For meget kontrol risikerer at gøre offentligt ansatte syge og umotiverede

I øjeblikket kritiseres folkeskolereformen, erhvervsskolereformen og reformen af læreruddannelsen for at være »kontrol med kontrol på«. Det er et problem. Hvis de offentligt ansatte oplever, at dokumentationskravene er tunge og bureaukratiske og tager tid fra det egentlige formål med arbejdet - og de oven i købet opfatter kravene som udtryk for mistillid - så kan det ødelægge deres arbejdsglæde og motivation. Det betyder i sidste ende en lavere opfyldelse af de mål, det hele handlede om, fordi umotiverede medarbejdere lægger mindre energi i arbejdet.

Hvis de ansatte derimod ser styringen som en meningsfuld opfølgning på klare krav, kan dokumentationskravene virke understøttende for deres arbejde og bidrage til øget arbejdsglæde. Dermed kan dokumentationen i sig selv ende med at øge kvaliteten af den indsats, der bliver målt og vejet.

Over de seneste årtier har synet på de offentligt ansatte forandret sig - og styringen er fulgt med. I 1960erne blev offentligt ansatte set som ridderlige personer, der var med til at bygge velfærdsstatens institutioner op. Men i løbet af 1980erne begyndte der at blive sat spørgsmålstegn ved, om offentligt ansatte gør deres bedste for borgerne og samfundet, eller om de prøver at tjene mest muligt med mindst mulig indsats. Hvis de små poder ikke fik ordentlige karakterer i 1960ernes folke skoler, kiggede forældrene bebrejdende på poderne. I dag ser forældrene bebrejdende på lærerne.

Ny forskning viser, at langt de fleste offentligt ansatte har begge typer af motivation: De vil gerne både have god løn og arbejdsvilkår og gøre en god indsats for samfundet. Udfordringen er derfor at styre og organisere arbejdet og kontrolsystemerne på en måde, så de får begge typer af motivation tilfredsstillet.

Hvis en offentligt ansats arbejdsglæde primært er drevet af at gøre en god samfundsmæssig indsats, er der risiko for, at motivationen daler, når hun oplever, at hun bliver underlagt kontrollerende styring. Det kan f. eks. være en skolelærer, der brænder for at hjælpe de svage elever, men som skal bruge en stor del af sin arbejdstid på at udfylde skemaer, som hun føler, er spild af tid.

Men forskningen viser, at dokumentationskrav faktisk kan virke understøttende for arbejdet. Mange socialrådgivere ser f. eks.

de sociale handleplaner som en støtte i deres arbejde. Og De Nationale Test i folkeskolen kan også hjælpe læreren med at målrette undervisningen til den enkelte elevs behov.

Men det gælder kun så længe, styringen ikke bliver set som kontrol. Lærere, der ser elevplaner som unødig kontrol, er mindre motiverede end lærere, der ser elevplanerne som en meningsfuld støtte i deres daglige arbejde.

Styring i form af dokumentationskrav kan altså koste dyrt i motivation og engagement blandt de offentligt ansatte. For eksempel har vores forskning påvist, at de social-og sundhedshjælpere, der opfatter dokumentationskrav som udtryk for manglende tillid, er mindre motiverede og mere syge end deres kolleger.

En analyse blandt mere end 3000 skolelærere bekræfter denne sammenhæng: De lærere, der opfatter obligatoriske elev planer som udtryk for kontrol fremfor som et understøttende værktøj, har en lavere grad af motivation. I sidste ende påvirker det også elevernes indlæring. Desuden er der direkte omkostninger ved dokumentation og kontrol.

Rigsrevisionen vurderer, at De Nationale Test koster cirka 20 millioner kroner om året.

Det er bl. a. tidsforbruget til at gennemføre dokumentationen, der koster.

Løsningen må være at finde den rette balance mellem styring, der sikrer, at de ansatte arbejder i den retning, beslutningstagerne ønsker, og samtidig sikre, at dokumentationskravene ikke tipper over og bliver opfattet som unødig kontrol og mistillid.

Derfor er der grund til at stoppe op et øjeblik, når kritikere siger, at de nye styringstiltag på skoleområdet er kontrollerende fremfor understøttende. Når de først er indført, er de nemlig svære at komme af med igen.

Forskningen viser, at de ansatte opfatter styringen som mindre kontrollerende, når den indføres via dialog. Og de ansatte oplever mindre unødigt bureaukrati, hvis de har en leder, der kan kommunikere en klar vision for organisationen og forklare, hvordan dokumentation bidrager til at gøre kerneydelsen bedre. Hvis beslutningstagere og ledere ikke kan præsentere sådan en forklaring, skal de måske overveje en ekstra gang, om der faktisk er brug for at indføre dokumentationskravene.