Kortlægning af kommunale demensrettede tilbud i Danmark
Undersøgelsens deltagere:
Sundhed
Ældre
Sundhed, Ældre

Baggrund
I Danmark lever op mod 100.000 mennesker med demens, og omkring 400.000 er pårørende, viser tal fra Nationalt Videnscenter for Demens. Demens er en fremadskridende sygdom, der øger behovet for støtte, ofte med gradvis stigende involvering fra pårørende. Der findes ingen helbredende behandling, men evidensbaserede indsatser som kognitiv stimulationsterapi (CST) og fysisk træning har vist positiv effekt på blandt andet funktionsevne og livskvalitet. Kommunerne spiller en central rolle i at støtte og hjælpe mennesker med demens og deres pårørende, men der mangler viden om, hvordan kommunernes demensrettede tilbud er tilrettelagt.
Formål
VIVE skal foretage en kortlægning af demensrettede tilbud i landets kommuner. Undersøgelsen består af to dele: en bred kortlægning af alle kommunernes demensrettede tilbud og en mere dybdegående undersøgelse i 25 udvalgte kommuner af variationer i implementeringen udvalgte demensrettede tilbud.
Undersøgelsen kan gavne beslutningstagere, kommuner, fagprofessionelle og interesseorganisationer ved at skabe et samlet overblik over området. Resultaterne kan bruges til at identificere variationer på tværs af kommuner og pege på, hvor området kan styrkes. De kan samtidig danne grundlag for fremtidige prioriteringer, forbedringer af demensområdet og understøtte planlægning og videreudvikling af indsatser.
Metode
Undersøgelsen gennemføres som to kvantitative dataindsamlinger:
Del A: Der udsendes et elektronisk spørgeskema til relevante respondenter i alle 98 kommuner. For at sikre en høj svarprocent følges der op med skriftlige påmindelser. Kommuner, der fortsat ikke har svaret, kontaktes telefonisk af en medarbejder fra VIVE.
Del B: 25 kommuner udvælges til en mere dybdegående afdækning af udvalgte indsatser. Her gennemføres en mere håndholdt dataindsamling med opfølgende spørgsmål om tilbuddenes tilrettelæggelse og indhold. Oplysninger indhentes blandt andet gennem telefonisk
Undersøgelsens deltagere
Projektleder
Projektmedarbejdere
Om denne undersøgelse
Finansieret af
Ældre SagenSamarbejdspartnere
Alzheimerforeningen