Fire anbefalinger skal styrke indsatsen mod langvarigt, bekymrende skolefravær

Skolefravær er i dag en så omfattende udfordring, at det indgår som et centralt tema i regeringens politiske grundlag. Udfordringen er ikke mindst alvorlig for de elever, der er langvarigt væk fra skolen.

Men hvornår er skolefravær egentlig langvarigt – og hvornår bliver det bekymrende?

I dag findes der ikke en fælles forståelse af, hvordan langvarigt, bekymrende skolefravær kan defineres. I forskningen og den offentlige debat anvendes desuden en række overlappende begreber, blandt andet skolevægring og ufrivilligt skolefravær.

På den baggrund har Undervisningsministeriet bedt VIVE om at undersøge langvarigt, bekymrende skolefravær (LBF). Undersøgelsen skal for det første definere, hvornår skolefravær kan betegnes som langvarigt og bekymrende. For det andet skal den belyse, hvem eleverne med langvarigt, bekymrende skolefravær er, og hvordan deres fravær udvikler sig. Endelig skal undersøgelsen pege på, hvordan det videre arbejde med at forebygge og begrænse langvarigt, bekymrende skolefravær kan styrkes.

10 fraværsdage på 3 måneder 

Undersøgelsen definerer således langvarigt bekymrende skolefravær som mindst 20 procents fravær i to sammenhængende kvartaler. Chefanalytiker Mikkel Giver Kjer forklarer valg af definitionen: 

”Det svarer til cirka 10 skoledage pr. kvartal. Med denne afgrænsning får vi identificeret en mere entydig gruppe af elever med både vedvarende og højt fravær, og vi mindsker risikoen for at medtage elever, hvis fravær blot skyldes midlertidige forhold som sygdom, hvor fraværet næppe er udtryk for et egentligt problem.”

Går ud over trivsel, faglige resultater og videre uddannelse

VIVEs analyse viser, at elever med langvarigt, bekymrende fravær har lavere trivsel, dårligere faglige resultater og større risiko for ikke at gennemføre en ungdomsuddannelse. Mikkel Giver Kjer forklarer i forlængelse heraf:

”De resultater er næppe overraskende. Det er fund, vi kan spejle i den eksisterende forskning, og som de fleste praktikere kan nikke genkendende til. Er du fraværende fra skolen, bliver matematikken på et tidspunkt – alt andet lige – sværere, og det samme gælder venskaber og kammeratskaber. Det overraskende er derimod i denne del af vores undersøgelse er derimod, at langvarigt, bekymrende fravær findes på tværs af alle sociale grupper – også i familier, der har sildeparket i stuen.”

Endelig peger rapporten på en række anbefalinger til arbejdet med fravær, der fokuserer på forebyggelse og på rammebetingelser. 

Fire anbefalinger til en tidligere indsats

VIVE-undersøgelsen kommer med fire anbefalinger til skoler, kommuner og staten:

• Sæt tidligere ind ved begyndende fravær og prioritér forebyggelse
• Giv målrettet støtte til skoler og kommuner med de største udfordringer
• Styrk viden om, hvordan fravær kan registreres mere ensartet og præcist
• Tilpas indsatserne til elevernes alder – særligt i overgangen til udskolingen, hvor fraværet stiger.