Between trust, doubt, and obligation: how Danish nurses address vaccine hesitancy in early childhood

Resumé af artiklen Between trust, doubt, and obligation: how Danish nurses address vaccine hesitancy in early childhood publiceret i Health, Risk & Society (2026).

Af projektchef og forsker Marie Henriette Madsen, VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Resumé

Vaccination af børn er en central indsats for folkesundheden, men vacciner er samtidig genstand for debat om blandt andet effekt, sikkerhed og sundhedsrisici. Når forældre tøver med at vaccinere deres børn, handler det ikke kun om egentlig modstand mod vaccination. Forældre kan også have spørgsmål og bekymringer og ønsker selv at undersøge fordele og risici, før de beslutter, om deres børn skal vaccineres.

Sundhedsprofessionelle spiller en vigtig rolle som eksperter og formidlere af nationale anbefalinger. Men der er mindre viden om, hvordan de konkret håndterer mødet med forældre, der er usikre eller skeptiske.Studiet bygger på interview med 15 danske

sundhedsplejersker. Analysen viser, at sundhedsplejerskerne tilpasser deres professionelle rolle til den enkelte situation. De kan optræde som formidlere af officielle anbefalinger, som partnere, der understøtter forældrenes informerede valg, og som eksperter, der går ind i dialog om vaccinernes risici og effekter. Fælles er, at de forsøger at balancere deres faglige forpligtelse til at anbefale vaccination med hensynet til forældrenes valg og behovet for at bevare en tillidsfuld relation.

Forældres tøven skaber et professionelt dilemma

I Danmark er vaccinationstilslutningen høj, men som i mange andre lande er vacciner også løbende genstand for debat i samfundet og for forældres overvejelser i relation til deres eget barn. Hvis forældre tøver med at vaccinere deres børn, er det dog ikke kun udtryk for modstand mod vacciner. Også forældre med grundlæggende tillid til vacciner kan have brug for at søge information, overveje mulige sundhedseffekter og risici og har et ønske om selv at træffe beslutningen for deres barn på et informeret grundlag.

Det stiller sundhedsprofessionelle i en dobbelt position. De skal på den ene side formidle og understøtte nationale vaccinationsanbefalinger og på den anden side respektere forældrenes individuelle valg. Samtidig har de en række andre emner, de skal rådgive om og have fokus på, i mødet med forældrene. De arbejder derfor i situationer, hvor forskellige former for viden, tillid, hensyn, tvivl og usikkerhed mødes.

Den danske kontekst

Det danske børnevaccinationsprogram er gratis og frivilligt. Sundhedsplejersker rådgiver familier om barnets sundhed og trivsel og skal blandt andet informere om og minde forældrene om det danske børnevaccinationsprogram. Selve vaccinationerne foretages hos den praktiserende læge.

Interview med 15 sundhedsplejersker

Studiet bygger på interview med 15 sundhedsplejersker fra forskellige danske kommuner. Kommunerne blev udvalgt, så alle fem regioner og forskellige grader af urbanisering var repræsenteret.
Sundhedsplejerskerne havde mellem 5 og 20 års erfaring. Interviewene blev gennemført i 2023-2024 og handlede blandt andet om konkrete møder med forældre, der var tøvende over for vaccination. Det kunne både være forældre, der helt afviste vaccination af deres barn, og forældre, der i varierende grad var i tvivl om vaccinernes nytte, sikkerhed eller nødvendighed. 

Tre forskellige roller

Sundhedsplejerskerne var generelt positive over for vaccination og havde tillid til de nationale sundhedsmyndigheder og dokumentationen bag anbefalingerne. Men deres måde at tale med forældrene på varierede.

Analysen viste, at det var centralt for sundhedsplejerskerne at bevare en positiv relation til forældrene. Relationen var både en forudsætning for at kunne tale om vaccination og noget, der kunne blive udfordret af samtalen.

Studiet identificerer tre idealtypiske roller. De er ikke knyttet til bestemte sundhedsplejersker. Den samme sundhedsplejerske kan skifte mellem rollerne afhængigt af situationen, forældrenes bekymringer og sin egen oplevelse af at kunne argumentere for vaccination.

Sundhedsplejersken som budbringer

I budbringerrollen koncentrerede sundhedsplejersken sig om at videregive information og var tilbageholdende med direkte at forsøge at påvirke forældrenes beslutning.

Denne rolle ses blandt andet i mødet med forældre, der kategorisk afviser vaccination. Her står sundhedsplejersken i et dilemma: Hun er fagligt forpligtet til at anbefale vaccination, men ønsker samtidig ikke at presse familien så meget, at relationen tager skade.

Derfor kan sundhedsplejersken understrege, at vaccination i sidste ende er forældrenes valg, samtidig med at hun tydeliggør sin egen faglige støtte til vaccination. Nogle henviser til familiens gen læge, informationsmateriale eller kvalitetssikrede hjemmesider frem for at fortsætte en potentielt konfliktfyldt diskussion.

Sundhedsplejersken som partner

I partnerrollen forsøger sundhedsplejersken mere aktivt at understøtte vaccination, men gør det gennem dialog frem for instruktion. Hun er tydelig om sin professionelle vurdering, samtidig med at hun giver plads til spørgsmål og tvivl.

Denne rolle bliver blandt andet vigtig i mødet med familier, der har en mere generel mistillid til sundhedsmyndighederne. Her handler samtalen ikke kun om vaccination, men også om tillid til sundhedsvæsenet.

Sundhedsplejerskerne forsøger derfor at etablere en personlig og professionel tillidsrelation, hvor forældrene kan udtrykke deres bekymringer uden at føle sig pressede. Tilliden til den enkelte sundhedsplejerske kan samtidig være med til at skabe større tillid til vaccinationsprogrammet.

Sundhedsplejersken som ekspert

Ekspertrollen er den mest instruerende. Den opstår især, når sundhedsplejersken føler sig sikker på sin viden om vaccinens effekt og risici, og når forældrene vurderes som åbne over for faglige argumenter.

Sundhedsplejerskernes egen sikkerhed varierer imidlertid. Nogle oplever ikke, at de har tilstrækkelig detaljeret viden til at diskutere kompleks videnskabelig dokumentation. Offentlig debat om vaccinesikkerhed kan også påvirke deres sikkerhed. Det viste erfaringerne med debatten om HPV-vaccinen, hvor nogle sundhedsplejersker i en periode blev mere forsigtige med deres anbefalinger.

Når sundhedsplejerskerne derimod oplever dokumentationen som klar, er de mere tilbøjelige til aktivt at anbefale vaccination. De er også mere tilbøjelige til at korrigere forældres oplysninger, når disse bygger på forældet information, sociale medier eller anekdoter.

Sundhedsplejerskens dobbelte position

Sundhedsplejersken befinder sig i en dobbelt position: Hun repræsenterer sundhedssystemet og de nationale anbefalinger, men er samtidig en fagperson, som familien kan have en tæt og tillidsfuld relation til.

Sundhedsplejerskerne ser grundlæggende sig selv som fortalere for den nationale børnevaccinationsstrategi, men agerer ikke blot som videreformidler af de nationale anbefalinger. De er ikke nødvendigvis eksperter i den videnskabelige dokumentation bag vaccinerne. Når de undgår direkte konfrontation med forældrene, kan det derfor både skyldes en oplevelse af ikke at være rustet til en detaljeret videnskabelig diskussion og ønsket om at bevare relationen.

De navigerer altså mellem forskellige professionelle hensyn og tilpasser deres rolle til den konkrete familie. Studiet viser, at forskellige sundhedsprofessionelle roller gør det muligt at håndtere denne balance. Sundhedsplejersken kan bevæge sig fra at være en tydelig repræsentant for sundhedsmyndighedernes anbefalinger til at være en mere neutral informationsformidler afhængigt af forældrenes reaktioner, den samfundsmæssige kontekst og hendes egen faglige sikkerhed.

Implikationer og konklusion

Studiet peger på, at sundhedsprofessionelle har brug for både tillid til de nationale retningslinjer og kendskab til de alternative forståelser af vacciner, som de møder hos forældrene. Det kan gøre dem bedre i stand til fleksibelt og informeret at håndtere vaccinetøven. Studiet kan dog ikke afgøre, hvordan denne kapacitet bedst styrkes.

Overordnet viser undersøgelsen, at danske sundhedsplejersker er langt mere end formidlere af vaccinationspolitikken. Deres arbejde er relationelt og kræver en løbende balance mellem professionelle forpligtelser, faglig og personlig usikkerhed og behovet for at opbygge og bevare tillid hos familierne.

I nogle situationer anbefaler de vaccination meget tydeligt. I andre vælger de en mere forsigtig og ikke-konfronterende tilgang for at bevare dialogen. Det centrale er dermed ikke én bestemt måde at håndtere vaccinetøven på, men sundhedsplejerskernes evne til at tilpasse deres professionelle rolle til den konkrete situation.