Den Danske Kvalitetsmodel i praksis

Arbejdet med at implementere modellen til akkreditering har dog også udskudt og overskygget andet kvalitetsarbejde i en periode. Sådan lyder konklusionerne i en ny rapport, der gennem interview med ledelse og medarbejdere på tre danske hospitalsafdelinger undersøger, hvordan arbejdet med DDKM er blevet grebet an, og hvordan det har bidraget til kvalitetsudvikling.

Nye roller giver nye udfordringer

Undersøgelsen peger på, at etablering af nye funktioner med særskilt ansvar for kvalitetsudvikling på både afdelings- og centerniveau har medført en række dilemmaer.

Der er ikke knyttet nogen ledelsesbeføjelser til denne funktion, og kvalitetsmedarbejderne er derfor stærkt afhængige af afdelingsledelsernes opbakning, hvis de skal gøre deres indflydelse gældende.  I tilknytning hertil er der en risiko for at disse funktioner åbner mulighed for, at kvalitetsarbejdet bliver gennemført udenfor og adskilt fra det daglige kliniske arbejde.

Standarder vs. fleksibilitet

En anden udfordring knytter sig til at finde det rette niveau for standardisering. DDKM er en udefrakommende ramme for kvalitetsarbejde. Ledere og medarbejderes oplevelse af relevans er derfor ikke givet på forhånd, men afhænger af, om de oplever en gevinst ved det store arbejde, som modellen kræver.

På den ene side er grænsen for, hvor mange retningslinjer personalet finder meningsfuldt og udviklende, ved at være nået. Ledere og medarbejdere ser derfor et potentiale i den nye version af DDKM, som tilbyder øget mulighed for at udvikle afdelingsspecifikke mål og metoder i kvalitetsarbejdet.

På den anden side har etableringen af et fælles sæt af standarder og én fælles indgang til disse standarder netop bidraget til systematik, overblik og fælles fokus. Udfordringen består i at fastholde denne systematik, samtidig med at råderummet til mere skræddersyede forløb i de enkelte afdelinger bliver større.

Fakta om undersøgelsen

• Projektet er finansieret af Danske Regioner og KORA (det tidligere Dansk Sundhedsinstitut).
• Undersøgelsen er baseret på interview med i alt 33 ledere og medarbejdere på Aalborg Universitetshospital (det tidligere Aalborg Sygehus). Interviewene blev gennemført i to runder; første runde da hospitalet var midt i implementeringen af DDKM, anden runde ca. to år efter.
• Formålet med undersøgelsen var at belyse den implementeringsproces, som hospitalerne har gennemgået, og bidrage med viden om de væsentlige udfordringer i arbejdet med DDKM og forudsætninger for, at hospitalerne opnår de ønskede effekter. Derudover var formålet at undersøge, hvilke tanker ledere og personale gør sig om DDKM i fremtiden.