Analyse af Gribskov Kommunes administrative udgifter

KORA har sammenlignet Gribskov Kommunes udgifter til administration med udgifterne i Fredensborg, Helsingør, Hillerød, Frederikssund og Halsnæs. Udover at være nabokommuner er kommunerne også nogle af de kommuner, som Gribskov bedst kan sammenligne sig med, når vi samlet set betragter de strukturelle vilkår, der har betydning for omfanget af administration i en kommune.

Sammenligningen viser, at kommunernes udgifter til den centrale administration pr. indbygger i 2013 var:

• Frederikssund 5.646 kr.
• Fredensborg 5.776 kr.
• Hillerød 5.979 kr.
• Halsnæs 6.350 kr.
• Gribskov 6.579 kr.
• Helsingør 7.854 kr. (bemærk: der er indikationer på konteringsfejl)

 

• Gennemsnit for de seks kommuner 6.464 kr.
• Landsgennemsnittet 5.407 kr.

Alle kommunerne bruger flere kroner pr. indbygger på deres centrale administration end landsgennemsnittet, hvilket vi også vil forvente, da kommunerne generelt har relativt få indbyggere sammenlignet med landets øvrige kommuner – og navnlig i den centrale administration er der stordriftsfordele ved at have flere indbyggere.

Gribskov Kommune ligger dog stadig med lidt højere udgifter end forventet. Kommunen skiller sig især ud ved i 2013 at have relativt høje udgifter til blandt andet løn, herunder køb af ydelser fra private leverandører.

Hvis vi i stedet opgør kommunens udgifter til det administrative personale både centralt og decentralt, så har Gribskov Kommune faktisk færre udgifter, end vi skulle forvente:

• Frederikssund 6.801 kr.
• Gribskov 6.808 kr.
• Halsnæs 7.646 kr.
• Hillerød 7.739 kr.
• Helsingør 7.955 kr.
• Fredensborg 7.959 kr.

 

• Gennemsnit for de seks kommuner 7.511 kr.
• Landsgennemsnittet: 7.159 kr.

I opgørelsen af udgifter til kommunernes administrative medarbejdere spiller det også en væsentlig rolle, hvordan den socioøkonomiske sammensætning af kommunens befolkning ser ud, fx om der er mange enlige forsørgere. Generelt er kommunerne ret fornuftigt stillet på det punkt, hvorfor vi ville forvente udgifter tæt på eller under gennemsnittet. Det er dog kun tilfældet i tre af de seks kommuner, heriblandt Gribskov.

Gribskov skiller sig i øvrigt ud ved at have relativt mange administrative medarbejdere i den centrale administration, men meget få i den decentrale administration. Særligt på ældreområdet har kommunen meget få administrative medarbejdere. Det hænger sammen med, at kommunen i høj grad har udliciteret området.

Efter analysen er afsluttet, har Gribskov Kommune identificeret og udvalgt konkrete forslag til de indsatser, som skal igangsættes for at øge effektiviteten i administrationen og reducere udgifterne på det administrative område. Målet er en besparelse på 15 mio. kr. i 2015.

Metode

Administrationsudgifterne er opgjort på to måder:

Personalemetoden, der medregner det administrative personaleforbrug både centralt og decentralt. Det personale, der sidder centralt, er både direktører, chefer, bogholdere, socialrådgivere og andre, der udfører visitation eller sagsbehandling på bygge-, arbejdsmarkeds- og socialområdet. Det decentrale personale, der medregnes, er fx skole-, dagtilbuds- og plejehjemsledere. Til gengæld medregner personalemetoden ikke administrative udgifter udover løn.

Regnskabsmetoden medregner ikke de decentrale administrative udgifter uden for rådhuset og centralforvaltningen, men omfatter til gengæld også de centrale administrative udgifter udover løn som fx udgifter til bygningsvedligeholdelse, kørsel, it, revision, konsulentydelser og eventuelle betalinger til andre kommuner eller private, som udfører administrative opgaver for kommunen.

Figuren nedenfor viser, hvad de to metoder hver især indfanger:

Datagrundlaget er nøgletal fra kommunernes regnskaber og fra KRL (Kommunernes og Regionernes Løndatakontor) – førstnævnte er trukket fra Danmarks Statistik, sidstnævnte har KRL leveret efter ønske fra kommunerne. De forskellige datakilder og nøgletal er ikke blevet valideret i enkeltkommunerne og skal derfor læses med forbehold for konteringsfejl, forskellig konteringspraksis, udliciterede administrative opgaver, eksternt aflønnede medarbejdere mv.

Baggrund

Gribskov Kommune har nedsat en lokal produktivitetskommission med det formål at øge produktiviteten i kommunen. Analysen har bidraget til dette arbejde ved at belyse, hvor kommunen skiller sig ud og sætte fokus på, hvor der er grundlag for at lave mere tilbundsgående undersøgelser.