Christophe Kolodziejczyk

Forskere fra VIVE og Københavns Professionshøjskole har undersøgt et nyt system med Ungdomskriminalitetsnævn og Ungekriminalforsorg, der blev indført i 2019. Undersøgelsen viser, der er behov for grundlæggende ændringer af systemet for at styrke indsatsen til de mest udsatte børn og unge.

LGBT+-unge trives dårligere end andre unge, især uden for hovedstadsområdet. De oplever lavere livstilfredshed og viser oftere tegn på angst og depression.

På landets grundskoler, ungdomsuddannelser og FGU-institutioner har LGBT+-elever markant dårligere trivsel end andre elever. Mange LGBT+-elever oplever diskrimination, mobning og vold, ligesom de i højere grad end andre elever oplever manglende tryghed, støtte og accept i skolen.

I denne undersøgelse måles de 3-årige effekter af et projekt, der gav udsatte ledige hjælp til at få og fastholde et ordinært job via en integreret, intensiv socialfaglig og beskæftigelsesrettet indsats. Analyserne viser, at indsatsen øger deltagernes sandsynlighed for at påbegynde beskæftigelse, virksomhedspraktik eller anden virksomhedsrettet aktivitet, men 3 år efter indsatsen har den ingen effekt på fastholdelse i beskæftigelse.

Borgernes indkomster udvikler sig forskelligt afhængig af, hvilken befolkningsgruppe man tilhører, og hvor man bor. Når man sammenligner kommuner, er det dog i højere grad ændringer i befolkningens sammensætning end forskelle i indkomststigningerne for borgere med høje og lave indkomster, der kan forklare forskelle i, hvordan indkomsterne udvikler sig.

En stigende andel unge fra storbyerne tager en ungdomsuddannelse. Men det er stadig færre end i yderområderne, som dog ikke høster gevinsten, da mange af de unge efterfølgende flytter til de store byer.

Brystkræftpatienter har forhøjet risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdom og visse andre sygdomme efter brystkræftdiagnosen, når man sammenligner med den generelle befolkning. Det viser et nyt studie, VIVE har udført for Pfizer Danmark

Refusionsreformen på beskæftigelsesområdet i 2016 ser ud til at have påvirket kommunernes arbejdsmarkedspolitik og til at have haft både organisatoriske og økonomiske konsekvenser. For eksempel i form af øget fokus på investeringstankegang og koordinering i kommunerne og at de borgere, som er tættest på beskæftigelse, hurtigere bliver selvforsørgende. Det viser VIVEs evaluering af reformen.

Samfundet har omkostninger ved rygning, selv når rygernes kortere levetid tages i betragtning. Det viser VIVEs analyse, der er udført for Kræftens Bekæmpelse

Nogle få spørgsmål til ledige og sygemeldte om deres situation kan bidrage til at forudsige, om de får job eller uddannelse. Dermed kan spørgsmålene bruges som pejlemærke for sagsbehandleren, viser ny undersøgelse. Denne viden kan bidrage til at målrette tilbud om beskæftigelsesindsatser til de borgere, der vil have gavn af dem. Undersøgelsen kan dog ikke dokumentere, at de beskæftigelsesindsatser, som ledige tilbydes, forbedrer deres situation.

Store forskelle i danskernes pensionsformuer bidrager til at øge uligheden mellem by- og landkommuner. Når pensionsudbetalingerne i de kommende år kommer til at fylde mere i de ældres skattebetaling, kan kommuner med mange fattige ældre blive udfordret

Fleksboligordningen og muligheden for at ophæve bopælspligten er tænkt som redskab til at gøre udkantsområder mere attraktive. Anvendelsen af fleksboligordningen er koncentreret til nogle få kommuner. I disse kommuner finder vi, at ordningen øger den lokale omsætning en lille smule, men ikke har betydning for antal solgte huse.

Der er forskel på, hvor meget danskuddannelse til udlændinge koster kommunerne. I perioden 2013-2017 kunne kommunerne have sparet 14 procent af deres udgifter til sprogcentre. De kunne have sparet pengene, hvis de mindst effektive sprogcentre havde været lige så effektive som de mest effektive sprogcentre. Det viser VIVEs benchmark af 50 sprogcentre.

Det går trægt med at realisere målsætningen om, at 90 % af alle unge skal have en ungdomsuddannelse. Men nogle kommuner er tættere på end andre, ikke mindst kommuner i udkanten af Danmark. Yderkommunerne høster dog ikke selv frugterne af deres succes. For de unge bliver ikke boende, men flytter i stort tal ind til de store byer.   

En indsats gennem halvandet år har forsøgt at øge beskæftigelsen blandt tredjelands-statsborgere over 30 år. Målgruppen er langt fra arbejdsmarkedet og svær at rykke. Evalueringen viser, at indsatsen generelt har øget målgruppens deltagelse i virksomhedsforløb og mindsket tiden på kontanthjælp, mens indsatsen foreløbig har haft en lille positiv effekt på beskæftigelsen. Indsatsen skal målrettes og tage højde for forskellighederne i målgruppen, viser VIVEs undersøgelse.  

Over de seneste 15 år er andelen af tomme huse i gennemsnit vokset med 50 procent i landsogne langt væk fra de større byer. Mange af dem er nedrivningsparate. Det skønnes, at der er mellem 10.000 og 22.000 nedrivningsparate huse i Danmark. Regningen for oprydning ligger på 1½-3 mia. kroner, og problemet vokser.

Det er svært for kommunerne at få nytilkomne flygtninge og familiesammenførte i job. Nogle kommuner har dog betydeligt større succes end andre. Samtidig varierer kommunernes udgifter til de første tre års integrationsperiode betragteligt, uden at man dog med sikkerhed kan se en sammenhæng mellem ressourceforbruget og den opnåede succes.

KORA har undersøgt effekten af forsøgsordninger med jobpræmier til langtidsledige kontanthjælpsmodtagere og til enlige forsørgere. Undersøgelsen viser ikke statistisk sikre resultater for, at ordningerne har fået flere i job. 

De offentlige udgifter til sundhed, hjemmepleje og overførselsindkomster var op til 18.000 kr. højere for rygere sammenlignet med ikke-rygere i 2013, viser denne analyse.

KORA har for Sundhedsstyrelsen undersøgt fire modeller for fælles regional-kommunal forløbskoordination, hvor kommuner sender medarbejdere ind på hospitaler for at koordinere udskrivningsforløb for særligt svækkede ældre medicinske patienter. Analysen viser, at alle de fire modeller er relevante løsninger. De understøtter et bedre tværsektorielt samarbejde omkring indlæggelse og udskrivning.

Der er stor forskel på, hvor meget danskundervisningen til udlændinge koster for kommunerne, og der er også forskel på, hvor gode resultater sprogcentrene har med deres undervisning. KORAs analyse viser, at kommunerne ville kunne have sparet cirka 20 procent af udgifterne, hvis de mindst effektive sprogcentre havde været lige så effektive som de mest effektive i perioden 2008-2013.

Misbrugere begår mindre kriminalitet og har større livskvalitet, når de får lægeordineret heroin. Den mindre kriminalitet betyder, at samfundet kan spare penge på bl.a. politi og fængsler. Men behandlingen er dyr, og en stor del falder fra. Det viser en analyse, KORA har foretaget af lægeordineret heroinbehandling i Danmark.

Det er svært for kommunerne at få flygtninge og de svageste indvandrere i job. Det sker dog lidt hurtigere i de kommuner, hvor de ledige oftere kommer i privat løntilskud eller virksomhedspraktik. Samtidig går 4 ud af 10 af de svageste ledige indvandrere rundt på passiv forsørgelse uden at blive sendt i aktivering. 

Danskernes pensionsformuer vokser støt, og pensionsudbetalinger vil komme til at spille en stor rolle i fremtiden - både for de enkelte borgeres forbrugsmuligheder og for finansieringen af den kommunale velfærd. Men der er store forskelle, både mellem borgerne og på tværs af kommunerne, og det kan bidrage til en øget ulighed.

Projekt Tilbage Til Arbejdet havde til formål at bringe sygedagpengemodtagere hurtigere tilbage på arbejde. En videregående økonomisk evaluering i tre af de deltagende kommuner viser nogenlunde de samme resultater som den første evaluering af projektet i 2012: Den tidlige, tværfaglige TTA-indsats har meget varierende betydning for, hvor hurtigt de sygemeldte vender tilbage til arbejdet.

Mange danskere lever med atrieflimren - også kaldet hjerteflimmer. De har øget risiko for blodprop i hjernen og kan have øget risiko for blødninger.

Den danske regering har som mål, at 95% af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse og at 60% gennemfører en videregående uddannelse. For at nå disse mål, skal frafaldet på bl.a. de mellemlange videregående uddannelser nedbringes.

Kommuner kan spare på sygedagpenge og få ekstra penge i skattekassen, hvis de yder en effektiv indsats for at få sygemeldte hurtigt tilbage på job. Det viser en økonomisk evaluering fra KORA af det store Tilbage Til Arbejdet-projekt.

Mange indvandrer- og efterkommermænd påbegynder en erhvervsfaglig uddannelse, men efterfølgende klarer de sig langt dårligere i uddannelsessystemet og videre ud på arbejdsmarkedet end indvandrer- og efterkommerkvinder og unge af dansk oprindelse.

Gennem de sidste mange år har ledigheden været faldende i Danmark, men samtidig tilkendes og visiteres mange til henholdsvis førtidspension og fleksjob.

Denne undersøgelse kortlægger nydanskeres integrationsniveau, deltagelse i introduktionsprogrammet og tilfredshed med og udbytte af forskellige elementer i programmet. 

Kræftramte har større sandsynlighed for at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet, hvis deres arbejdsplads tilbyder fleksible arbejdsforhold – og for særligt de kortuddannede er fleksibiliteten en gevinst. Det er konklusionen i denne videnskabelige artikel, der belyser, hvordan tilknytningen til arbejdsmarkedet kan øges blandt bryst-, kolon- og modermærkekræftramte.

Patienter, der er diagnosticeret med brystkræft, har overordnet mindre risiko for at dø af en hjerte-kar-sygdom op til 10 år efter brystkræftdiagnosen. Dette er sammenlignet med en kontrolgruppe af personer uden brystkræft. Det viser denne artikel, der undersøger sammenhængen mellem at dø af en hjerte-kar-sygdom og have brystkræft.

Hvor lang tid, der er, indtil man dør, og alder er to væsentlige parametre, når man skal forudsige fremtidige sundhedsudgifter. Denne artikel peger på, at tidligere modeller til at forudsige sundhedsudgifter bør revideres.

Det er usikkert, om jobpræmier har betydning for langtidslediges beskæftigelse. Det viser denne evaluering, der undersøger, om økonomiske incitamenter kan bringe forskellige grupper af langtidsledige tættere på arbejdsmarkedet.

KORA har beregnet effekterne af brystkræft på arbejdsmarkedstilknytning. Der er blevet testet sektor- og uddannelsesgradienter i effekterne, tre år efter diagnosen er stillet. Uddannelsesgradienten er signifikant i den offentlige sektor men ikke i den private sektor. Denne sektorgradient er signifikant for de lavtuddannede. Undersøgelsen er lavet i samarbejde med Rockwoolfonden.

Using Danish longitudinal data with information about wealth for a sample of first-time homeowners and their parents, we test whether there are direct financial transfers from parents to children in connection with the house purchase or in connection with unemployment spells occurring just after the purchase when children typically hold few liquid assets. 

Taking a benchmark scenario, the current situation in Switzerland, and using a microsimulation technique, we compare the effectiveness of various income maintenance schemes for reducing inequality and poverty.

Det går trægt med at realisere målsætningen om, at 95 procent af alle unge skal have en ungdomsuddannelse. Men nogle kommuner er tættere på end andre, ikke mindst kommuner i udkanten af Danmark. Yderkommunerne høster dog ikke selv frugterne af deres succes. For de unge bliver ikke boende, men flytter i stort tal ind til de store byer. Det skriver Kurt Houlberg og Christophe Kolodziejczyk i denne analyse, som har været bragt i Altinget.

Kommunerne får ikke altid den samme kvalitet for pengene, når de køber danskuddannelse til udlændinge hos de lokale sprogcentre. Det skriver fire forskere fra KORA i en analyse i Altinget. De peger på, at der kan være store effektiviserings-besparelser.

Formålet med dette working paper er at analysere effekten af aldring og nærhed til død på sundhedsudgifter for ikke-vestlige indvandrere og sammenligne disse effekter med dem for danskere.

Formålet er at fremskrive sundhedsudgifter for indvandrere og effekten heraf på de samlede udgifter som følge af en øget andel af ikke-vestlige indvandrere i den danske befolkning i fremtiden.

Undersøgelsen i denne rapport er en kvantitativ undersøgelse af frafald blandt studerende på sygeplejerske-, ingeniør-, lærer- og pædagoguddannelserne.

There are good theoretical reasons why transfers from parents are likely to be important around the time of the first home purchase. Transactions costs associated with trading houses make people with increasing income paths prefer to buy a house that is more expensive than what matches their current income.

Gennem de sidste mange år har ledigheden været faldende i Danmark, men samtidig tilkendes mange førtidspension og fleksjob. 

I denne undersøgelse beskrives en statistisk model for udgifter til børn og unge med særlige behov. Det drejer sig om udgifter i henhold til §52 i Lov om social service (dog ikke udgifter vedr. personer med handicap), herunder udgifter til anbringelser uden for hjemmet og forebyggende foranstaltninger.

In this note we derive the bias of the OLS estimator for a correlated random coefficient model with one random coefficient, but which is correlated with a binary variable. We provide set-identification to the parameters of interest of the model. We also show how to reduce the bias of the estimator.

In this paper we study consumption around the age of retirement. We consider a model where consumption and leisure are non-separable and retirement is endogenous. 

In the context of the unitary model of household labour supply we test whether the husband's work is separable from consumption and the wife's work. 

En ny rapport fra VIVE viser, at den stigende ulighed i Danmark ikke skyldes en skæv lønudvikling, men i i højere grad at vi har fået flere studerende og pensionister. Dermed er vi langt fra britiske og amerikanske scenarier, skriver professor Nicolai Kristensen, professor Kurt Houlberg og seniorforsker Christophe Kolodziejczyk fra VIVE i dette debatindlæg, der har været bragt i Information.

Omlægningen af de statslige refusioner på beskæftigelsesområdet i 2016 har bidraget til at få flere i beskæftigelse. Men det har haft den modsatte effekt for de mindst ressourcestærke kontanthjælpsmodtagere. Det skriver Niels Jørgen Mau Pedersen, Nicolai Kristensen, Kurt Houlberg og Christophe Kolodziejczyk i denne kronik, der har været bragt i Børsen.

Store forskelle i danskernes pensionsformuer bidrager til at øge uligheden mellem by- og landkommuner. Når pensionsudbetalingerne i de kommende år kommer til at fylde mere i de ældres skattebetaling, kan kommuner med mange fattige ældre blive udfordret. Det skriver KORA-forskere i denne analyse i Politiko

De fleste unge i 20’erne, som har en ungdomsuddannelse, bor i de store byer. Men hvis man kigger på, hvor de samme unge boede, da de var 15 år, er billedet et helt andet: En række udkantskommuner er faktisk ikke langt fra målet om, at 95 procent af alle unge får en ungdomsuddannelse. 

Frafaldet på erhvervsskolerne er højt – især blandt indvandrerdrenge. Bedre skolekundskaber og flere praktikpladser er nøglen til at mindske frafaldet.

En ny statistisk model, udviklet af AKF, kan sikre en bedre fordeling af ressourcerne til udsatte børn og unge i Københavns Kommune. Andre kommuner kan på lignende måde forbedre den økonomiske styring.

En ny statistisk model, udviklet af AKF, har sikret en mere hensigtsmæssig fordeling af ressourcerne til udsatte børn og unge i Københavns Kommune. Mange kommuner kan på lignende måde forbedre deres økonomiske styring gennem øget og bedre anvendelse af statistik.

I Danmark hjælper forældre sjældent deres børn økonomisk, når børnene køber fast ejendom – og det er uanset forældrenes formue. Alligevel er unge førstegangskøbere mere villige til at købe dyrere boliger, jo højere forældrenes formue er.

Regeringen og Dansk Folkeparti vedtog i september en reform af skattesystemet. Nogle af de centrale elementer er at nedsætte skatten på arbejde ved at lade energiskatterne stige.