The Effect of Time to death on Health Care Expenditures: Taking into Account the Endogeneity and Right Censoring of Time to Death

Med alderen kan man forvente en større forekomst af sygdomme, og sundhedsudgifterne vil derfor stige med alder på grund af aldringsprocessen. Dertil kommer, at der er særlig høje sundhedsudgifter, når man er tæt på dødstidspunktet, og en stor del af udgifterne ligger i denne terminale fase af livet. En tidligere undersøgelse i Danmark (Bue Bjørner & Arnberg, 2010) viste fx, at en 70-74-årig i 2000, der døde inden for et år, i gennemsnit kostede cirka 80.000 kroner i 2006-priser, hvor en anden person på samme alder i undersøgelsen, der var i live i 2009, kostede cirka 5 gange mindre. Denne artikel giver nye estimater af størrelsen af sundhedsudgifterne tæt på dødstidspunktet.

Den store tekniske udfordring med at bestemme årsagssammenhængen mellem sundhedsudgifter og afstand til døden er, at der må forventes også at være en omvendt sammenhæng mellem sundhedsudgifterne og afstanden til døden. De sygdomme, der medvirker til døden, vil kræve en større indsats af sundhedsvæsenet. Men afstand til døden må således i et vist omfang forventes også at være påvirket af udgifterne til sundhedsvæsenet og dermed omfanget af indsatsen for at udskyde dødstidspunktet. Dette kan medvirke til en forkert og unøjagtig beregning af, hvilken betydning afstand til døden har for sundhedsudgifternes størrelse (såkaldt endogenitetsbias). Desuden er dødstidspunktet ikke observeret for hele befolkningen. En del personner i vores undersøgelse var stadig i live efter vores observationsperiode og døde eller vil dø på et senere tidspunkt.

Denne undersøgelse håndterer begge disse problemstillinger i modsætning til tidligere undersøgelser. Tidligere undersøgelser har ikke på tilfredsstillende vis håndteret, at afstanden til død er endogen. De har heller ikke søgt at håndtere de to væsentlige metodiske problemstillinger på samme tid, hvilket vores metode gør. Resultaterne indikerer, at effekten af afstand til døden har været potentielt overvurderet i tidligere undersøgelser. Ifølge vores beregninger kan effekten af afstand til døden for sundhedsudgifternes størrelse i den sidste del af livet være overvurderet med op til 30 procent. Derfor påpeger artiklen, at eksisterende modeller bør revideres for at forudsige sundhedsudgifterne mere korrekt.