Får politikerne for meget i løn? Måske, men for hver fjerde kan det faktisk ikke betale sig at blive valgt ind

Føler du dig også som en af de dygtigste på dit arbejde? Så er du ligesom alle andre.

I en amerikansk undersøgelse af ansattes opfattelse af egne bedrifter på deres arbejdsplads svarede alle, at de selv lå i den bedste halvdel. Vi er gode til at se egne meritter og mindre gode til at se andres. Især én gruppe kan mange tilsyneladende enes om i hvert fald ikke er lønnen værd: folketingspolitikere.

Folketingspolitikere får ofte at vide, at de får for meget i løn. Politikernes lønninger er høje sammenholdt med danskernes generelle lønninger, og de modtager særlige tillæg såsom høje pensioner, store eftervederlag og skattefrie diæter, som man kan diskutere rimeligheden af. Nu har Folketinget lavet en ny aftale om folketingspolitikeres lønforhold, der gør lønningerne mere synlige. Et centralt spørgsmål står tilbage: Hvad er den økonomiske gevinst ved at blive valgt til Folketinget?

I et nyt og meget omfangsrigt studie har vi undersøgt alle nyvalgte folketingsmedlemmer over alle folketingsvalg i årene 1994-2015.

I vores undersøgelse har vi sammenlignet nyvalgte folketingsmedlemmers indkomstudvikling år for år sammenlignet med andre kandidater, der også søgte valg til Folketinget, og som var tæt på at blive valgt. Når man ser på deres lønudvikling inden for de første tre-fire år, svarende til den første valgperiode, viser det sig tydeligt, at de, der opnåede valg, i gennemsnit fordoblede deres samlede indkomst og dermed havde en stor økonomisk gevinst ved at blive valgt.

Skattefrie diæter og høje tjenestemandspensioner er goder, som særlig tilfalder folketingspolitikere, og den kortsigtede gevinst mere end halveres, hvis man ikke medregner diæter og pensioner.

Ser man på den længere bane, f.eks. over 12-20 år, finder vi, at de, der var tæt på, men ikke blev valgt, ofte klarer sig økonomisk godt på anden vis - svarende til, hvordan folketingsmedlemmerne også kunne have klaret sig. Gevinsten ved at blive valgt beregnes som forskellen i den samlede indkomst inklusive lønindkomst, skattefrie diæter og værdien af pension holdt op imod, hvad sammenlignelige kandidater, der ikke opnåede valg, samlet set havde i indkomst og pension.

Men for rigtigt at vurdere den økonomiske gevinst ved at opnå valg til Folketinget, bør man se på den samlede strøm af indkomster i alle årene efter det første valg og beregne en samlet værdi i nutidskroner. Når vi gør dette, finder vi, at den øverste fjerdedel af folkevalgte, målt ud fra deres samlede indkomst før første valg, ikke har nogen økonomisk gevinst syv år efter valget. De store gevinster, som eksisterer på kort sigt, er altså mindre tydelige på den lange bane.

Hvis man f.eks. som 30-årig vælges ind i Folketinget, vil man opleve at få en høj løn i forhold til sine jævnaldrende med samme uddannelse. Men mens de ikkefolkevalgte vælger en anden karrierevej og opnår værdifuld erfaring, så risikerer nogle folketingsmedlemmer at stå med politisk erfaring, som ikke nødvendigvis nemt kan omsættes til kroner og øre på det almindelige arbejdsmarked. På den måde løber politikerne en vis risiko, når de vælges. For de fleste er der en økonomisk gevinst, men den er ofte ret lille, og for 25 pct. er der slet ikke en gevinst.

De kunne have klaret sig lige så godt eller måske endda bedre, hvis de ikke var blevet valgt.

Det er nok de færreste, der går ind i politik for pengenes skyld. Politikere er ret højt betalt i forhold til store dele af den øvrige befolkning, og det er forståeligt, hvis nogen kan tænke, at lønnen er for høj. Men politik kan være en hård og usikker karrierevej og er for de flestes vedkommende forbundet med lange arbejdsuger, medieeksponering og for nogle endda chikane og trusler. Har man det in mente, er der gode grunde til at sikre vores folkevalgte en tilstrækkelig vederlæggelse.

Så er det dét værd? Levevejen som politikker rummer en økonomisk gevinst for majoriteten af de indvalgte, men det er på mange måder en hård og usikker karrierevej, og vores beregninger viser, at 25 pct. af folketingspolitikerne ville tjene lige så meget på anden vis.