Sådan passer kommunerne børn

Omtrent 316.000 børn bliver passet i offentlige eller private dagtilbud i 2011. Så udgifterne til dagtilbudsområdet fylder i det kommunale servicebudget. I 2012 udgør de brutto 33,5 mia. kr., svarende til 14,5 pct.

På trods af områdets udgiftstyngde har der indtil nu manglet overblik over, hvordan kommunerne har valgt at tilrettelægge og udvikle deres dagtilbud.
Det overblik leverer KORA med denne undersøgelse, hvor vi har kortlagt strukturen på dagtilbudsområdet i perioden fra 2004 til 2011.

Vi har afdækket, hvilke typer af pasningstilbud kommunerne anvender, samt antallet af institutioner, deres størrelse og ejerform. Desuden har vi undersøgt forskelle i dagtilbudsstruktur mellem land- og bykommuner. Vi har også set på, om kommunalreformen i 2007 fik betydning for udviklingen på området.

Dagtilbudsstrukturen er under stor forandring

Der er færre daginstitutioner i 2011 end i 2004, og samtidig bliver der passet flere børn. De enkelte institutioner er altså blevet større i perioden. Også tilbudssammensætningen har ændret sig markant, idet andelen af børn, der bliver passet i dagpleje, vuggestue og børnehave, er faldet meget. Det skyldes, at kommunerne nu i større omfang benytter sig af aldersintegrerede institutioner.
Faldet i antallet af institutioner er udtryk for to tendenser:

• For det første har kommunerne fysisk sammenlagt og lukket institutioner.
• For det andet har de på ledelsesplan sammenlagt institutioner ved at etablere områdeledelse af flere fysiske enheder.

Strukturændringerne er fortrinsvis sket i bykommuner, mens landkommuner har haft en mindre markant udvikling.

I én henseende har strukturen dog været ret stabil uanset kommunetype. For selvom omfanget af privat pasning er steget en smule siden kommunalreformen, er det i 2011 stadig kommunerne, der leverer dagpasning til langt de fleste børn.

Kommunalreformens kommunesammenlægninger har ikke haft betydning for udviklingen i strukturen.

Undersøgelsen bygger på registerdata fra Danmarks Statistik.