Nye demokratiske redskaber ændrer ikke nødvendigvis skæv deltagelse
Ledelse og implementering
Ledelse og implementering
Kommunerne arbejder med nye måder at inddrage borgerne på i lokaldemokratiet, for eksempel borgerforslag, hvor borgere kan få forslag på dagsordenen i kommunalbestyrelsen, og borgersamlinger, hvor borgere mødes for at drøfte politiske spørgsmål.
Selvom der generelt er stor opbakning til disse redskaber blandt både borgere og kommunalbestyrelsesmedlemmer, ændrer de ikke automatisk på, hvem der engagerer sig. Det viser en ny rapport fra VIVE.
”Langt de fleste borgere mener, at det er en god idé, at kommunerne tager de nye redskaber i brug, og politikerne er langt hen ad vejen enige,” siger Rasmus Skytte, seniorforsker i VIVE.
”De nye kanaler for deltagelse løser dog ikke i sig selv problemer med skæv demokratisk deltagelse. De tiltrækker nemlig i høj grad de borgere, der i forvejen er tilbøjelige til at deltage på mere traditionelle måder.”
Om VIVEs undersøgelse
VIVE har gennemført en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt 2.030 borgere i sommeren 2025. Desuden er landets kommunalpolitikere blevet spurgt til deres holdninger i en anden spørgeskemaundersøgelse.
Bredere deltagelse kræver mere end nye kanaler for deltagelse
Særligt borgere med høj tillid til politikere og stor interesse for politik synes, det er en god idé at bruge de nye redskaber, og det er blandt de højtuddannede og dem med høj politisk viden, at lysten til at deltage på nye måder er størst. Det er de samme grupper, som i forvejen deltager meget ved eksempelvis valg.
”Hvis målet er at engagere nye grupper af borgere, kræver det mere end nye kanaler for deltagelse. Kommunerne kan dog gøre en indsats for at rette op på skævhederne, blandt andet gennem borgersamlinger, hvor man forsøger at sammensætte deltagerne, så de i højere grad afspejler befolkningen,” siger Rasmus Skytte.
Et enkelt redskab skiller sig dog ud: Bindende folkeafstemninger. Borgere, der har lav politisk tillid, bakker i høj grad op om bindende folkeafstemninger.
”Det skyldes formentlig, at bindende folkeafstemninger, modsat de andre nye redskaber, tager magt fra politikerne. Der er da heller ikke stor opbakning til bindende folkeafstemninger blandt kommunalpolitikerne,” siger Rasmus Skytte.
Kommunerne har haft mulighed for at holde bindende folkeafstemninger siden 2018. Muligheden er endnu ikke blevet taget i brug.
Borgersamlinger, borgerforslag og folkeafstemninger
VIVE har undersøgt borgere og politikeres holdninger til tre nye demokratiske redskaber.
Borgersamlinger: En gruppe borgere udvælges, så de afspejler kommunens befolkning i forhold til for eksempel køn, alder og uddannelse. Gruppen mødes flere gange for at drøfte et emne, som politikerne har bedt om input til. De hører oplæg fra eksperter og drøfter emnet indbyrdes. Et eksempel er Klimaborgersamling i Greve, hvor borgere kom med forslag til en CO2-neutral hverdag.
Borgerforslag: Borgere får mulighed for at stille konkrete politiske forslag, og hvis et tilstrækkeligt antal borgere støtter forslaget, kommer det på dagsordenen i kommunalbestyrelsen.
Folkeafstemninger: Kommunalbestyrelsen udskriver folkeafstemninger, hvor borgerne bliver bedt om at tage stilling til et spørgsmål. Folkeafstemninger kan både være vejledende og bindende. Der er blevet afholdt flere vejledende folkeafstemninger, blandt andet om kommunesammenlægninger, men der er endnu ikke blevet afholdt bindende folkeafstemninger.
