Komorbiditet ved brystkræft

Brystkræft er den hyppigste kræftform blandt kvinder. Omkring 4.700 kvinder får hvert år stillet diagnosen i Danmark svarende til 25% af alle nye kræfttilfælde blandt kvinder. Flere overlever brystkræft end tidligere, og risikoen for tilbagefald er også faldet.

Tidligere studier viser, at 20-35% af brystkræftpatienter har mindst en anden sygdom end kræft, når de diagnosticeres. Dette kaldes komorbiditet eller konkurrerende sygdom og kan have negative konsekvenser for sygdomsprognose (det sandsynlige forløb) og dødelighed.

VIVE har undersøgt forekomsten af et bredt spektrum af forskellige sygdomme med fokus på hjerte-kar-sygdom blandt brystkræftpatienter i Danmark før og efter brystkræftdiagnosen. Herudover har vi undersøgt, hvad hjerte-kar-sygdom på diagnosetidspunktet betyder for dødelighed samt risikoen for at udvikle hjerte-kar-sygdom efter behandling for brystkræft.

Studiet er finansieret af Pfizer Danmark og skal bidrage med viden i forhold til rådgivning og behandling til individuelle patienter.

Hjerte-kar-sygdom er den hyppigste konkurrerende sygdom blandt brystkræftpatienter, når de diagnosticeres med brystkræft

Studiet viser, at 16% af brystkræftpatienterne har hjerte-kar-sygdom, når de diagnosticeres med brystkræft. Det dækker over en bred vifte af forskellige typer af hjerte-kar-sygdom – fra forhøjet blodtryk til iskæmisk hjertesygdom - og nogle brystkræftpatienter har mere end en hjerte-kar-sygdom. Efter hjerte-kar-sygdom er slidgigt, grå stær, lungesygdom og diabetes de mest hyppige konkurrerende sygdomme.

Forekomsten af anden sygdom end kræft hos brystkræftpatienter, når de diagnosticeres med brystkræft, svarer nogenlunde til niveauet blandt kvinder uden brystkræft med samme alder, bopælsregion og uddannelse som brystkræftpatienterne. Dog er der statistisk signifikant flere brystkræftpatienter, der har lungesygdom, diabetes og nyresygdom, når de får stillet brystkræftdiagnosen.

Eksisterende hjerte-kar-sygdom øger risikoen for at dø, men den forøgede risiko er mindre for brystkræftpatienter end resten af befolkningen

Brystkræftpatienter, som også har hjerte-kar-sygdom, når kræftdiagnosen stilles, har højere dødelighed end øvrige brystkræftpatienter. Det er som forventet. Mere overaskende viser studiet, at risikoen for at dø med hjerte-kar-sygdom er lavere blandt brystkræftpatienter end i en sammenlignelig gruppe af kvinder med hjerte-kar-sygdom uden brystkræft. Dette resultat bør undersøges nærmere. Forklaringen kan muligvis være en tættere monitorering af brystkræftpatienter i sundhedsvæsenet og som følge heraf en optimeret behandling af øvrige lidelser.

Brystkræftpatienter har forhøjet risiko for andre sygdomme efter brystkræftdiagnosen

Brystkræftpatienterne har en statistisk signifikant højere risiko for at udvikle en række sygdomme efter brystkræftdiagnosen end en sammenlignelig gruppe af kvinder uden brystkræft. Det drejer sig om hjerte-kar-sygdom, diabetes, anden primærkræft end brystkræft, metastaser (kræft, som har spredt sig), grå stær, infektionssygdom, osteoporose (knogleskørhed) og lignende sygdomme, affektive lidelser mv. (depression, angst og stressrelaterede tilstande) samt lungesygdom.

Efter brystkræftdiagnosen er der hvert år 4,4 % af de brystkræftpatienter, som ikke havde hjerte-kar-sygdom, da de blev diagnosticeret med brystkræft, der udvikler hjerte-kar-sygdom sammenlignet med 3,8 % i kontrolgruppen. Det er det højeste antal nye sygdomstilfælde blandt de sygdomsgrupper, som indgår i studiet.

Kemoterapi øger risikoen for at udvikle hjerte-kar-sygdom

Studiet viser en statistisk signifikant øget risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdom efter kemoterapi i overensstemmelse med tidligere studier. Resultatet gælder for hjerte-kar-sygdom under ét og for de enkelte diagnoser hjertesvigt og årebetændelse.

Konklusion

Det er vigtigt at være opmærksom risikoen for hjerte-kar-sygdom og andre sygdomme hos brystkræftpatienter med henblik på at sikre en optimeret rådgivning og behandling.

Metode

Studiet er et registerbaseret kohortestudie af kvinder, som er diagnosticeret med brystkræft i Danmark i perioden 2003-2007, og som ikke har haft kræft tidligere.

Gruppen af brystkræftpatienter sammenlignes med en matchet kontrolgruppe uden brystkræft udvalgt fra den generelle befolkning af kvinder i Danmark. For hver brystkræftpatient er der udvalgt 10 kvinder til kontrolgruppen ved brug af eksakt matching med følgende matchingkriterier:

• Alder (<30, 30-34, 35-39, 40-44, 45-49, 50-54, 55-59, 60-64, 65-69, 70-74, 75-80, 80-85, 85+)
• Bopælsregion (Region Hovedstaden, Region Sjælland, Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Nordjylland)
• Højest fuldførte uddannelse (kort, mellemlang, lang, ukendt)

Prævalens og incidens af forskellige sygdomme opgøres som antal personer med sygdommen pr. 1.000 personer (prævalens) eller pr. 1.000 personår under risiko (incidens). Opgørelsen er baseret på registreringer af diagnosekoder (aktions- eller bidiagnoser) i Landspatientregisteret op til fem år før indeksdatoen (prævalens) og op til 10 år efter indeksdatoen (incidens). Indeksdatoen er lig diagnosedatoen for brystkræftpatienter.

Risikoen for død i hhv. brystkræftgruppen og kontrolgruppen med hjerte-kar-sygdom på indeksdatoen er undersøgt ved brug af den statistiske metode Cox-regression.

Desuden har vi brugt Cox-regression til at undersøge, hvordan risikoen for at udvikle hjerte-kar-sygdomme påvirkes af forskellige kræftbehandlinger.