Udsatte familier – det betaler sig at tænke nyt

I udsatte familier har både mor og far behov for støtte fra kommunen for at få hverdagen til at hænge sammen og måske blive i stand til at klare en uddannelse eller et job. Samtidig er der typisk også problemer med børnene, som kræver hjælp fra kommunen. Der kan være rigtig mange indsatser i gang over for familien, og der kan være rigtig mange sagsbehandlere, støtte- og kontaktpersoner, sundhedsplejersker, psykologer og andre kommunale fagfolk involveret. De ved ikke altid, hvad hinanden laver, og om de trækker i den samme retning. Det er frustrerende for familien, og det er dyrt for kommunen. Derfor er der behov for at gå nye veje i arbejdet med udsatte familier.

Samtidig udgør de udsatte familier en tung post i kommunernes budgetter. De foreløbige evalueringer af nogle af de nytænkende projekter, der er sat i gang i kommunerne, tyder imidlertid på, at nye måder at gøre tingene på kan være billigere for kommunen – samtidig med at det kan skabe bedre kvalitet i sagsbehandlingen.

Tilbage til de gamle dyder i Herning

I Herning Kommune arbejder man med en meget tæt opfølgning på det enkelte barn fra sagsbehandlernes side, og det har foreløbig givet rigtig gode resultater. Hver sagsbehandler har langt færre sager end normalt, og samtidig har samme sagsbehandler så vidt muligt sagen fra start til slut.

Tidligere havde man generelt som sagsbehandler 20-25 sager, men antallet af sager er vokset, så det i dag er normalt med det dobbelte antal sager i mange kommuner. I Herning Kommune har man valgt at gå tilbage til, at hver sagsbehandler højst har 20-25 sager for at give tilstrækkelig tid til, at man som sagsbehandler kan følge alle sine sager tæt.

Det giver mulighed for at lave en tidlig og forebyggende indsats gennem et tæt tværfagligt samarbejde mellem sagsbehandlere, psykologer og sundhedsplejersker. Der er også et tæt samarbejde med skoler og daginstitutioner. Kommunen går langt for at skabe så ’normale rammer’ for det enkelte barn som muligt og for at undgå anbringelser af børnene i familiepleje eller institution.

De foreløbige resultater af projektet i Herning er gode: Færre børn er anbragt uden for hjemmet, og der er færre børn, der bor længe på institutioner. Samtidig oplever børn og familier stor lydhørhed og et godt samarbejde med kommunen.

Og for kommunen kan indsatsen betale sig i kroner og ører. Selvom man bruger flere penge på sagsbehandling og den tidlige forebyggende indsats, så sparer man mange penge på anbringelser uden for hjemmet. I 2014 sparede man knap 4 mio. kr. på kontoen i den del af Herning Kommune, hvor man arbejder på den nye måde.  

Fokus på familiens ressourcer i Furesø

I Furesø Kommune viser de foreløbige erfaringer, at helhedstænkning med udgangspunkt i familien og dens ressourcer giver pote. Helhedstænkningen indebærer, at alle planer og indsatser omkring familien samles i en Familiens Plan. I planen fremgår det, hvad der bliver iværksat over for familien, hvem der udfører det, og hvornår det sker. Det giver eksempelvis jobcenteret et meget bedre grundlag for at vurdere, hvordan jobrettede indsatser skal tilpasses andre indsatser over for familien. Umiddelbart kan det virke helt naturligt, at kommunen sørger for at have sådan et overblik og en koordinering, men desværre er det meget sjældent tilfældet. Især er det en sjældenhed i forhold til de udsatte familier, hvor der er så mange indsatser i gang samtidig.

Indsatsen i Furesø baserer sig på familiens ressourcer. Der er en familiekoordinator knyttet til hver enkelt af de udsatte familier, og det er familiekoordinatorens opgave gennem en tæt kontakt til familien at mobilisere familiens ressourcer og få familien til at forpligtige sig på nogle fælles mål. Igen synes det som en naturlig forudsætning for at kunne sætte en virksom kommunal handleplan i værk. Men i realiteten er det sjældent, at det foregår på den måde. De udsatte familier har typisk gennem flere år opbygget en kritisk holdning til ”systemet” og har ikke oplevet kommunen som en medspiller, hvor de kunne spille med mere åbne kort.

KORA følger og evaluerer projektet i Furesø, og de foreløbige resultater er lovende. Børnene udviser bedre trivsel, og forældrene er i højere grad end ellers i gang med uddannelse og forskellige former for støttet beskæftigelse.

Vejen frem

Der synes altså at være grund til at gå nye veje i arbejdet med udsatte familier. De foreløbige resultater fra Herning og Furesø Kommuner viser, at det kan betale sig med en mere håndholdt og koordineret indsats over for familierne. Det koster måske mere på kort sigt for kommunerne, men meget tyder på, at pengene tjener sig hjem på lidt længere sigt. For familierne betyder det, at de bliver mødt af en anden og mere imødekommende kommune – og det motiverer.