The Effects of an Employment Bonus for Long-term Social Assistance Recipients

Der er stor forsknings- og samfundsmæssig interesse for, hvordan flere langtidsledige kan komme i arbejde. Herunder om økonomiske incitamenter kan få flere hurtigere i gang, og hvilken effekt incitamenterne har på forskellige målgrupper. I denne undersøgelse har vi evalueret virkningerne af en jobpræmieordning for langtidsledige kontanthjælpsmodtagere. Her fik de langtidsledige udbetalt en jobpræmie for de timer, de arbejdede i ordinær eller støttet beskæftigelse. Deltagere i ordningen fik en jobpræmie på op til 6 % af deres indtægt efter skat, hvis de kom i almindelig eller støttet beskæftigelse over en periode på to år fra 2012 til 2014.

Undersøgelsen bygger på en tidligere KORA-rapport, der evaluerede jobpræmieordninger i Danmark, og benytter derfor de samme regler for, hvem der kan deltage i jobpræmieordningen. Det vil sige langtidsledige, der havde været ledige et vist antal dag i det foregående år på et bestemt tidspunkt før jobpræmiens betalingsperiode. For at evaluere betydningen af jobpræmien sammenligner vi beskæftigelsesresultaterne for de to grupper: indsatsgruppen og kontrolgruppen.

• Indsatsgruppen består afpersoner, der havde været ledige så længe, at de var berettiget til en jobpræmie.
• Kontrolgruppen består af langtidsledige, der var lige under beskæftigelsesgrænsen på 329 dage.

Konklusioner

Vores undersøgelse viser, at jobpræmien ikke havde nogen indflydelse på, hvor mange der kom i beskæftigelse, deres indtjening, eller hvor mange der kom i støttet beskæftigelse. Resultaterne er robuste over for variationer af forskningsdesignet og enslydende på tværs af køn, alder, etnicitet og familiestørrelse.

Vores resultater er i strid med de generelle fund fra litteratur om beskæftigelsesbonusprogrammer, men i overensstemmelse med konklusionerne fra en nylig undersøgelse af jobpræmieordning for langtidsledige i Holland.

Anbefalinger

Der er en række mulige forklaringer på, at vi ikke har fundet en effekt af jobpræmien:

1. Præmien er relativt lav, og niveauet for social bistand er relativt højt sammenlignet med programmer evalueret i tidligere undersøgelser.
2. De langtidsledige kan ikke reagere på incitamentet, fordi deres kvalifikationsniveauer og personlige egenskaber ikke svarer til dem, som arbejdsgiverne kræver.
3. Programperioden faldt sammen med en langvarig recession, så efterspørgslen på ufaglært arbejdskraft var lav.

Alt i alt giver denne undersøgelse grund til at være skeptisk over for politiske reformer, der forudsætter store reaktioner på økonomiske incitamenter for langtidsledige, særligt hvis det økonomiske incitament er lavt og anvendes i en periode med økonomisk nedgang.