Nicolai Kristensen

Der er blevet længere til både skole, skadestue og dagligvarebutikker i landdistrikterne. Det har betydning for, hvem der vil bo i landdistrikterne, og hvor meget de er villige til at betale for et hus.

Unge, der gennemfører en erhvervsuddannelse, opnår hurtigt en markant positiv effekt på både løn og beskæftigelse. Løn og beskæftigelseseffekterne for voksne, der gennemfører en erhvervsuddannelse, varierer meget over tid og mellem uddannelser.

Analysen peger på, at brugen af voksen- og efteruddannelse over for ledige virker, men at den bør målrettes efter typen af ledige. Dagpengemodtagere har gavn af arbejdsmarkedsrettede AMU-kurser, men ikke af almene voksen- og efteruddannelseskurser. Omvendt har kontanthjælpsmodtagere og særligt kontanthjælpsmodtagere længst væk fra arbejdsmarkedet gavn af at deltage i almene voksen- og efteruddannelseskurser, men ingen effekt af deltagelse i AMU-kurser.

AMU kurser favner faglærte såvel som ufaglærte kursister på flere kompetenceniveauer. Kurserne har både positive effekter for kursisternes fremtidige løn- og jobsituation. Det viser en undersøgelse af erhvervsrettet efteruddannelses effekt på løn og beskæftigelse.

Borgernes indkomster udvikler sig forskelligt afhængig af, hvilken befolkningsgruppe man tilhører, og hvor man bor. Når man sammenligner kommuner, er det dog i højere grad ændringer i befolkningens sammensætning end forskelle i indkomststigningerne for borgere med høje og lave indkomster, der kan forklare forskelle i, hvordan indkomsterne udvikler sig.

Højt skolefravær giver dårlige resultater ved folkeskolens afgangsprøve. Det gælder særligt for de fagligt svageste elever, der samtidig også har det højeste fravær.

Der findes en stor mængde viden om dynamiske effekter af offentligt forbrug, som er relevant i dansk kontekst. Særligt inden for emnerne uddannelse og børnepasning. Dog er der fortsat væsentlige huller i den eksisterende viden. Det viser VIVEs kortlægning af dynamiske effekter af offentligt forbrug.

Refusionsreformen på beskæftigelsesområdet i 2016 ser ud til at have påvirket kommunernes arbejdsmarkedspolitik og til at have haft både organisatoriske og økonomiske konsekvenser. For eksempel i form af øget fokus på investeringstankegang og koordinering i kommunerne og at de borgere, som er tættest på beskæftigelse, hurtigere bliver selvforsørgende. Det viser VIVEs evaluering af reformen.

På opdrag af Børne- og Undervisningsministeriet har VIVE analyseret, hvilken betydning lærernes kompetencer har for folkeskoleelevernes karakterer og resultater ved de nationale test.

Store forskelle i danskernes pensionsformuer bidrager til at øge uligheden mellem by- og landkommuner. Når pensionsudbetalingerne i de kommende år kommer til at fylde mere i de ældres skattebetaling, kan kommuner med mange fattige ældre blive udfordret

Fleksboligordningen og muligheden for at ophæve bopælspligten er tænkt som redskab til at gøre udkantsområder mere attraktive. Anvendelsen af fleksboligordningen er koncentreret til nogle få kommuner. I disse kommuner finder vi, at ordningen øger den lokale omsætning en lille smule, men ikke har betydning for antal solgte huse.

Undersøgelsen ser på kommunernes arbejde med at få 95 procent af timerne i folkeskolen dækket af lærere med undervisningsfagskompetence i faget. Analyserne viser blandt andet, at lærere med undervisningsfagskompetence har en lille effekt på elevernes faglige niveau i 6. klasse, men ikke i 9.klasse. Og det vil være omkostningskrævende, hvis målsætningen skal realiseres i 2020.

En meget omfattende analyse af hele det offentligt medfinansierede voksen- og efteruddannelsesområde viser detaljerede beregninger af effekterne. AMU-kurser giver generelt ganske positive afkast, dog med store variationer. Samfundsøkonomisk er en del af kurserne tjent hjem tre til fire år efter kursusstart.

Over de seneste 15 år er andelen af tomme huse i gennemsnit vokset med 50 procent i landsogne langt væk fra de større byer. Mange af dem er nedrivningsparate. Det skønnes, at der er mellem 10.000 og 22.000 nedrivningsparate huse i Danmark. Regningen for oprydning ligger på 1½-3 mia. kroner, og problemet vokser.

Det er svært for kommunerne at få nytilkomne flygtninge og familiesammenførte i job. Nogle kommuner har dog betydeligt større succes end andre. Samtidig varierer kommunernes udgifter til de første tre års integrationsperiode betragteligt, uden at man dog med sikkerhed kan se en sammenhæng mellem ressourceforbruget og den opnåede succes.

Deltagelse i diplomkurser skæpper i lønposen for personer med videregående uddannelse. Masterkurser har primært effekt for personer, der ikke i forvejen har gennemført en uddannelse på dette niveau.

I dette forskningsprojekt undersøger vi betydningen af brugerbetaling på sundhedsydelser ved at se på ændringer i brugen af sundhedsydelser for personer, der mister deres job som følge af virksomhedslukninger.

Danskernes pensionsformuer vokser støt, og pensionsudbetalinger vil komme til at spille en stor rolle i fremtiden - både for de enkelte borgeres forbrugsmuligheder og for finansieringen af den kommunale velfærd. Men der er store forskelle, både mellem borgerne og på tværs af kommunerne, og det kan bidrage til en øget ulighed.

KORA har udviklet et nyt spørgeskema, der belyser AMU-kursisters udbytte af det kursus, de har deltaget i. Formålet er at forbedre og videreudvikle indholdet af AMU-kurser og erstatte det eksisterende måleredskab, der anvendes til ca. 400.000 kursister årligt.

Projekt Tilbage Til Arbejdet havde til formål at bringe sygedagpengemodtagere hurtigere tilbage på arbejde. En videregående økonomisk evaluering i tre af de deltagende kommuner viser nogenlunde de samme resultater som den første evaluering af projektet i 2012: Den tidlige, tværfaglige TTA-indsats har meget varierende betydning for, hvor hurtigt de sygemeldte vender tilbage til arbejdet.

Faglærte, der har taget en videregående efteruddannelse, får både mere ansvar i deres arbejde og højere løn. Desuden får de en mere fast tilknytning til arbejdsmarkedet.

En del kommuner udbyder ældreplejen til private, men der mangler brugbar viden om, hvorvidt det kan betale sig. De undersøgelser, der findes, er mangelfulde, men peger dog på, at der kan være økonomiske gevinster at hente.

Kommuner kan spare på sygedagpenge og få ekstra penge i skattekassen, hvis de yder en effektiv indsats for at få sygemeldte hurtigt tilbage på job. Det viser en økonomisk evaluering fra KORA af det store Tilbage Til Arbejdet-projekt.

I denne undersøgelse analyseres, hvilken effekt efteruddannelse har for faglærte og ufaglærtes mobilitet på arbejdsmarkedet.

De seneste 6-8 år har Fredericia Kommune skabt et vækstpotentiale gennem betydelige investeringer i erhvervsarealer, bymidte og infrastruktur gennem projekter som fx DanmarkC, bymidten og FredericiaC.

Formålet med denne rapport er at identificere de socioøkonomiske strukturer og bevægelser, der udgør de største udfordringer for Fredericia Kommunes økonomi, og som synes at stå i vejen for bedre udnyttelse af vækstpotentialet i kommunen.

I de kommende år vil kampen om arbejdskraft tilspidses. En del af løsningen på den manglende arbejdskraft måske findes i at øge den ugentlige arbejdstid.

Voksenefteruddannelse nævnes jævnligt som et vigtigt indsatsområde for Danmark i forhold til en stigende internationalisering og øget konkurrence. Alligevel findes kun relativt få undersøgelser af effekterne af voksenefteruddannelse.

Voksenefteruddannelse nævnes løbende både i den danske og den internationale politisk-økonomiske debat, men der er alligevel overraskende lille viden om effekterne af voksenefteruddannelse.

This article extends the framework of Le Grand (2003, 2010) to encompass responsiveness, and the main argument is that the combination of employee motivation, user capacity, and models of public service provision potentially has serious implications for responsiveness across service areas. 

During the last decades many countries have moved towards a model of choice-and-competition in their provision of public services.

Som svar på den stigende grad af internationalisering og skill-biased teknologiske udvikling, er der opstået en sjældent set politisk enighed om, at Voksen- og Efteruddannelse (VEU) er en vigtig del af løsningen på fremtidens velfærdsproblemer. 

Arbejdsmarkedet står over for voldsomme omvæltninger, fordi op mod 40 procent af vores arbejdstimer bliver automatiseret i fremtiden. Men automatiseringen vil ramme land og by nogenlunde lige hårdt, hvis man regner ind, at folk er villige til at pendle en time til arbejde. Det vurderer VIVE-professor i ny bog om landdistrikternes udfordringer.

I denne artikel præsenteres resultater af en analyse af effekten af efteruddannelse på tilbagetrækningsalder. Analysen er baseret på omfattende registerdata der bl.a. inkluderer al offentlig medfinansieret efteruddannelse over en 30-årig lang periode.

The two key predictions of hedonic wage theory are that there is a trade-off between wages and nonmonetary rewards and that the latter can be used as a sorting device by firms to attract and retain the kind of employees they desire.

Selv om folketingspolitikernes løn er høj sammenholdt med danskernes generelle lønninger, er det samlede billede noget mere mudret.

Udligningssystemet skal sikre lige økonomiske vilkår på tværs af kommuner, men i sin nuværende form fjerner den i høj grad kommunernes incitamenter til at forbedre borgernes livsvilkår, skriver Niels Jørgen Mau Pedersen, Nicolai Kristensen og Kurt Houlberg i Altinget.

Når der laves velfærdspolitik er det ofte svært, men ikke umuligt, at medregne dynamiske effekter i de økonomiske modeller. Dermed er politikernes grundlag for at tage beslutninger ufuldstændigt, skriver VIVE i dette debatindlæg, der har været bragt i Altinget.

En ny rapport fra VIVE viser, at den stigende ulighed i Danmark ikke skyldes en skæv lønudvikling, men i i højere grad at vi har fået flere studerende og pensionister. Dermed er vi langt fra britiske og amerikanske scenarier, skriver professor Nicolai Kristensen, professor Kurt Houlberg og seniorforsker Christophe Kolodziejczyk fra VIVE i dette debatindlæg, der har været bragt i Information.

Omlægningen af de statslige refusioner på beskæftigelsesområdet i 2016 har bidraget til at få flere i beskæftigelse. Men det har haft den modsatte effekt for de mindst ressourcestærke kontanthjælpsmodtagere. Det skriver Niels Jørgen Mau Pedersen, Nicolai Kristensen, Kurt Houlberg og Christophe Kolodziejczyk i denne kronik, der har været bragt i Børsen.

En indsats for at mindske skolefraværet i grundskolen, inden de unge skal begynde på en ungdomsuddannelse, kan måske være med til at ændre på statistikken. Sådan skriver en professor, en seniorforsker og en forsker fra VIVE i et debatindlæg bragt i Jyllands-Posten.

Store forskelle i danskernes pensionsformuer bidrager til at øge uligheden mellem by- og landkommuner. Når pensionsudbetalingerne i de kommende år kommer til at fylde mere i de ældres skattebetaling, kan kommuner med mange fattige ældre blive udfordret. Det skriver KORA-forskere i denne analyse i Politiko

Offentligt ansatte risikerer at miste motivationen og få højere sygefravær, hvis de møder dokumentationskrav på jobbet, som de oplever som meningsløs kontrol. Det viser ny forskning.

Kronik. Er offentligt ansatte drevet af ridderlige idealer, eller tænker de i virkeligheden kun på at mele deres egen kage? Og er brugerne kvalificerede til at vælge mellem offentlige ydelser?

Der er stor forskel på, hvor villige folk er til at arbejde en time mere om ugen til deres nuværende timeløn.

Videnskabelige undersøgelser viser, at efteruddannelse kun har en begrænset effekt på de lavtuddannedes løn, jobsikkerhed, sygefravær og mobilitet på arbejdsmarkedet. Vejen frem er at sikre dem bedre uddannelse fra starten.

Kommunerne vil gerne forvandle passive modtagere af offentlig service til aktive, beslutningsdygtige brugere. Potentialet er stort, men der er også fare for at tabe nogle borgere i processen. KORA har derfor udviklet et mål for, om den enkelte borger evner brugerinddragelse.

Nogle former for kontrol kan gøre de ansatte i ældreplejen mindre motiverede og øge deres sygefravær. Det tyder foreløbige forskningsresultater på. 

Borgernes tilfredshed med den offentlige service afhænger af, hvad de forventer: jo større forventninger – jo lavere tilfredshed. En ny metode tager højde for normer og forventninger, så tilfredshedsmålinger bliver mere retvisende og brugbare.

Det siges, at tillid er godt, men at kontrol er bedre. Det gælder bare ikke alle former for kontrol. Foreløbige forskningsresultater tyder på, at ansatte i ældreplejen er mindre motiverede og mere syge, hvis de oplever dokumentationskrav som kontrolforanstaltninger.

Fritvalgsordninger, hvor private firmaer tilbyder at klare de offentlige serviceopgaver, bliver mere og mere udbredt. Men valgfrihed stiller krav til borgerne, og ikke alle er i stand til at udnytte valgmulighederne lige frit.

Kvinder med fuldtidsjob tripper ikke efter at arbejde en time mere om ugen. Småbørnsforældre og ansatte, der nærmer sig pensionsalderen, er mindst villige til at øge arbejdstiden. Deltidsansatte er mere interesserede – men det kræver ekstra i ­lønningsposen.

Tilfredshedsundersøgelser, som er en af de mest udbredte metoder til at evaluere kvalitet på i skoler, på hospitaler og på efteruddannelser, kan give et fuldstændigt misvisende resultat.

På fem år er andelen af ikke-uddannede lærere i folkeskolen steget fra 9 procent til 12,9 procent. En væsentlig stigning, men ikke så alarmerende som hidtil antaget. Der er store geografiske forskelle, og andelen er størst i Nord- og Vestsjælland.

Efter svar på vores debatindlæg i Nationaløkonomisk Tidsskrift fik vi mulighed for at kommentere dette svar i en ”duplik”. De tre indlæg skal derfor læses i sammenhæng.