Stor forskel på støtten til medarbejdere efter voldsomme hændelser
Arbejdsmarked
Arbejdsmarked

Trusler fra en borger eller håndtering af trafikuheld kan være en del af hverdagen for medarbejdere i såkaldte højrisikojob. For eksempel kan ambulancereddere og social- og sundhedshjælpere opleve voldsomme eller traumatiske hændelser som en del af deres arbejde.
Men der er stor forskel på, hvilken støtte medarbejderne får før, under og efter en voldsom hændelse. Det viser en ny kortlægning, som VIVE har lavet for Beskæftigelsesministeriet.
Forskel på tilbud har betydning
Resultaterne viser, at medarbejdere i blandt andet politiet, forsvaret og fængslerne har flere centralt forankrede tilbud. Derimod er indsatserne i højere grad forankret lokalt inden for ambulance-, brand- og redningstjenester og social- og sundhedsområdet.
De centralt placerede indsatser fremstår mere udbyggede. Medarbejderne tilbydes opfølgende støtte eller behandling, hvis de oplever belastninger og reaktioner efter en voldsom hændelse. Modsat kan lokalt forankrede indsatser have den fordel, at den hjælp og støtte, medarbejderne tilbydes, er tættere på deres hverdag, selvom hjælpen er mindre omfattende.

Et højrisikojob defineres som et job, hvor medarbejderne har en særlig og forhøjet risiko for at opleve voldsomme og traumatiske hændelser sammenlignet med medarbejdere i andre job.
Der indgår syv højrisikojob i kortlægningen
- ambulance-, brand- og redningstjenester
- bus-, taxa- og anden persontransport
- forsvaret, herunder soldater og veteraner
- fængsler
- politiet
- social- og sundhedsområdet
- togdrift
Let adgang kan få flere til at bruge støtte
Tilbuddene i undersøgelsen omfatter blandt andet kompetenceudvikling i konflikthåndtering, debriefing, støttesamtaler og psykologforløb. Det er ikke kun er selve tilbuddet, der har betydning for, om medarbejderne benytter det.
Modsat kan arbejdspres, personalemangel og begrænset kontakt til ledelsen stå i vejen for, at tilbuddene bliver brugt. Det samme gælder en stærk robusthedskultur, hvor medarbejdere oplever det som et svaghedstegn at bede om hjælp.
Kortlægningen omfatter syv højrisikojob og bygger på forskningsbaseret og praksisnær litteratur samt interviews med repræsentanter fra 17 organisationer og virksomheder.
