Næsten hver fjerde børne- og ungerådgiver forlader sit job i løbet af et år

Mange børn og unge oplever at skifte rådgiver igen og igen, og en af årsagerne er, at der er hyppig udskiftning blandt børne- og ungerådgivere.

I løbet af et år forlader næsten hver fjerde børne- og ungerådgiver sit job. Det viser en ny rapport fra VIVE.

”Hver gang en børne- og ungerådgiver fra myndighedsområdet skifter job, er der et barn eller en ung, der får en ny rådgiver. Hyppige skift kan gøre det vanskeligt at opbygge den relation til barnet, som vi ved er afgørende,” siger Marianne Schøler Kollin, der er chefanalytiker i VIVE.

I første halvår 2024 forlod 12 procent af landets børne- og ungerådgivere deres job. Det er forskelligt fra kommune til kommune, hvor mange rådgivere der forlader jobbet. I første halvår 2024 var der således både en kommune, hvor ingen rådgivere forlod jobbet, mens det i anden kommune var 40 procent.

Tre forhold er afgørende for at undgå mange skift af børne- og ungerådgivere

De store kommunale forskelle kan ikke umiddelbart forklares med bestemte karakteristika ved kommunerne. Det synes i højere grad at være arbejdsforhold internt i kommunen, som kan forklare forskellen, fortæller Marianne Schøler Kollin.

”Vi har identificeret tre forhold, der er særligt centrale for, om børne- og ungerådgiverne har lyst til at blive i deres job. Det er kollegial sammenhængskraft, faglig tryghed samt handlemulighed,” siger Marianne Schøler Kollin.

Børne- og ungerådgivere står ofte i følelsesmæssige vanskelige situationer. Derfor er det afgørende, at der er kollegial sammenhængskraft med tillidsfulde, anerkendende og omsorgsfulde relationer.

Det kan styrke den kollektive sammenhængskraft, hvis der bliver skabt strukturer for, hvordan der bliver taget imod nye rådgivere. Kollegial sammenhængskraft kan nemlig have vanskelige vilkår, hvis der ofte kommer nye rådgivere til.

Der findes sjældent én rigtig løsning, når børne- og ungerådgivere træffer beslutninger, som kan få vidtrækkende konsekvenser for et barns liv. Derfor spiller faglig tryghed en stor rolle. Faglig tryghed kan blandt andet understøttes med faglig ledelse og gennem kollektiv ansvarsdeling.

Samtidig er det vigtigt, at rådgiverne oplever, at de reelt har mulighed for at gøre en forskel for børnene. Det spiller blandt andet en rolle, hvorvidt ledelsen er tilgængelig, om beslutningskompetencen er klart defineret, og om rådgivernes vurdering reelt bliver drøftet, inden ledelsen træffer en beslutning.

”Vi håber, at kommunerne kan bruge rapportens eksempler fra praksis som en anledning til at reflektere over, hvor der kan være behov for at sætte ind i de enkelte børne- og familieafdelinger,” siger Marianne Schøler Kollin.

Rapporten indeholder eksempler fra forskellige kommuners praksis, der enten understøtter eller udfordrer rådgivernes oplevelse af kollektiv sammenhængskraft, faglig tryghed og mulighed for handlen. Desuden indeholder rapporten refleksionsspørgsmål, som ledere kan drøfte med børne- og ungerådgivere.