Benchmarkinganalyse af Aabenraa Kommunes udgifter til administration

Konklusion

Benchmarkinganalysen viser, at Aabenraa Kommunes samlede udgifter til administration ligger på niveau med gennemsnittet for en gruppe af sammenlignelige kommuner, der ud over Aabenraa består af Faaborg-Midtfyn, Haderslev, Hjørring og Varde.

Den samlede opgørelse af administrationsudgifterne medtager både den centrale og den decentrale kommunale organisation. Det vil sige, at administrativt personale på eksempelvis skoler, dagtilbud og ældrecentre også indgår. Derfor tager den samlede opgørelse højde for, at kommunerne har forskellig grad af decentralisering af de administrative opgaver.

Ser man alene på Aabenraa Kommunes centrale administration, så skiller kommunen sig ud med de laveste lønudgifter pr. indbygger. Aabenraa er også den kommune i sammenligningsgruppen, der har færrest chefer og administrativt ansatte centralt på rådhuset.

En opdeling af de centrale lønudgifter på forskellige personalekategorier viser desuden, at Aabenraa har de laveste udgifter pr. indbygger til ledere og til myndighedspersonale, det vil sige socialrådgivere og -formidlere, samt en lang række fagpersoner som for eksempel ingeniører og sygeplejersker ansat i administrative stillinger.

I den decentrale organisation har Aabenraa Kommune derimod relativt høje lønudgifter til ledere og administrativt personale. Det skyldes især, at kommunen har en dagtilbudsstruktur med mange små institutioner og dermed relativt mange dagtilbudsledere. På dagtilbudsområdet skiller kommunen sig således ud med en højere andel af administrativt personale end de fire øvrige kommuner.

Samlet er knap en fjerdedel af alle kommunens centralt såvel som decentralt ansatte kategoriseret som administrativt personale. Det svarer til niveauet i de øvrige sammenligningskommuner.

Baggrund

Aabenraa og Haderslev Kommuner har i fælleskab bedt KORA om at gennemføre en benchmarkinganalyse af de administrative udgifter i de to kommuner. Formålet med analysen er at afdække, om Aabenraa Kommunes administrative udgifter adskiller sig fra sammenlignelige kommuner.

Metode

I analysen sammenlignes Aabenraa Kommunes udgiftsniveau til administration med udgiftsniveauet i Faaborg-Midtfyn, Haderslev, Hjørring og Varde Kommuner. De fem kommuner har sammenlignelige udgiftsbehov til administration.

Analyseresultaterne er valideret og korrigeret i et workshopsamarbejde mellem de deltagende kommuner for at tage højde for organisatoriske og konteringsmæssige forskelle.

Kommunernes administrative udgifter er opgjort på baggrund af to datakilder, henholdsvis løn- og personaledata fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) og kommunernes regnskabsdata for 2014.

Løn- og personaledata anvendes til at afdække kommunernes lønudgifter til ledere og administrativt personale både i den centrale og decentrale kommunale organisation. Regnskabsdata anvendes til at afdække kommunernes centrale administrative udgifter til for eksempel it og kontorhold. Samlet set giver kombinationen af de to datakilder et godt indblik i en kommunes administrative udgifter, som kan sammenholdes på tværs af kommuner.

Analysen opgør udelukkende kommunernes administrative ressourceforbrug. Administrationens produktivitet eller kvaliteten af de administrative ydelser afdækkes ikke.