Anbragte børn kan blive klemt hos ambivalente plejeforældre
Børn, unge og familie
Socialområdet
Børn, unge og familie, Socialområdet
Gennem mange år har antallet af plejefamilier være dalende, og det politiske fokus på at rekruttere og fastholde flere plejeforældre er tilsvarende vokset. Men lige så vigtigt det er at sikre tilstrækkelig med plejefamilier, lige så vigtigt er det, at plejeforældre forstår deres egen rolle som en del af barnets udvikling.
Derfor har VIVEs seniorforsker Nina Thorup Dalgaard og seniorforsker Maiken Pontoppidan i samarbejde med University College London identificeret tre idealtyper af plejeforældre i et nyt studie.
Ambivalens hos plejeforældre kan påvirke børnenes trivsel
Én af de tre identificerede idealtyper plejeforældre er ’ambivalente plejeforældre,’ der befinder sig i en følelsesmæssig vanskelig situation og typisk har haft mange og skiftende plejebørn. Selvom de giver udtryk for at have kærlige følelser for plejebarnet, er der stor forskel på relationen til deres biologiske barn og til plejebarnet.
”Plejeforældrene giver eksempelvis udtryk for, at de ønsker at holde ferie uden plejebarnet, men med deres biologiske barn, eller at de holder af deres plejebarn, men typisk har de ingen eller sparsom kontakt med det plejebarn, som er flyttet hjemmefra,” forklarer Nina Thorup Dalgaard.
De modstridende signaler, som denne type plejeforældre udsender, kan have en negativ effekt på barnets følelser af tryghed og trivsel. Derfor er det vigtigt med professionel støtte til disse plejeforældre.
Udfordringer ved alle tre idealtyper plejeforældre
Ud over den ’ambivalente plejeforældre’, har forskerne også identificeret idealtyperne ’følelsesmæssige plejeforældre’ og ’professionelle plejeforældre’. Fælles for dem er, at alle tre idealtypers ageren kan give udfordringer for plejebarnet afhængig af barnets situation.
”Plejeforældre gør deres bedste under de forudsætninger, de er blevet givet, og typologien er ikke en kritik af dem, men derimod en ramme til at forstå, hvad der er på spil for dem, og hvordan det kan påvirke barnets behov, udvikling og trivsel,” siger Nina Thorup Dalgaard.
Hun opfordrer til mere forskning på området, som i højere grad skal udforske sammenhængen mellem plejeforældrenes idealtype og plejebarnets tilknytning, trivsel og stabilitet i anbringelsen.
Om forskningsstudiet
Undersøgelsen er baseret på interviews med 14 danske plejeforældre med plejebørn i alderen fire til ni år. Studiet er en del af en større undersøgelse om anbragte børn og plejefamilier.
Ud fra plejeforældrenes egne opfattelser af deres rolle opdelte forskerne plejeforældrene i tre idealtyper:
- Følelsesmæssige plejeforældre
De ser sig selv som forældre i en følelsesmæssig forstand og opfatter plejebarnet, som en del af deres familie, de har typisk kun et eller to plejebørn, som de har fået i en tidlig alder og forventer, at anbringelsen varer til barnet fylder 18. De har ofte problemer med at samarbejde med plejebarnets biologiske forældre. - Ambivalente plejeforældre
De har typisk haft mange og skiftende plejebørn, og selvom de giver udtryk for at have kærlige følelser for plejebørn, så er der en klar forskel i deres relation til biologiske børn og plejebørn. - Professionelle plejeforældre
De er omsorgsfulde, men ser sig selv som professionelle og bryder sig ikke om den forventning om følelsesmæssig involvering, som de oplever, at omverdenen kan have til dem som plejeforældre. Det at være plejeforælder er et job, hvor de efterspørger faglig anerkendelse og bedre løn og arbejdsvilkår.
