Spring til...

  • Hovedindhold
  • Indholdsfortegnelse
  • Sidefod
  • English en
Nyhed 2. JUN 2025
  • Børn, unge og familie
  • Ledelse og implementering
  • Socialområdet
  • Børn, unge og familie, Ledelse og implementering, Socialområdet

Næsten hver fjerde børne- og ungerådgiver forlader sit job i løbet af et år

  • Børn, unge og familie
  • Ledelse og implementering
  • Socialområdet
  • Børn, unge og familie, Ledelse og implementering, Socialområdet
Modelfoto: Ricky John Molloy/VIVE
I første halvår 2024 forlod 12 procent af landets børne- og ungerådgivere deres job.
Læs rapporten
Læs rapporten
  • Marianne Schøler Kollin

    Senioranalytiker

    30 12 67 73
    masm@vive.dk
  • Nina Louise Aagaard

    Kommunikationskonsulent

    33 48 09 87
    niag@vive.dk

Hver gang et barn eller en ung skal skifte rådgiver i sin sag, er der risiko for, at det går ud over barnet. Næsten hver fjerde børne- og ungerådgiver forlader sit job i løbet af et år, viser en ny rapport fra VIVE.

Mange børn og unge oplever at skifte rådgiver igen og igen, og en af årsagerne er, at der er hyppig udskiftning blandt børne- og ungerådgivere.

I løbet af et år forlader næsten hver fjerde børne- og ungerådgiver sit job. Det viser en ny rapport fra VIVE.

”Hver gang en børne- og ungerådgiver fra myndighedsområdet skifter job, er der et barn eller en ung, der får en ny rådgiver. Hyppige skift kan gøre det vanskeligt at opbygge den relation til barnet, som vi ved er afgørende,” siger Marianne Schøler Kollin, der er chefanalytiker i VIVE.

I første halvår 2024 forlod 12 procent af landets børne- og ungerådgivere deres job. Det er forskelligt fra kommune til kommune, hvor mange rådgivere der forlader jobbet. I første halvår 2024 var der således både en kommune, hvor ingen rådgivere forlod jobbet, mens det i anden kommune var 40 procent.

Hver gang en børne- og ungerådgiver fra myndighedsområdet skifter job, er der et barn eller en ung, der får en ny rådgiver. Hyppige skift kan gøre det vanskeligt at opbygge den relation til barnet, som vi ved er afgørende
Marianne Schøler Kollin, chefanalytiker

Tre forhold er afgørende for at undgå mange skift af børne- og ungerådgivere

De store kommunale forskelle kan ikke umiddelbart forklares med bestemte karakteristika ved kommunerne. Det synes i højere grad at være arbejdsforhold internt i kommunen, som kan forklare forskellen, fortæller Marianne Schøler Kollin.

”Vi har identificeret tre forhold, der er særligt centrale for, om børne- og ungerådgiverne har lyst til at blive i deres job. Det er kollegial sammenhængskraft, faglig tryghed samt handlemulighed,” siger Marianne Schøler Kollin.

Børne- og ungerådgivere står ofte i følelsesmæssige vanskelige situationer. Derfor er det afgørende, at der er kollegial sammenhængskraft med tillidsfulde, anerkendende og omsorgsfulde relationer.

Det kan styrke den kollektive sammenhængskraft, hvis der bliver skabt strukturer for, hvordan der bliver taget imod nye rådgivere. Kollegial sammenhængskraft kan nemlig have vanskelige vilkår, hvis der ofte kommer nye rådgivere til.

Vi har identificeret tre forhold, der er særligt centrale for, om børne- og ungerådgiverne har lyst til at blive i deres job. Det er kollegial sammenhængskraft, faglig tryghed samt handlemulighed
Marianne Schøler Kollin, chefanalytiker

Der findes sjældent én rigtig løsning, når børne- og ungerådgivere træffer beslutninger, som kan få vidtrækkende konsekvenser for et barns liv. Derfor spiller faglig tryghed en stor rolle. Faglig tryghed kan blandt andet understøttes med faglig ledelse og gennem kollektiv ansvarsdeling.

Samtidig er det vigtigt, at rådgiverne oplever, at de reelt har mulighed for at gøre en forskel for børnene. Det spiller blandt andet en rolle, hvorvidt ledelsen er tilgængelig, om beslutningskompetencen er klart defineret, og om rådgivernes vurdering reelt bliver drøftet, inden ledelsen træffer en beslutning.

”Vi håber, at kommunerne kan bruge rapportens eksempler fra praksis som en anledning til at reflektere over, hvor der kan være behov for at sætte ind i de enkelte børne- og familieafdelinger,” siger Marianne Schøler Kollin.

Rapporten indeholder eksempler fra forskellige kommuners praksis, der enten understøtter eller udfordrer rådgivernes oplevelse af kollektiv sammenhængskraft, faglig tryghed og mulighed for handlen. Desuden indeholder rapporten refleksionsspørgsmål, som ledere kan drøfte med børne- og ungerådgivere.

Refleksionspørgsmål

  • Hvordan vil I vurdere den kollektive sammenhængskraft i de enkelte team og i jeres afdeling som helhed? Hvordan tror I, rådgiverne oplever den? Vil I og rådgiverne sige, at der er anerkendende, omsorgs- og tillidsfulde relationer på tværs af medarbejdere og teams?
  • Hvis I ser på den måde, I organiserer og leder afdelingen og de enkelte teams, hvilke tilgange og tiltag understøtter så den kollektive sammenhængskraft? Er der noget, der udfordrer den?
  • Hvis I kigger på den måde, I handler og kommunikerer omkring fællesskabet i teams og afdelingen, hvilke forventninger og gensidige forpligtelser til god kollegial adfærd giver I udtryk for? Arbejder I bevidst med det?
  • Hvordan yder I støtte og omsorg for rådgiverne i det daglige arbejde? Tror I, rådgiverne oplever en god støtte og omsorg fra ledere og/eller kollegaer, fx når arbejdet bliver moralsk og emotionelt udfordrende
  • Hvordan arbejder I med at inkludere nye medarbejdere i fællesskabet? Har I en onboarding-proces, der klart beskriver, hvem der har ansvaret for at hjælpe nye medarbejdere ind, og hvad opgaven indebærer?
  • Oplever rådgiverne, at de har en tilgængelig ledelse? Hvor sidder nærmeste leder fysisk placeret? Er det almindelig praksis blandt rådgiverne, at man går til andre teamledere? Hvad kan vi gøre for, at det bliver nemmere, hvis det ikke sker i dag?
  • Hvilke rammer har vi til at understøtte rådgivernes sagsflow? Hvordan oplever rådgiverne dem? Er de en hjælp og støtte? Eller opleves de som en negativ og utryghedsskabende form for kontrol?
  • Hvordan oplever rådgiverne den faglige sparring, de får i dag? Får vi prioriteret tid til at gå i dybden med en sparring, der udvikler og peger fremad? Eller ender vi for ofte med ja/nej svar?
  • Hvordan arbejder vi med rådgivernes individuelle og kollektive kompetencer? Kan vi arbejde mere med kollektiv ansvarsdeling, fx ved at uddelegere sagsdrøftelser eller beslutningskompetence til teamniveau eller udvide brugen af to-rådgivere?
  • Hvordan håndterer vi pres udefra – klager til borgmesteren, mediesager og borgeres omtale af rådgivere på sociale medier? Hvem tager sig af arbejdet med at håndtere disse sager? Har vi klare rammer for, hvordan vi håndterer sådanne sager, og hvordan oplever rådgiverne de rammer?
  • Har vi fundet den rette balance i forhold til at sikre, at rådgiverne både kan handle i deres sager og samtidig få den nødvendige faglige kvalificering?
  • Kan vi evt. uddelegere beslutningskompetence til teamniveau for at øge rådgivernes handlemulighed og samtidig sikre flere faglige perspektiver
  • Kan vi være mere tydelige i vores fordeling af beslutningskompetence og undgå, at rådgiverne er i tvivl om deres mandat og ved, hvem de kan gå til?
  • Kan vi øge tilgængeligheden til beslutningskompetence? For eksempel ved at have ledelsen fysisk placeret tættere på eller ved, at man kan gå til andre teamledere end sin egen?
  • Oplever rådgiverne, at de har fleksible rammer i tilrettelæggelsen af deres arbejde?

Om rapporten

VIVE har kortlagt omfanget af udskiftning blandt børne- og ungerådgivere. Kortlægningen bygger på følgende datakilder:

  • Data om organisering fra 94 kommuner fra VIVEs spørgeskema til evaluering af Børnene Først
  • Data om personaleomsætning og fravær i 79 kommuner fra KRL.

Desuden har VIVE undersøgt, hvordan kommunerne kan arbejde med problemet. Dette bygger på:

  • 12 fokusgruppeinterviews med 3 afdelingsledere, 10 teamledere og 29 børne- og ungerådgivere fra fem case-kommuner, som varierer i forhold til personaleomsætning for børne- og ungerådgivere på myndighedsområdet
  • Dokumentanalyse af de fem case-kommuners kompetenceplaner.
Læs om rapporten
Læs rapportens hovedresultater

Relateret indhold

Rapport
5. MAJ 2025

10 skridt til bedre støttende indsatser for børn og unge i udsatte positioner

  • Børn, unge og familie
  • Socialområdet
  • Børn, unge og familie, Socialområdet
Rapport
2. MAJ 2025

Vurderinger af risiko og støttebehov på det sociale børne- og ungeområde

  • Børn, unge og familie
  • Socialområdet
  • Børn, unge og familie, Socialområdet
Rapport
18. DEC 2024

Børns og unges kendskab til og brug af egne rettigheder

  • Børn, unge og familie
  • Socialområdet
  • Børn, unge og familie, Socialområdet
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev
Tlf: 44 45 55 00
Mail: vive@vive.dk
EAN: 5798000354845
CVR: 23 15 51 17
  • Nyheder og debat
  • Presse
  • Kontakt
  • Ledige stillinger
  • Tilgængelighedserklæring

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev