Spring til...

  • Hovedindhold
  • Indholdsfortegnelse
  • Sidefod
  • English en
Nyhed 7. MAJ 2024
  • Sundhed
  • Ældre
  • Økonomi og styring
  • Sundhed, Ældre, Økonomi og styring

Faste, tværfaglige og selvstyrende teams i ældreplejen er fremtiden

  • Sundhed
  • Ældre
  • Økonomi og styring
  • Sundhed, Ældre, Økonomi og styring
Gennemsigtighed og fælles ansvarsfølelse, der opstår i et mindre teams med gode indbyrdes relationer og fælles mål er et væsentligt element for de positive resultater, som fremgår af evalueringen.
  • Martin Sandberg Buch

    Projektchef, cand.scient.adm.

    41 39 35 21
    mabu@vive.dk
  • Karen Johanne Boisen Manniche

    Kommunikationskonsulent

    29 13 80 49
    kajm@vive.dk

25 kommuner har fået midler til forsøg med at etablere faste, tværfaglige og selvstyrende teams på ældreområdet. VIVEs nationale evaluering peger på en øget kvalitet af plejen og bedre trivsel hos medarbejderne, men ældreplejens organisering og rammevilkår spænder ben for det fulde potentiale.

Knap 200 millioner kroner har Socialstyrelsen afsat til et forsøg i 25 kommuner med at etablere faste teams i ældreplejen fra 2022 til 2023. Formålet er at udvikle og afprøve nye veje til at sikre mere stabilitet og kontinuitet blandt ældre og ansatte. I den forbindelse har VIVE gennemført en evaluering, der har fulgt udviklingsarbejdet i de 25 kommuner for at opsamle og udbrede læring og resultater. Evalueringen er finansieret af Social-, Bolig- og Ældreministeriet.

Evalueringen peger blandt andet på, at medarbejderne oplever øget trivsel og arbejdsglæde, og at særligt de udekørende medarbejdere i hjemmeplejen oplever positive resultater. Dertil viser evalueringen, at borgerne er tilfredse med det faste personale de modtager hjælp fra i de etablerede teams, men de er ikke i stand til at vurdere, om teamorganiseringen har ændret kvaliteten af hjælpen.

Generelt viser de 25 kommuners arbejde med faste, tværfaglige og selvstyrende teams, at det i overvejende grad bidrager positivt til medarbejdernes faglige og sociale rammer samt til borgernes oplevelse af øget kontinuitet og stabilitet i relationerne til plejepersonalet. Gennem faste, tværfaglige og selvstyrende teams får medarbejderne styrket deres relationer til borgere såvel som til kollegaer, øget ansvar og indflydelse på arbejdstilrettelæggelsen
Martin Sandberg Buch, projektchef i VIVE.

Netop gennemsigtighed og fælles ansvarsfølelse, der opstår i et mindre teams med gode indbyrdes relationer og fælles mål er et væsentligt element for de positive resultater, som fremgår af evalueringen.

Ældreplejens organisering og rammevilkår spænder ben
Evalueringen peger på, at kommunerne står i et organisatorisk dilemma, når de vil introducere faste, tværfaglige og selvstyrende teams i de eksisterende organisatoriske rammer. Det handler om en grundlæggende modsætning, der opstår i mødet mellem teamorganiseringen, som bunder i principper om ’tværfagligt, småt, simpelt og organisk’ og de eksisterende store, hierarkiske og funktionsopdelte kommunale organisationer.

Når medarbejdere og ledelse skal tilgodese begge organiseringer, øger det kompleksiteten og brugen af ressourcer. Hvis kommunerne skal opnå det fulde potentiale ved at etablere faste, tværfaglige og selvstyrende teams i ældreplejen, er det afgørende, at man på et nationalt niveau gentænker lovgivning og styring på det kommunale sundheds- og ældreområde
Martin Sandberg Buch.

VIVE peger konkret på, at der er behov for nye rammer for visitation af personlig pleje med henblik på at integrere det i den daglige og faglige praksis, og at rehabilitering, sygepleje og personlig pleje bliver sammentænkt, så indsatsområderne ikke er paragraf- og lovgivningsmæssigt adskilt.

Læs rapportens hovedresultater
Læs rapporten

Om undersøgelsen

VIVE har evalueret 25 kommuners forsøg med at etablere faste, tværfaglige og selvstyrende teams i ældreplejen. Kommunerne er en del af Socialstyrelsens puljeprojekt til forsøg med faste teams i ældreplejen 2022-2023, hvor 25 kommuner er blevet støttet i at udvikle og afprøve nye veje til at sikre mere stabilitet og sammenhæng i ældreplejen.

Evalueringen bygger på blandt andet interviews med 150 borgere, der modtager hjælp fra de faste teams, der arbejdes med i relation til puljen og en spørgeskemaundersøgelse, der indeholder besvarelser fra i alt 748 medarbejdere, som indgår i arbejdet med faste teams i puljekommunerne.

Evalueringen er finansieret af Social-, Bolig- og Ældreministeriet.

Læs mere

Rapport
7. MAJ 2024

Hovedrapport: Faste, tværfaglige og selvstyrende teams i ældreplejen – erfaringer fra 25 kommuner

  • Ældre
  • Sundhed
  • Ledelse og implementering
  • Ældre, Sundhed, Ledelse og implementering
Rapport
7. MAJ 2024

Medarbejderrapport: Evaluering af pulje til faste teams i ældreplejen

  • Sundhed
  • Ældre
  • Ledelse og implementering
  • Sundhed, Ældre, Ledelse og implementering
Rapport
7. MAJ 2024

Borgerrapport: Evaluering af pulje til faste teams i ældreplejen

  • Sundhed
  • Ældre
  • Ledelse og implementering
  • Sundhed, Ældre, Ledelse og implementering
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev
Tlf: 44 45 55 00
Mail: vive@vive.dk
EAN: 5798000354845
CVR: 23 15 51 17
  • Nyheder og debat
  • Presse
  • Kontakt
  • Ledige stillinger
  • Tilgængelighedserklæring

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev