Julian Christensen

Pårørende som målgruppe er på den politiske dagsorden i langt de fleste kommuner, men på tværs af kommunerne er der fortsat variation i hvilke typer af pårørenderettede tilbud, der udbydes. Desuden ses et potentiale i at pårørendeindsatsen i kommunerne styrkes på områder udover ældre, demens og fysisk sygdom. Og at der rettes fokus på opsporing af pårørende til eksisterende kommunale tilbud.

Otte ud af ti ønsker at fortsætte i kommunalpolitik, selvom arbejdspresset kan være stort, og oplevelser med chikane er udbredte.

Kommunerne har ikke overskredet deres budgetter samlet set, efter at budgetloven og dens tilknyttede sanktioner blev indført. Sanktionerne har imidlertid også bidraget til at indsnævre de lokalpolitiske frihedsgrader til at prioritere på tværs af år og serviceområder.

Målsætningerne for Region Sjællands arbejde med at udvikle en individualiseret og behovsstyret diabetesbehandling er generelt relevant for klinikere, ledere og patienter. De foreløbige erfaringer indikerer et potentiale for at frigøre ressourcer til gavn for patienter med behov for en fokuseret indsats, men pege samtidig på behov for at støtte arbejdet de kommende år.

Cirka halvdelen af den danske befolkning over 18 år er pårørende, og heraf har cirka en tredjedel en aktiv rolle i at hjælpe en nærtstående, som har brug for støtte og hjælp til at klare dagligdagen. Opgaver og tidsforbrug varierer på tværs af pårørendegrupper, men nogle pårørende påvirkes psykisk og fysisk helbred, sociale relationer og muligheden for at passe et arbejde.

Delevaluering af 25 kommuners arbejde med faste, tværfaglige og selvstyrende teams viser, at de involverede fagpersoner generelt vurderer arbejdet med at indføre faste, tværfaglige og selvstyrende teams positivt i forhold til de målsætninger og forventninger, der har dannet grundlag for såvel puljen som de enkelte kommuners projekter. Særligt de udkørende medarbejdere i hjemmeplejen oplever positive resultater.

Flere af de 25 kommuner er godt i gang med at udvikle faste, tværfaglige og selvstyrende teams. Organiseringsmodellen forbindes med højere kvalitet i indsatsen til borgerne samt øget trivsel og arbejdsglæde for medarbejderne. Evalueringen viser dog, at der er tale om et langsigtet udviklingsarbejde, og at ældreplejens samlede organisering og rammevilkår begrænser muligheden for at realisere teamorganiseringens fulde potentiale.

Delevaluering af 25 kommuners arbejde med faste, tværfaglige og selvstyrende teams viser, at borgernes vurderinger og prioriteringer i høj grad matcher målsætningerne, der har dannet grundlag for puljen. Borgerne er tilfredse med det faste personale de modtager hjælp fra i de etablerede teams, men de er ikke i stand til at vurdere om teamorganiseringen har ændret kvaliteten af hjælpen.

Ny VIVE-undersøgelse peger på, at hjemmebehandling af blandt andet nedsat immunforsvar kan gøre patienters oplevelse og håndtering af deres liv med sygdom nemmere. God hjemmebehandling kræver tryg oplæring og øje for den enkelte patients behov, ønsker og hverdagsliv.

Der er mange mulige modeller for borgerdrevne kommunale folkeafstemninger. De kræver dog grundige overvejelser om både demokrati og økonomi – og lige nu er borgere og politikere ikke umiddelbart enige.

I Danmark er den politiske polarisering på et niveau, som ikke bør vække bekymring, og selv stærk modvilje mod politiske modstandere får ikke danskerne til at opgive demokratiske værdier. Det viser VIVEs undersøgelse.

Syv tematiske tidslinjer beskriver udviklingen i den danske håndtering af covid-19-epidemien inden for social kontakt, test og smitteopsporing, værnemidler, hygiejne, vacciner og andet på hhv. ældreområdet og på ikke-ældreområdet.

Fra starten af covid-19-epidemien var det højt prioriteret at beskytte de ældre. Ikke desto mindre har der været udfordringer med adgang til test og værnemidler. Vaccinerne fremstår som den mest væsentlige årsag til, at der ikke var flere, der blev smittet og døde med covid-19, og hygiejne er et vigtigt indsatsområde i arbejdet mod fremtidige epidemier.

Danmark har klaret sig godt igennem covid-19-epidemien, når vi sammenligner med andre lande. Der er dog fortsat brug for at styrke hygiejneindsatsen på ældreområdet – og herunder personalets adgang til løbende faglig sparring og supervision, hvis vi skal forebygge udbrud med smitsomme sygdomme i fremtiden.

Borgernes syn på det lokale demokrati i de danske kommuner har ikke ændret sig markant i løbet af de seneste 20 år. Strukturreformen i 2007 skabte forskelle mellem sammenlagte og ikke-sammenlagte kommuner. I 2021 er disse forskelle dog næsten forsvundet igen.