Effekterne af videregående efteruddannelse for faglærte

Konklusion

Faglærte, der har taget en videregående efteruddannelse, kommer til at tjene 1-2.000 kr. mere om måneden allerede et år efter kursusstart. Denne effekt er stabil i hele undersøgelsesperioden, dvs. op til 40 måneder efter kursusstart.

En del af stigningen skyldes, at nogle af de faglærte bliver opgraderet fra en deltids- til en fuldtidsstilling, eller at de går fra en midlertidig til en fast ansættelse. Beskæftigelsesgraden stiger således med 2-3 procentpoint. KORA vurderer, at denne stigning er ganske betragtelig, eftersom deltagerne i forvejen har en høj grad af tilknytning til arbejdsmarkedet.

De, der har modtaget efteruddannelse, får også mere ansvar og får arbejde på et højere niveau. Men KORA kan ikke måle, at det har nogen effekt på mobiliteten mellem arbejdsgivere.

Det er primært unge i midten af tyverne, der vælger at efteruddanne sig. De faglærtes deltagelse i efteruddannelse falder stødt med alderen og er på et meget beskedent niveau blandt faglærte over 50 år. Når det primært er unge, der vælger at tage efteruddannelse, kan det skyldes, at et kursus typisk koster 60.000 kr., hvoraf deltagerne selv betaler de 25.000 kr. Det er altså en forholdsvis stor investering, som det tager nogle år at tjene hjem igen.

Udover at videregående efteruddannelse er en god investering for den enkelte, ser det også ud til, at samfundet har haft glæde af at løfte de faglærte til et højere uddannelsesniveau. Når man sammenholder de udgifter og indtægter, som samfundet har haft i forbindelse med videregående efteruddannelse af de faglærte, ser det ud til, at investeringen er tjent hjem allerede efter 3-4 år.

Analysens resultater gælder kun for de faglærte, der har deltaget i videregående efteruddannelse. Man kan altså ikke konkludere, at det også vil være en gevinst for samfundet, hvis man udvider omfanget, så flere faglærte end i dag tager videregående efteruddannelse.

Baggrund

Projektet er gennemført for Uddannelses- og Forskningsministerietud fra et ønske om at afdække effekterne af videregående VEU. Projektet skal ses i lyset af den kommende EUD-reform og et ønske om, at VEU-systemet understøtter faglærtes muligheder for videreuddannelse.

Metode

Analysen ser på alle faglærte, der i sensommeren 2008 begyndte på et nyt kursusforløb på en videregående efteruddannelse. Disse faglærte og deres kontrolgruppe er blevet fulgt fra august 2008 til december 2011. Efteruddannelserne er på både akademi-, diplom-, bachelor- og masterniveau og kan både være enkeltkurser og længere sammenhængende forløb. KORA har undersøgt effekten af efteruddannelse på løn, beskæftigelse, faglig mobilitet og skift af arbejdsgiver.

KORA har anvendt matchingmetoden, der gør det muligt at isolere de egentlige årsagssammenhænge fra deltagelse i efteruddannelse til effekt på løn osv. Undersøgelsen kan derfor ikke sige noget om, hvad der sker, hvis man udvider omfanget af de faglærtes efteruddannelse. Til gengæld kan undersøgelsen bruges til at evaluere, om det nuværende program har været en god investering for samfundet.