Fysiske og psykiske udfordringer kan gøre det vanskeligt at forholde sig til årsopgørelsen
- Socialområdet
- Økonomi og styring Socialområdet, Økonomi og styring
Den 13. marts lander årsopgørelsen for 2022 i danskernes digitale postkasser. For nogle venter der en glædelig overraskelse i form af penge, de skal have tilbage, mens andre får ærgerligt nyt i form af et skattesmæk.
Særligt for mennesker med fysiske og psykiske udfordringer kan det være svært at forholde sig til årsopgørelsens oplysninger og forstå, hvorfor regnestykket er endt, som det er.
Det viser forskning, som Julian Christensen fra VIVE har været med til at gennemføre.
”Mennesker, der døjer med helbredsproblemer, finder det generelt mere krævende at skulle sætte sig ind i reglerne. De har sværere ved at overskue informationerne i deres skattepapirer, og de oplever i højere grad end andre, at det gør dem nervøse og frustrerede at skulle forholde sig til forskudsopgørelser, årsopgørelser og andre oplysninger fra SKAT,” siger Julian Christensen, der er forsker hos VIVE.
Sammen med amerikanske kollegaer fra Georgetown University og Florida State University har han gennemført en spørgeskemaundersøgelse om danskernes oplevelser af administrative byrder, blandt andet i forbindelse med håndteringen af skat. 1.553 borgere deltog i undersøgelsen.
Undersøgelsen viser, at mennesker med smerter, angst, depression og ADHD eller ADD har sværere ved at administrere deres skattepapirer end mennesker, der ikke døjer med sådanne helbredsproblemer. Fælles for helbredsproblemerne er, at de påvirker folks kognitive ressourcer som fx evnen til at planlægge, huske detaljer og fokusere på opgaver.
”Vi tolker resultaterne sådan, at de nedsatte kognitive ressourcer gør det vanskeligere at skulle forholde sig til skat, fx i forhold til at sikre, at forskudsopgørelsens oplysninger er korrekte i løbet af året, så man betaler det korrekte beløb i skat. Samtidig er helbredsproblemer ofte forbundet med en nedsat arbejdsevne og dermed lavere indtægt, som kan få et eventuelt skattesmæk til at ramme hårdere,” siger Julian Christensen.
Udfordringen er bredere end bare skat
Ifølge Julian Christensen er forskningsresultaterne udtryk for en problemstilling, der er bredere end bare skat. Julian Christensen og hans kollegaer undersøgte i deres forskning også betydningen af borgeres helbred i forbindelse med en helt anden form for borgerkontakt med det offentlige, nemlig et økonomisk hjælpeprogram for fattige borgere i USA.
Mennesker med fysiske og mentale helbredsproblemer havde her sværere ved at overskue reglerne, som de skal leve op til i forbindelse med, at de modtager hjælp, og de var i større risiko for at miste deres ydelser, fx på grund af misforståede regler, glemte administrative deadlines og lignende.
”Vores forskning illustrerer en generel pointe, nemlig at livsomstændigheder, der skaber behov for det offentliges hjælp, ofte hæmmer folks evne til at navigere i de forskellige krav og regler, der typisk findes i mødet med offentlige myndigheder. Resultaterne illustrerer et behov for at indrette offentlige systemer, så de i så høj grad som muligt er imødekommende og nemme at gå til. Det gælder generelt, fx i forbindelse med skat, men det gælder i ekstra høj grad, når der er tale om services og ydelser, der er målrettet syge og udsatte borgere,” siger Julian Christensen.
Sundhedsstyrelsen skønner, at der i øjeblikket er ca. 1,3 millioner danskere, der lider af kroniske smerter. Sundhedsstyrelsen skønner også, at der i øjeblikket er ca. 580.000 danskere, der har en psykisk lidelse, og at cirka 40-50 % af befolkningen vil opleve at få en psykisk lidelse i løbet af livet.
Hvis du har spørgsmål til årsopgørelsen, kan du ringe til SKAT på 72 22 28 28.
Om undersøgelsen
Julian Christensen (VIVE) har gennemført forskningen i samarbejde med Elizabeth Bell (Florida State University), Pamela Herd og Donald P. Moynihan (begge fra Georgetown University).
Forskningen er rapporteret i en forskningsartikel i tidsskriftet Public Administration Review.
Artiklen er frit tilgængelig via tidsskriftets hjemmeside: https://doi.org/10.1111/puar.13568