Ledige og sygemeldtes progression mod job og uddannelse i Københavns Kommune

Baggrund

Det kan være formålstjenstligt at måle eventuelle fremskridt – eller det modsatte – hen imod job, især hvis vejen til arbejdsmarkedet er meget lang. Alligevel findes der kun meget sparsom litteratur om måling af arbejdsmarkedsparathed og progression.

Denne undersøgelse belyser, om der kan måles progression mod job eller uddannelse for en bred gruppe af ledige og sygemeldte ved hjælp af få simple spørgsmål, og om der er sammenhæng mellem deltagelse i aktive beskæftigelsesindsatser og efterfølgende progression.

Ultimativt kan en bedre viden på området bruges til at sammensætte mere virksomme aktiveringstilbud til borgeren.

Resultater

I undersøgelsen anvender vi en kombination af registerdata og spørgeskemaer, som består af tre til fem spørgsmål til otte forskellige grupper af ledige og sygemeldte i Københavns Kommune.

Resultaterne viser, at ændringer i svarene på spørgsmålene over tid har en positiv sammenhæng med chancen for senere at få et job eller en uddannelse. Dermed har svarene en karakter af forudsigelse for syv af de otte undersøgte målgrupper. Undtagelsen er den gruppe, der er blevet sygemeldte, mens de har været ledige. For alle grupperne er der dog tale om relativt små sammenhænge.

Vi har dernæst undersøgt, om der er en sammenhæng mellem gruppemedlemmernes deltagelse i beskæftigelsesindsatser og den progression, der er målt ved summen af besvarelserne på spørgsmålene. Det er gjort for deltagelse i vejledning og opkvalificering, deltagelse i virksomhedspraktik eller deltagelse anden aktivering (for eksempel løntilskud, seks ugers selvvalgt uddannelse eller nyttejob).

Resultaterne viser, at der er meget få signifikante sammenhænge mellem deltagelse i aktiveringstilbud og efterfølgende progression. Undtagelserne findes for akademikere på dagpenge, for aktiveringsparate ledige over 30 år og for jobparate ledige.

Samlet set peger analysen altså på, at progression mod job eller uddannelse kan måles for alle grupper af ledige og sygemeldte ved hjælp af få simple spørgsmål. Til gengæld peger resultaterne også på, at der kun for få af målgrupperne findes en sammenhæng mellem den målte progression og deltagelse i aktivering. Det kan enten afspejle, at der ikke er nogen sammenhæng (i alt fald i Københavns Kommune), eller – idet de anvendte spørgeskemaer er korte og simple – at progressionsmålingen er for simpel til at fange en sammenhæng.

Metode

Undersøgelsen bygger på DREAM-forløbsdatabasen fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Data herfra er koblet med data fra Københavns Kommune, som er udviklet i et projekt kaldet ”Udviklingsmål”. Data indeholder oplysninger for 12 målgrupper. På grund af få observationer i nogle af grupperne og mangel på brugbare spørgsmål i en enkelt gruppe har vi udført analyserne for de resterende otte af målgrupperne.

Når alle grupper inkluderes – også de, der ikke anvendes i denne analyse – indeholder spørgeskemaindsamlingen fra Københavns Kommune oplysninger om næsten 90.000 personer og over 250.000 besvarelser. Besvarelserne er givet over tre år med op til 11 besvarelser pr. individ. Det er således et helt unikt materiale, både i omfang af besvarelser og antal målgrupper.

Hver af de 12 målgrupper har besvaret et spørgeskema på tre til fem spørgsmål mellem hver tredje og hver sjette måned. Vi undersøger, om disse spørgsmål til hver målgruppe kan anvendes som progressionsindikator ved at se på, om ændringer over tid i besvarelserne forudsiger relevante udfald. Afhængigt af målgruppe anvender vi beskæftigelse eller uddannelse i 12 måneder efter seneste spørgsmål som udfald. Vi undersøger både de enkelte spørgsmål for sig og summen af de samlede besvarelser.