Spring til...

  • Hovedindhold
  • Indholdsfortegnelse
  • Sidefod
  • English en
Nyhed 20. OKT 2025
  • Arbejdsmarked
  • Dagtilbud, skole og uddannelse
  • Økonomi og styring
  • Arbejdsmarked, Dagtilbud, skole og uddannelse, Økonomi og styring

Har du talt dansk med din udenlandske kollega i dag?

  • Arbejdsmarked
  • Dagtilbud, skole og uddannelse
  • Økonomi og styring
  • Arbejdsmarked, Dagtilbud, skole og uddannelse, Økonomi og styring
Modelfoto: Ricky John Molloy/VIVE
Arbejdspladsen kan være et oplagt sted at øve sig på at lære dansk.
Læs rapporten
Læs rapporten
  • Jakob Trane Ibsen

    Chefanalytiker

    33 48 08 72
    jati@vive.dk
  • Nina Louise Aagaard

    Kommunikationskonsulent

    33 48 09 87
    niag@vive.dk

En del indvandrere og flygtninge mangler mulighed for at tale dansk i hverdagen. Arbejdet kan være et oplagt sted at øve sig, men det kræver ofte støtte fra ledere og kollegaer.

En del flygtninge og indvandrere kender kun ganske få mennesker, som de kan tale dansk med i hverdagen, og det gør det vanskeligt for dem at lære sproget.

Sådan lyder en af konklusionerne i en ny undersøgelse fra VIVE om danskundervisning til voksne udlændinge.

”De flygtninge og indvandrere, vi har talt med, fortæller, at de gerne vil have danske venner, sludre med deres kollegaer ved kaffemaskinen og forstå, hvad der bliver sagt til forældremøderne på børnenes skoler,” siger Jakob Trane Ibsen, der er chefanalytiker og står bag undersøgelsen.

Der findes flere offentligt finansierede tilbud om danskundervisning.

”Mange kender dog kun ganske få, som de kan tale dansk med, og det gør det vanskeligt for dem at lære sproget, når de ikke har mulighed for at øve sig på det, de lærer, uden for klasselokalet,” siger Jakob Trane Ibsen.

Kollegaer og ledere kan støtte med at lære dansk

Arbejdspladsen kan være et oplagt sted at øve sig på at lære dansk. Det kræver dog ofte, at rammerne er til det, og at udenlandske medarbejdere bliver støttet af både ledere og kollegaer.

”Voksne lærer ikke automatisk dansk, selvom det bliver talt omkring dem. Det gør en stor forskel, når en arbejdsplads sætter ressourcer af til at kunne hjælpe specifikt med sproget. Det kan for eksempel dreje sig om tid til den enkelte medarbejder til at gå til undervisning, eller at der er kolleger, der har en opgave som sprogmentor,” siger Jakob Trane Ibsen.

Det er desuden afgørende, at flygtninge og indvandrere føler sig som en del af det sociale miljø på arbejdspladsen. De skal helst føle sig trygge nok til at turde risikere at begå sproglige fejl.

De flygtninge og indvandrere, vi har talt med, fortæller, at de gerne vil have danske venner, sludre med deres kollegaer ved kaffemaskinen og forstå, hvad der bliver sagt til forældremøderne på børnenes skoler
Jakob Trane Ibsen, chefanalytiker, VIVE

Det kan være en hæmsko for læringen, at en del flygtninge og indvandrere har jobs, hvor der kun er ganske lidt interaktion med andre mennesker og dermed kun ganske lidt mulighed for at øve sig på dansk. For andre kan udfordringen være, at de arbejder på virksomheder, hvor der er mange med samme modersmål som dem selv, eller hvor arbejdssproget er engelsk.

For flygtninge og indvandrere, der ikke er i arbejde, kan praktik skabe en mulighed for at tale dansk i hverdagen. Både VIVEs interviewpersoner og forskning på området peger dog på, at det er mest hensigtsmæssigt at kunne tale dansk på et basalt niveau først.

”Det kan virke uoverkommeligt at tale dansk, hvis man ikke først har lært det mest basale. Vi har talt med flygtninge og indvandrere, der fortæller, at de kan føle sig skamfulde, når de ikke forstår, hvad folk siger, og når folk ikke forstår dem,” siger Jakob Trane Ibsen.

En tværministeriel arbejdsgruppe præsenterer i den kommende tid forslag til en ændring af organiseringen af danskundervisningstilbuddene.

Undersøgelsen har bidraget til vidensgrundlaget for den tværministerielle arbejdsgruppe og er finansieret af Børne- og Undervisningsministeriet.

Læs rapporten

Mød seks udlændinge, som lærer dansk

Minal vil gerne blive så god til dansk som muligt, så hurtigt som muligt. Hun vil kunne tale med sine naboer, lærerne på børnenes skole, børnenes venner og de andre forældre. Hendes modersmål er urdu, og hun taler kun ganske lidt engelsk.

Minal stammer fra Pakistan. Hun bor med sin mand, der også har pakistansk baggrund, og deres tre børn. I den tid, Minal har boet i Danmark, har hun kun haft ganske lidt kontakt med mennesker, der taler dansk. Det er faktisk kun på hendes børns skole og på sprogskolen, at hun har kontakt med det danske samfund.

Minal er meget glad for sprogskolen, og hun ville gerne have undervisning hver dag, hvis det var muligt. Da hun var barn, var hun dygtig i skolen, og hun ville gerne have taget en uddannelse. Men hendes familie tog hende ud af skolen efter 5 år. Det er Minal stadig ked af, og nu vil hun indhente noget af det, hun har tabt.

Til undervisningen spørger hun sin sidemakker, om hun har løst opgaverne rigtigt. Hun vil helst ikke lave fejl. Hun bruger lang tid på lektierne derhjemme. Hvis hun er i tvivl om noget, kan hun nogle gange spørge sine børn om hjælp. Men ellers kender hun ingen, der kan hjælpe hende.

Det er afgørende for Minal at få tidsubegrænset opholdstilladelse. Derfor er hun meget ked af, at hun ikke kan fortsætte på DU2 efter DU1. Hendes mand skrev til sprogskolen for at spørge, om hun kunne fortsætte, men han fik at vide, at det kunne hun ikke. Minal har svært ved at forstå, hvorfor hun ikke kan fortsætte på DU2, og hun kan ikke gennemskue, hvordan hun ellers kan leve op til kravene. Hendes underviser har forklaret, at hun kan få adgang til at søge tidsubegrænset opholdstilladelse ved at tage FVU efter danskuddannelsen. Men systemet virker uoverskueligt, og Minal er meget bange for, at hun ikke når at få tidsubegrænset opholdstilladelse. Når hun taler om det, får hun tårer i øjnene.

Alexej er biokemiker og arbejder i en større dansk virksomhed. Arbejdssproget er engelsk, og det taler Alexej flydende. Det kniber dog med at få lært dansk.

Alexej stammer fra Rusland. Han har en kollega, som forsøger at lære russisk, og derfor bytter de sprog i frokostpausen. Kollegaen taler russisk, Alexej taler dansk. Det er de mest langsomme samtaler, han nogensinde har haft. Det kræver en del tålmodighed, lidt mere end Alexej reelt har. Han sætter pris på kollegaens hjælp, men Alexej bliver frustreret, når han forsøger at tale dansk, fordi han ikke kan udtrykke sig, som han plejer. Så føler han sig ikke som sig selv.

Alexej bruger ikke tid på lektier derhjemme. Lige nu er hans første prioritet arbejdet. Han går til dansk to gange om ugen efter arbejde. På det tidspunkt er han træt, og det kan være svært for ham at forstå, hvad underviseren siger.

Der er 20-25 kursister til undervisningen, de er alle på DU3, men er nået til forskellige niveauer af uddannelsen. Desuden taler de alle sammen dansk med hver deres accent. Så det kan være svært at vide, hvordan ordene rent faktisk skal udtales, og Alexej føler ikke, at han bliver bedre til dansk.

Han er faktisk i tvivl om, hvorvidt det kan lykkes at lære dansk på et niveau, hvor han kan føle sig som sig selv, når han taler. Derfor ved han heller ikke, om han gør alle modulerne færdige. Det er frustrerende at lære dansk, og hvis han alligevel flytter, vil det være spildt arbejde.

Daryna arbejder ufaglært på et plejehjem. Hun gør rent og har også tid med borgerne. På plejehjemmet bliver der kun talt dansk. Børn og ældre mennesker er de bedste at tale med, synes Daryna. Hun ved godt, at hun tit laver fejl, men det føles ikke så slemt, når det er borgerne, hun taler med. De siger bare: ”Hvad siger du? Jeg kan ikke høre dig”. De er tålmodige, og på arbejdet synes hun, at hun har en god relation til borgerne.

Daryna stammer fra Ukraine, hvor hendes mand stadig er. Derfor er hun alene med sin søn, som allerede har lært sig dansk. Det første stykke tid i Danmark forstod Daryna ikke et ord af, hvad der foregik i børnehaven. Nu kan hun forstå omkring 70 %, og det betyder meget for hende.

Daryna mener, at man skal lære sproget i det land, man bor i. Det er en måde at vise respekt på. Daryna har dog nogle lange dage, fordi hun både går på arbejde, er alene med sin søn og deltager i undervisningen på sprogskolen.

På arbejdet prøver hun at bruge de ord, hun har lært på sprogskolen. Det er en god måde at lære sprog på, synes Daryna. Hun har også en sød kollega, som hjælper hende. Hvis Daryna hører et ord, hun ikke kender, beder hun kollegaen om at skrive det ned til hende. Så tager hun det med til sin underviser på sprogskolen.

Daryna er snart færdig med undervisningen på sprogskolen. En del fra hendes hold supplerer med FVU for at blive klar til PD2. Det har Daryna ikke overskud til. Men hun overvejer, om hun skal tage FVU, når hun har bestået PD2, så hun kan blive bedre til dansk. Hun er dog i tvivl om, hvorvidt det er bedst at tage FVU på sprogskole eller på VUC. Måske skal hun bare holde en pause, hvor hun kun arbejder og passer sin søn.

Mariam stammer fra Syrien. Hun flygtede, da borgerkrigen brød ud.

Da hun ankom til Danmark, blev hun sendt i praktik i et supermarked. Her arbejdede hun 2 dage om ugen, resten af ugen gik hun på sprogskole. 

Mariam beskriver praktikforløbet som ganske forfærdeligt. Hun brugte dagen på at være bange for, at en kunde skulle spørge hende om noget. Nogle gange oplevede hun, at kunderne blev irriterede på hende, fordi hun ikke talte dansk. Det kunne hun faktisk godt forstå. 

Mariam ville ønske, hun havde kunnet gå på sprogskole hver dag det første stykke tid, så hun kunne have lært dansk, inden hun kom i praktik.

Nu har Mariam været i Danmark i 8 år, og hun taler næsten flydende dansk. Det er lykkedes hende at få en dansk veninde. Det satte hun stor pris på, og veninden har hjulpet hende med at øve det danske.

Mariam går på avu. Hun supplerer sin SU ved at arbejde ufaglært på et plejehjem, hvor hun arbejder om aftenen og hver tredje weekend.

Mariam elsker at tale med de gamle mennesker på plejehjemmet. Hun synes, det fungerer godt, at hun kan øve sit sprog på både avu og på arbejde.

Adriana var kun til én lektion på sprogskole. Hun var gravid, kastede meget op og havde det for dårligt til, at hun kunne fortsætte.

Adriana stammer fra Rumænien, og da hun kom til Danmark, kunne hun hverken engelsk eller dansk. Til gengæld har hun et godt sprogøre, og hun lærte sig selv engelsk ved at høre radio, mens hun lavede mad og gjorde rent derhjemme.

Kort tid efter hun havde født sin datter, begyndte hun at arbejde i en tøjbutik. Hun ville tjene penge til familien, og hun klarede sig på engelsk. Efter nogle år besluttede hun sig for, at hun ville begynde på sprogskole igen. Hun ville kunne tale dansk, når hun boede i Danmark. Hun fik dog at vide, at det var for sent, og at hun ikke ville kunne nå at blive færdig.

Adrianna begyndte at lære sig selv dansk på samme måde, som hun havde lært engelsk. Hun sagde også til sine naboer, at de skulle begynde at tale dansk til hende.

Adrianna ringede til sin lokale social- og sundhedsskole for at høre, hvordan hun kunne blive optaget. Hun ville nemlig gerne være social- og sundhedsassistent. Hun fik at vide, at hun skulle have 9. klasse, før hun kunne starte, og derfor begyndte hun på avu.

Adriana begyndte på en VUC, hvor hun kun modtog undervisning en gang om ugen. Det syntes hun ikke var nok. En klassekammerat anbefalede en anden VUC, og derfor flyttede hun VUC. Her får hun undervisning hver dag, og det er hun glad for.

Hun synes, det er spændende at arbejde med artikler, noveller og eventyr, og hun kan mærke, at hendes dansk er blevet meget bedre. Adriana går på en særlig social- og sundhedslinje på avu, og de læser meget om social- og sundhedsfaget, blandt andet artikler fra nyhedsmedier. De taler om, hvorfor social- og sundhedsfaget tit bliver omtalt negativt.

Selvom Adriana går på en særlig social- og sundhedslinje, skal hun stadig op til de samme prøver som alle andre, der går på avu. Nogle af hendes klassekammerater er bekymrede for, om de har lært nok til at klare sig ligeså godt som dem, der går på det normale avu. Men det er Adriana ikke. Hun kan mærke, at hun er blevet god til dansk.

Som den eneste udlænding var Anahita med til julefrokost på sit arbejde. Det var hyggeligt med traditionerne, syntes hun, og hun kunne godt lide maden, særligt flæskesteg, risalamande og risengrød.

Det er vigtigt for Anahita at få danske venner og lære den danske kultur at kende. Hun synes, det er er vigtigt at være nysgerrig og selv opsøge danskere. Hun har også fået danske venner gennem en app, hvor frivillige hjælper udlændingene, og dem fejrede hun nytår sammen med.

Anahita er sygeplejerske og stammer fra Iran. Hun har arbejdet som akutsygeplejerske i en storby i Iran i flere år. Men hun ønskede at forlade Iran, hvor hun ikke følte sig tryg. Sammen med sin mand læste hun om reglerne i forskellige lande, og de besluttede sig for at tage til Danmark.

I Iran betalte de for at få undervisning hos en iransk mand, der havde boet i Danmark. Der gik de i halvandet år. De sparede nok op til, at de kunne klare sig i et år uden indkomst. De betalte en iraner, som bor i Danmark, med at hjælpe dem med at finde en lejlighed. Desuden kiggede de på profiler på Instagram og Tiktok med iranere, der bor i Danmark. På den måde lærte de om, hvordan man klarer sig, helt ned til, hvordan man laver et rejsekort, og hvordan de kunne finde vej fra lufthavnen. Alligevel følte de sig overvældede, da de stod i lufthavnen.

Dagen efter, de var kommet til Danmark, tog Anahita kontakt til den nærmeste sprogskole. Hun fandt også et job som ufaglært på et plejehjem, og efter noget tid blev hun tilbudt en evalueringsansættelse. Der findes ikke plejehjem i Iran, så hun har ikke erfaring med området, men hun synes, det er et godt sted at starte, fordi der ikke er akutte situationer, hvor sproget kan være en stor hæmsko.

Anahitas mand har en lang uddannelse fra sit hjemland, men det er endnu ikke lykkedes ham at få et job inden for sit felt. Han arbejder på et hotel. Alligevel er han glad for, at de er taget til Danmark. Her er han nemlig ikke bekymret for, hvad der kan ske Anahita.

Anahita kigger på SIRIs hjemmeside hver 14. dag for at holde sig opdateret om reglerne. Hun har en ven, der kigger hver dag. Så Anahita har helt styr på reglerne: Hun har bestået PD3 og er kommet i evalueringsansættelse. Nu skal hun fastansættes og have godkendt sin autorisation, så kan hun søge tidsubegrænset opholdstilladelse og derefter indfødsret.

Om undersøgelsen

VIVE har undersøgt organiseringen af de offentlige danskundervisningstilbud til voksne udlændinge. Undersøgelsen fokuserer på Danskuddannelse (DU), forberedende voksenundervisning (FVU) og almen voksenundervisning (avu).

Undersøgelsen er finansieret af Børne- og Undervisningsministeriet. Undersøgelsen har bidraget til vidensgrundlaget for en tværministerielle arbejdsgruppe om danskundervisning. Læs mere om arbejdsgruppen her

Undersøgelsen bygger på interviews med kursister, undervisere og ledere på forskellige danskundervisningstilbud, aftagere fra uddannelsessteder, såsom erhvervsskoler, og offentlige og private virksomheder samt fagprofessionelle og ledere fra jobcentre i kommuner

Relateret indhold

Rapport
31. AUG 2024

Fra migrant til SOSU-aspirant

Notat
17. FEB 2025

Dansk som andetsprog i sundheds- og omsorgsarbejde: Udfordringer og potentialer

  • Arbejdsmarked
  • Sundhed
  • Ældre
  • Arbejdsmarked, Sundhed, Ældre
working paper
FEB 2021

Language training and refugees' integration

  • Ledelse og implementering
  • Socialområdet
  • Ledelse og implementering, Socialområdet
Videnskabelig artikel
APR 2023

Spillover effekter af danskundervisning til flygtningeforældre

Videnskabelig artikel
FEB 2023

Trade-offs between work-first and language-first strategies for refugees

  • Arbejdsmarked
  • Dagtilbud, skole og uddannelse
  • Arbejdsmarked, Dagtilbud, skole og uddannelse
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev
Tlf: 44 45 55 00
Mail: vive@vive.dk
EAN: 5798000354845
CVR: 23 15 51 17
  • Nyheder og debat
  • Presse
  • Kontakt
  • Ledige stillinger
  • Tilgængelighedserklæring

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev