VIVE-forsker får 2,8 millioner kroner til at undersøge kunstig intelligens i det offentlige
- Arbejdsmarked
- Økonomi og styring Arbejdsmarked, Økonomi og styring
Kunstig intelligens kan assistere læger i at vurdere, hvilke behandlinger de kan tilbyde den enkelte patient, og præsentere forslag til hvilke indsatser, socialrådgivere kan tilbyde borgere med forskellige udfordringer og støtte politiet i at identificere områder, hvor der kan blive begået kriminalitet.
Niels Bjørn Grund Petersen har fået bevilget 2,8 millioner kroner af Danmarks Frie Forskningsfond til at undersøge, hvornår fagprofessionelle bakker op om brugen af kunstig intelligens, samt hvordan disse påvirker de fagprofessionelles skøn.
”I disse år bliver der udviklet en lang række værktøjer, som kan assistere fagprofessionelle i deres faglige skøn. Forventningen er, at kunstig intelligens eller datadrevne beslutningsværktøjer minimerer risikoen for menneskelige fejl og fører til mere effektive og objektive beslutninger,” siger Niels Bjørn Grund Petersen.
”Samtidig er der væsentlige etiske afvejninger forbundet med brugen af kunstig intelligens. For eksempel tager kunstig intelligens ikke tage højde for den konkrete situation, og forudsigelser kan være fejlbehæftede og præget af bias.”
Kunstig intelligens kan både afkræfte og bekræfte fordomme
Kunstig intelligens kan samle store mængder af data og ud fra disse komme med bud eller forudsigelser på, hvad der kan ske i forskellige situationer.
Det kan for eksempel være forudsigelser om, hvordan den enkelte patient sandsynligvis vil reagere på forskellige typer af behandlinger, hvilke sociale problemer en borger kan udvikle, og hvilke typer af kriminalitet, der er risiko for, der vil blive begået i forskellige områder.
Denne viden kan fagprofessionelle bruge, når de træffer beslutninger i forhold til den enkelte borger. Samtidig vil denne viden på godt og ondt påvirke den måde, som den fagprofessionelle møder borgeren.
”Hvis kunstig intelligens for eksempel viser, at fordomme om en gruppe af borgere ikke holder vand, kan det mindske forskelsbehandlingen. Omvendt kan det være med til at forstærke fordomme, hvis data faktisk bekræfter dem. Begge dele kan præge mødet med den enkelte borger,” siger Niels Bjørn Grund Petersen.
Niels Bjørn Grund Petersen skal samarbejde med Clara S. Lund fra Aarhus Universitet, Noortje de Boer fra Utrecht Universitet og Jonas K. Madsen fra Roskilde Universitet.