Videregående økonomiske analyser af Det Store TTA-projekt

22 kommuner deltog i 2010-2012 i det store Tilbage Til Arbejdet-projekt (TTA-projektet), hvor cirka 13.000 sygedagpengemodtagere blev tilbudt en tidlig, tværfaglig og koordineret indsats. Målet var at få de langtidssygemeldte hurtigere tilbage på arbejde. Projektet blev evalueret i 2012 af Nationalt Forskningscenter for Arbejdsmiljø, som foretog den overordnede proces- og effektevaluering, og KORA, som foretog den økonomiske evaluering.

Denne analyse viderefører den økonomiske evaluering fra 2012. Analysen her bidrager blandt andet ved at følge deltagerne og kontrolgruppen over en længere periode samt ved at anvende en ny og bedre metode.

TTA-projektet blev afprøvet i 22 forskellige kommuner, hvoraf tre af kommunerne gennemførte indsatsen under et såkaldt RCT-design (se nærmere under afsnittet om metode). I denne rapport er det disse tre RCT-kommuner, der analyseres. Resultaterne kan derfor ikke generaliseres til at gælde for andre kommuner.

Konklusion

Udvidelsen af dataperioden bekræfter generelt de oprindelige fund:

• To af RCT-kommunerne opnår positive gevinster af TTA, mens den tredje RCT-kommune opnår negative resultater. For alle tre kommuner viser det sig dog, at effekten er mindre, end man fandt ved evalueringen i 2012. TTA-indsatsen har således mindre betydning for varigheden af sygemeldingen, end det oprindelige resultat viste.
• Der er positive økonomiske gevinster for to af kommunerne og negativ gevinst for den tredje. Det viser sig dog, at det negative estimat for den tredje kommune ikke er signifikant, mens resultatet for de to øvrige kommuner viser en signifikant positiv gevinst. Resultatet for den ene af disse kommuner beror dog til dels på et omkostningsskøn af indsatsen, der er noget mindre end omkostningen af den traditionelle indsats.
• Effekten af TTA-indsatsen afhænger ikke af, hvor vanskeligt det er for den enkelte at finde arbejde. Det vil sige, at en sygemeldt, som tilhører en gruppe med høj ledighed, kommer lige så hurtigt tilbage til arbejdet som en ledig, der tilhører en gruppe med lav ledighed (grupperne er defineret ud fra køn, alder og uddannelse).
• TTA-indsatsen synes ikke at have indvirkning på perioden efter sygemelding. Det vil sige, at en sygemeldt, som har deltaget i TTA-projektet, har den samme risiko for at blive sygemeldt igen som én, der ikke har deltaget i TTA-projektet.
• Det undersøges også, om personer med psykisk lidelse har mere gavn af TTA-indsatsen end personer med somatisk lidelse. Den formodede forskel på det økonomiske resultat af TTA for sygemeldte med henholdsvis somatiske og psykiske lidelser bekræftes ikke i data. Cost-benefit analysen kan ikke påvise en signifikant forskel i gevinsten af indsatsen for somatiske og psykiske sygemeldinger.

Anbefalinger

Projektet rokker ikke ved de grundlæggende resultater fra den oprindelige analyse. En koordineret indsats for at få langtidssygemeldte medarbejdere tilbage i arbejde kan i nogle tilfælde være en god idé – også ud fra et økonomisk synspunkt. Men resultatet er ikke robust og kan ikke siges at gælde generelt. Generelle anbefalinger er derfor vanskelige at give. Den tidligere evaluering af TTA-projektet viste dog, at en succesfuld implementering er meget afgørende, hvis man skal opnå gode resultater.

Metode

I denne rapport analyseres de tre såkaldte RCT-kommuner, det vil sige de tre kommuner, hvor implementeringen af TTA-projektet skete ved tilfældig udvælgelse af deltager- og kontrolgruppe (RTC betyder Randomized Control Trial). Effekten af TTA-indsatsen over den udvidede periode beregnes med såkaldte varighedsmodeller. Den efterfølgende cost-benefit analyse udvides med en usikkerhedsberegning, der er baseret på en ny og forbedret metode, som muliggør en reel vurdering af usikkerheden af disse gevinstestimater. Analysen bygger på en udvidet dataperiode, der inkluderer perioden fra 1. maj 2012 til udgangen af 2013.