Nyhed 25. JAN 2023

Unge falder fra ungdomsuddannelser af forskellige årsager

  • Børn, unge og familie
  • Dagtilbud, skole og uddannelse
Modelfoto: Mathilde Bech/VIVE
Man kan overodnet set inddele de unge, der ikke tager den direkte vej i forhold til ungdomsuddannelse, i fire grupper.

Det er langt fra en homogen gruppe af unge, der har svært ved at finde sig til rette i uddannelsessystemet. Nogle ønsker sig praktiske erfaringer inden næste skridt i deres uddannelsesforløb; andre dropper ud for at skifte spor, og så er der dem, der har vanskeligt ved at gennemføre en uddannelse, fordi lav selvtillid eller personlige begivenheder spænder ben.

Det er svært at tegne et billede af den gruppe unge, der afbryder eller har svært ved at starte på en ungdomsuddannelse. Det viser en ny undersøgelse, som bygger på 75 interviews med 18-19-årige unge, hvoraf 17 ikke er gået den lige vej i uddannelsessystemet.

”Vi ser, at de unge har vidt forskellige bevæggrunde til at stå uden for uddannelsessystemet – og det har været lidt af en øjenåbner for os, at de individuelle forskelle er så store,” siger Julie Schou Nicolajsen, analytiker i VIVE.

Hun pointerer dog, at de unge i undersøgelsen groft set kan inddeles i fire grupper. For det første er der de unge, som ønsker sig praktiske erfaringer, inden de tager den endelige beslutning om, hvilken ungdomsuddannelse de ønsker. For de andet er der de unge, der skifter spor – typisk fra gymnasial ungdomsuddannelse til erhvervsuddannelse. For de tredje er der unge, hvor personlige begivenheder, som for eksempel psykiske udfordringer, misbrug eller uheld, fører til, at de afbryder deres uddannelse. Og for det fjerde er der gruppen af unge, som har svært ved at finde fodfæste i uddannelsessystemet på grund af lav selvtillid.

Behov for mentorforløb og fleksibelt uddannelsessystem

Den nye indsigt i de unges frafald fra ungdomsuddannelser gør det muligt at komme med en kvalificeret vurdering af, hvilke tiltag der skal sættes i værk, hvis flere unge fremover skal gennemøre en ungdomsuddannelse. 

”Undersøgelsens resultater peger på, at der er behov for et øget fokus på vejlednings- og mentorforløb. Desuden bør man også tænke i at indrette uddannelsessystemet mere fleksibelt, så de unge får bedre mulighed for at skifte uddannelsesretning, holde pauser eller få praktiske erfaringer,” understreger Julie Schou Nicolajsen.

I forlængelse af dette peger undersøgelsen på, de fire grupper unge har brug for forskellig og målrettet støtte, som passer til den individuelle situation, de befinder sig i.  

Læs mere og hent rapport.

OM UNDERSØGELSEN

Undersøgelsen er en del af et større forskningsprojekt om danske unges uddannelsesforventninger, der er finansieret af Lauritzen Fonden. Projektet følger en gruppe unge og deres vej i uddannelsessystemet fra de er 15 til 26 år gamle. Formålet med projektet er at forstå, hvordan unges uddannelsesforventninger etableres og udvikles, i takt med at de unge kommer gennem uddannelsessystemet og bevæger sig ind i voksenlivet – og dermed blive klogere på, hvordan de unge støttes bedst muligt gennem uddannelsessystemet.