Pensionsformuer øger uligheden mellem land og by

Danskernes samlede pensionsformuer vokser støt og udgjorde ved udgangen af 2014 i alt 3.800 mia. kroner. Om få årtier vil de fleste folkepensionisters indkomst afhænge mere af pensionsudbetalingerne end af folkepensionen. Størstedelen af pensionsformuerne beskattes først, når pensionsudbetalingen finder sted. Pensionsudbetalingerne kommer dermed til at spille en væsentligt større rolle i fremtiden. Ikke blot for de enkelte borgeres forbrugsmuligheder, men også for finansieringen af den offentlige velfærd. Pensionsformuerne er dog meget ulige fordelt mellem kommunerne. Og dermed kan kommunerne forvente at få meget ulige skatteindtægter fra pensionsformuerne til at finansiere velfærden i fremtiden.

Hvem har de største pensionsformuer?

I gennemsnit har danskere over 24 år en pensionsformue på en lille million kroner. Gennemsnittet dækker dog over, at nogle borgere slet ingen pensionsformue har, mens andre har en pensionsformue på mange millioner kroner. For den typiske dansker afhænger pensionsformuens størrelse af, hvor længe han/hun har været tilknyttet arbejdsmarkedet, og hvor længe der er, til han/hun går på pension. Jo højere indkomst og jo længere erhvervserfaring, jo større er den aktuelle pensionsformue. Derudover bidrager især uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning til forskellene i borgernes pensionsformue. Jo længere uddannelse og jo højere stilling på arbejdsmarkedet, jo større er pensionsformuen. Arbejdsløse og førtidspensionister har omvendt en begrænset pensionsformue.

Opsparet ulighed

Veluddannede, vellønnede borgere i gode jobs er som bekendt ikke jævnt fordelt i kommunerne. Derfor er der også stor forskel på pensionsformuernes størrelse på tværs af kommunerne. Den gennemsnitlige pensionsformue er 2,7 gange større i kommunen med de højeste pensionsformuer end i kommunen med de mindste pensionsformuer. De forskelle findes også, når man ser på, hvor store borgernes aktuelle indkomster er. Men pensionsformuerne opspares over flere år, og derfor vil pensionsformuens størrelse være en afspejling af både nuværende og tidligere års indkomstforskelle. Forskellene mellem kommunerne vil blive akkumuleret og stige over årene. Helt konkret viser vores analyser, at forskellene mellem de gennemsnitlige pensionsformuer i kommunerne er 50 procent større end forskellen mellem borgernes aktuelle skattepligtige indkomster.

Udfordringer for fattige kommuner

De største gennemsnitlige pensionsformuer findes i bykommunerne – især i Nordsjælland og i et bælte sydvest for København samt i Aarhus og trekantsområdet. De mindste pensionsformuer findes i yderkommunerne i Jylland, på øerne og på Sjællands Odde.

Langt størstedelen af pensionsformuerne beskattes først, når pensionerne bliver udbetalt. Den nuværende ulighed i pensionsformuer vil derfor kunne få betydning for ligheden i kommunernes fremtidige finansieringsmuligheder. Når pensionsudbetalingerne i de kommende år kommer til at fylde mere i de ældres skattebetaling, vil kommuner med mange pensionsfattige ældre blive økonomisk udfordret. Set i forhold til kommuner med pensionsrige ældre kan de se frem til færre skatteindtægter fra pensionsudbetalinger til at finansiere stigende udgifter til pleje og sundhed som følge af, at der bliver flere ældre borgere – og flere, der bliver meget gamle.

Mange faktorer spiller ind

Hvordan det konkret vil komme til at se ud, afhænger dog af flere ting end bare de fremtidige ind- og udbetalinger til pensionsordninger. Det spiller også ind, hvordan borgernes flyttemønstre bliver – altså om mange pensionsrige eller pensionsfattige ældre flytter til eller fra kommunen. Desuden spiller det en vigtig rolle, hvordan udviklingen i sundhed og levealder bliver.

Endelig er det afgørende, hvor stor forskel der er i de enkelte kommuner mellem borgernes nuværende skattepligtige indkomster og summen af de fremtidige pensionsudbetalinger og andre indkomster. Kommuner med mange pensionsrige ældre kan nemlig se frem til en større nedgang i indkomstskattebetalinger fra den selvsamme gruppe af ældre, når de forlader arbejdsmarkedet, fordi deres lønninger i gennemsnit er højere end de lavere lønnede borgere i pensionsfattige kommuner. Men isoleret set vil de nuværende forskelle i pensionsformuer bidrage til at øge den fremtidige ulighed mellem by- og landkommuner.

Kortet viser den gennemsnitlige pensionsformue pr. dansker over 24 år, fordelt på kommunerne. Det er den andel af pensionsformuen, der ikke er beskattet, du kan se på kortet. Altså den del af pensionsformuerne, som kommunerne vil få skatteindtægter af, når pensionerne kommer til udbetaling. Det svarer til 95-96 % af den samlede pensionsformue. Ved beregningen er taget højde, at køns- og alderssammensætningen i kommunerne ikke er ens.