det danske sundhedsvæsen er, at omsætte viden og gode erfaringer til praksis.

Den stigende formalisering af kvalitetsudvikling på hospitalerne udfordrer grænserne mellem ledelse og de sundhedsprofessionelles autonomi, og tilføjer nye (ledelses)positioner, hvorfra forhandlinger om forandring og forbedring kan rammesættes. Det viser denne afhandling om koordinering af hospitalernes kvalitetsarbejde.

Vi forventer stadig mere af pårørende i fremtidens velfærd. Uden en mere sammenhængende støtte bliver det ikke behovet, men postnummer, diagnose og ressourcer, der afgør adgangen til hjælp.

Vores påstand er, at man ikke realistisk kan aflønne sig ud af det merarbejde, der følger med i mange af de områder, som er lægedækningstruede. Man bør overveje, om normtallet for patienter knyttet til en lægekapacitet skal være forskellig, afhængig af om praksis ligger på Østerbro eller i Nykøbing Sjælland, skriver Marie Henriette Madsen og Jakob Kjellberg i Dagens Medicin.

Spørgsmålet er, om tiden nu er inde til at diskutere mere specifikke krav til klyngearbejdets form og indhold, og hvor langt potentialet realistisk rækker, skriver chefanalytiker Marie Henriette Madsen og professor Jakob Kjellberg i et debatindlæg i Sundhedsmonitor.

Der er i den grad behov for en udbygning af almen praksis, men hvad skal der til for at målsætningen lykkes? Her er nogle af de spørgsmål, vi mangler svar på, skriver Marie Henriette Madsen og Mickael Bech fra Vive.

KORA har designet en undersøgelse af den daglige brug af kliniske vejledninger i almen praksis.