Marianne Schøler Kollin

Kvalitet i anbringelser på børne- og ungehjem er en kompleks størrelse, som opstår i samspillet mellem de strukturelle rammer, den faglige og pædagogiske praksis samt de resultater, indsatsen skaber for børnene og de unge.

Det registrerede elevfravær i folkeskolen er væsentligt højere end før coronapandemien – især for udskolingseleverne. Mønsteret på tværs af landet er det samme år for år: Eleverne i Østdanmark har mere fravær end dem i vest.

I løbet af et år forlader næsten hver fjerde børne- og ungerådgiver sit job. Oplevelsen af kollektiv sammenhængskraft, faglig tryghed og handlemuligheder kan give flere rådgivere lyst til at blive i jobbet.

VIVE er kommet med opmærksomhedspunkter til Gentofte Kommune på området for specialundervisningen.

VIVE har samlet viden om, hvordan data anvendes af myndigheder og leverandører til faglig og økonomisk styring på socialområdet.

PPR-medarbejdere vurderer, at de med lettere behandling når flere børn, end de ellers gør, og tager hånd om børnenes udfordringer tidligere. De efterspørger dog mere tid til implementeringen.

VIVE har lavet et redskab, der omregner lønbudgettet i et botilbud til konkrete medarbejdertimer. Det er gratis at anvende for kommunerne.

Kommunale botilbudsledere skal både styre økonomien og have rum til faglig ledelse. Ud fra otte kommuners praksis har VIVE identificeret seks punkter, som kommunerne har gode erfaringer med, når økonomimedarbejdere understøtter botilbudsledernes økonomiske styring.

Udfordringerne med blandt andet stigende udgifter på botilbudsområdet kan ikke løses med et snuptag ved at ændre på økonomimodellen på området. Det viser VIVEs analyse, som er lavet for ekspertudvalget på socialområdet.

Kommunale økonomikonsulenter på botilbudsområdet har flere roller, men ser i særlig grad sig selv som sparringspartnere, når de samarbejder med lederne af kommunens botilbud og understøtter dem i deres styring af tilbuddenes økonomi. Det viser VIVEs kortlægning af kommunale økonomifunktioners understøttelse af botilbudsledernes økonomiske styring.

Flere elever går i privatskole. Tidligere var det især elever i større bykommuner, der gik i privatskole; i dag er det særligt elever fra yderkommuner.

VIVE og EVA har gennemført et forarbejde med at udvikle en metode til at opgøre praksisnormering. Metoden kommer så tæt som muligt på at opgøre, hvor meget tid det pædagogiske personale i den enkelte daginstitution er sammen med børnene.

VIVE har lavet et eftersyn af Lemvig Kommunes ressourcetildelingsmodeller på handicap- og psykiatriområdet. Det har resulteret i identifikation af væsentlige valg i udformningen af ressourcetildelingsmodeller på området og en model for timeprisberegning til mulig inspiration for andre kommuner

VIVE har udviklet en referenceramme til opgørelse og sammenligning af udgifter til specialundervisning og inklusionsunderstøttende indsatser i folkeskolen. Referencerammen udgøres af et registreringsskema, en vejledning, en skabelon for en indsats- og udgiftsprofil samt en række opmærksomhedspunkter, som kommuner og skoler kan anvende som afsæt for lokale drøftelser af deres praksis og prioriteringer på området.

Flere folkeskoleelever i Kalundborg Kommune har en svag socioøkonomisk baggrund, hvilket giver dem dårlige forudsætninger for at få en god afgangsprøve. Dette gælder både i sammenligning med resten af landets folkeskoleelever og i forhold til elever på fri- og privatskoler i Kalundborg.

Mange kommuner er optaget af at styrke tidlige forebyggende indsatser til børn og unge på tværs af det almene og specialiserede børn og unge-område. I et økonomistyringsperspektiv kan de tværgående indsatser dog indebære nogle særlige udfordringer. I dette inspirationskatalog ser vi nærmere på, hvilke erfaringer fire udvalgte kommuner har gjort sig med netop økonomistyring af tværgående og tidlige forebyggende indsatser.

Syddjurs Kommune har de seneste to skoleår haft fokus på øget inklusion på skolerne i kommunen. Tildelingsmodellen for skolerne er ændret, specialklasser nedlagt, og kommunen har etableret pædagogiske læringscentre, udbudt kurser, uddannelse og fyraftensmøder samt etableret netværk på tværs af skoler. VIVEs evaluering viser, at skolerne i Syddjurs Kommune er nået et godt stykke med inklusionsarbejdet. Det skyldes blandt andet ordninger med to lærere og holdopdeling af eleverne.

Erhvervsuddannelsesreformen blev sat i gang for tre år siden, og den er stadig i gang med at blive implementeret. Dele af reformen er implementeret fuldt ud, mens andre dele kun er delvist eller slet ikke implementeret endnu. Og reformen giver stadig en række udfordringer for både elever, lærere og ledere på landets erhvervsskoler. Det viser en ny rapport fra VIVE og EVA.

Videndeling og kendskab til hinandens praksis blandt de fagprofessionelle, systematik i overlevering mellem institutioner og digitale løsninger, der understøtter kommunikationen. Det er nogle af de faktorer, som har betydning for at sikre sammenhæng for især udsatte børn og unge, når de overgår fra daginstitution til grundskole og fra grundskole til ungdomsuddannelse. Det viser VIVEs undersøgelse, der trækker på eksempler fra otte kommuner.

VIVE har kortlagt seks kommuners forskellige praksis inden for økonomistyring på området for specialundervisning. Analysen udpeger fire områder, som kommunerne bør have fokus på, når de videreudvikler styringen på området. Det drejer sig om faglig strategi, økonomistyringsmodeller, visitation og styringsinformation.

VIVE har analyseret praksis omkring økonomistyringen på det specialiserede børneområde i seks kommuner, der har relativt gode resultater på netop det område. På den baggrund kan der udpeges seks fokuspunkter til inspiration: blandt andet at lade praksis være styret af en fælles faglig og økonomisk strategi og at have et detaljeret datagrundlag i prognoser og opfølgning.

VIVE og Incentive har udviklet den Socialøkonomiske Investeringsmodel, SØM, for Socialstyrelsen. Modellen kan hjælpe kommuner og andre med at regne på de økonomiske konsekvenser af sociale indsatser. Her kan du læse om dokumentationen bag modellen.

Dårlig kvalitet af aktivitetsdata på området for udsatte børn og unge gør det vanskeligt at sammenligne enhedsudgifter på tværs af kommunerne. KORA har udarbejdet en række anbefalinger til at forbedre datagrundlaget. 

Den første undersøgelse af grundforløbet på erhvervsuddannelserne efter reformen viser, at man arbejder intensivt med at omsætte initiativerne i reformen til virkelighed på skolerne. Men selv om der på nogle områder ses bevægelser i den ønskede retning, er der andre centrale områder, hvor man ikke kan se resultater på lærer- og elevniveau.  

En inkorporering af FN’s børnekonvention og en efterlevelse af konventionen som i Norge vil nødvendiggøre en styrkelse af børneområdet og en administrativ opnormering. Det vil kunne betyde en væsentlig årlig meromkostning. Det viser KORAs sammenligning af området for udsatte børn og unge i Norge og Grønland.

Hvilke udfordringer oplever de kommunale medarbejdere på inklusionsområdet, og hvilke løsninger tager de i brug for at håndtere disse udfordringer? 

KORA har sammenlignet Kolding Kommunes udgifter til børnepasning med udgifterne i seks andre kommuner. Sammenligningen viser, at Kolding har højere udgifter pr. barn end de øvrige kommuner. Det ser især ud til, at forklaringen er, at Kolding har ansat flere voksne pr. barn i kommunens pasningsordninger.

Der er stor forskel på, hvor mange penge kommunerne har brugt pr. elev i folkeskolen og pr. barn i SFO. Generelt er udgiften pr. barn faldet i perioden 2009-2013.

Esbjerg Kommune har vanskelige økonomiske grundvilkår og har i de senere år ikke i tilstrækkeligt omfang tilpasset kommunens økonomi til disse. Skal den stigende økonomiske ubalance imødegås, vil det kræve, at Esbjerg Kommune øger indtægterne og/eller reducerer udgifterne. 

Gribskov Kommune bruger flere penge i deres centrale administration end andre sammenlignelige kommuner. Til gengæld har de færre administrative medarbejdere i deres decentrale administration. Kommunens høje udliciteringsgrad synes at være en del af forklaringen.

Der er stor forskel på, hvor mange penge kommunerne bruger på administration pr. indbygger. Men en stor del af disse forskelle hænger blandt andet sammen med kommunens størrelse og befolkningens sammensætning.

KORA har undersøgt regionernes administrative ressourceforbrug i perioden fra 2007 til 2011. I undersøgelsen opgøres ressourceforbruget på forskellige måder, og resultaterne viser, at det har betydning, hvordan man opgør omfanget af regionernes administration.

KORA har undersøgt kommunernes administrative ressourceforbrug i perioden fra 2007 til 2011. I undersøgelsen opgøres ressourceforbruget på forskellige måder, og resultaterne viser først og fremmest, at det har stor betydning, hvordan man opgør omfanget af kommunernes administration.

Økonomiske og faglige hensyn er ikke altid hinandens modsætninger. Det viser denne analyse, hvor vi har set på en række forholds betydning for folkeskolernes undervisningseffekt – forstået som elevernes karakterer korrigeret for social baggrund.

På landsplan steg de kommunale udgifter til administration i perioden 2006-2010, men stigningen dækker over store forskelle mellem kommunerne. I denne rapport er det muligt at se, hvordan udviklingen i antallet af administrativt ansatte har været i alle kommunerne.

I rapporten er vi gået i dybden med den svenske praksis på området for udsatte børn og unge og har set nærmere på det, svenskerne konkret gør. Det er sket som opfølgning på vores skandinaviske sammenligning, ”Tilbud og udgifter til udsatte børn og unge” fra 2010, som dokumenterede, at den svenske indsats er væsentlig billigere end den danske.

I dette projekt har vi undersøgt, hvorfor og i hvilket omfang der er forskel på de danske kommuners udgifter til at anbringe udsatte børn og unge, og om kommunerne har mulighed for at ændre på nogle af de udgiftsdrivende faktorer ved at omlægge deres praksis.

Dette inspirationskatalog er blevet til på baggrund af omstillingskataloger fra 73 kommuner. Det er omstillingskataloger, som blev fremsendt til politisk behandling i 2010 - og som således primært vedrører budget 2011.

Når man sammenligner kommunernes udgifter til administration, har det stor betydning for resultatet, om man vælger at opgøre udgifterne ud fra regnskabstal eller på baggrund af antallet af administrative medarbejdere.

Gennemsnitstørrelsen på danske folkeskoler har ikke rokket sig i 10 år, og en tredjedel af dem har under 200 elever. Men der er god økonomi i at lukke de mindste folkeskoler.

Undersøgelsen, som er foretaget på dele af Barnets Reform, viser, at det især er ekstra tilsyn med anbragte børn og opprioritering af plejefamilieområdet, som vil belaste kommunerne administrativt. Belastningens størrelse er dog helt afhængig af kommunernes nuværende praksis for at anbringe børn i plejefamilier. Med hensyn til selvstyremæssige konsekvenser peger de seks medvirkende kommuner på Ankestyrelsens udvidede ret til at tage sager op af egen drift.

Vi har sammenlignet den administrative praksis for behandling af sygedagpengesager i seks kommuner med gode og mindre gode resultater med hensyn til økonomisk effektivitet.

Her finder du resultaterne af undersøgelsen af det oprindelig norske benchmarkingredskab Kommunekompasset. Det er i flere år blevet brugt især i Norge og Sverige til at vise, hvordan en kommune fungerer fx som demokratisk organisation, som serviceproducerende virksomhed, som arbejdsplads og som nøgleaktør i lokalsamfundet.

Her finder du resultaterne af undersøgelsen af det oprindelig norske benchmarkingredskab Kommunekompasset. Det er i flere år blevet brugt især i Norge og Sverige til at vise, hvordan en kommune fungerer fx som demokratisk organisation, som serviceproducerende virksomhed, som arbejdsplads og som nøgleaktør i lokalsamfundet.

Her finder du resultaterne af undersøgelsen af det oprindelig norske benchmarkingredskab Kommunekompasset. Det er i flere år blevet brugt især i Norge og Sverige til at vise, hvordan en kommune fungerer fx som demokratisk organisation, som serviceproducerende virksomhed, som arbejdsplads og som nøgleaktør i lokalsamfundet.

Her finder du resultaterne af undersøgelsen af det oprindelig norske benchmarkingredskab Kommunekompasset. Det er i flere år blevet brugt især i Norge og Sverige til at vise, hvordan en kommune fungerer fx som demokratisk organisation, som serviceproducerende virksomhed, som arbejdsplads og som nøgleaktør i lokalsamfundet.

Undersøgelsen viser, at de største byrder knytter sig til, at kommunerne fremover skal opkræve affaldsgebyr direkte hos virksomhedsejeren. De største lettelser skyldes, at staten overtager arbejdet med at indhente og registrere data fra transportører og virksomheder om affaldsmængder.

Hvad betyder lovforslaget om fast kontaktperson i hjemmeplejen for kommunernes administration og selvstyre? Det spørgsmål behandles i en ny VAKKS-rapport, som afdækker hvor mange timer og kroner, kommunerne forventes at skulle bruge på at omstille sig til og efterleve den nye lovgivning. Derudover giver vi forslag til regelforenklinger, som vil reducere lovforslagets omkostninger. 

VIVE har analyseret økonomistyringen på det specialiserede børneområde, og analysen viser, at høj faglig kvalitet og god økonomistyring ikke behøver stå i modsætning til hinanden. Tværtimod. Artiklen har været bragt i Nyhedsmagasinet Danske Kommuner.

Hvis kommunerne indsamler og anvender den eksisterende viden mere systematisk, så kan de blive bedre til at styre økonomien på området for specialundervisning. Det er en af konklusionerne i VIVE’s analyse af seks kommuners økonomistyring på netop det område. Det fremgår af denne artikel, der har været bragt i Danske Kommuner.

Det registrerede elevfravær i folkeskolen er faldet under coronapandemien – særligt for udskolingseleverne. Mønsteret på tværs af landet er dog det samme nu som før corona: Eleverne i Østdanmark har mere fravær end dem i vest.