Mange unge i yderområder tager en ungdomsuddannelse
Udgivelsens forfattere:
- Kurt Houlberg
- Torben Pilegaard Jensen
- Christophe Kolodziejczyk
Arbejdsmarked
Socialområdet
Børn, unge og familie
Dagtilbud, skole og uddannelse
Arbejdsmarked, Socialområdet, Børn, unge og familie, Dagtilbud, skole og uddannelse
Danmark har en national målsætning om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse. På landsplan har lidt over 80 procent af de 25-29-årige en ungdomsuddannelse, så selv om tallet er steget de senere år, er der stadig et stykke vej til at nå målet.
Andelen af unge med en ungdomsuddannelse varierer imidlertid meget på tværs af kommunerne. Og billedet ser meget forskelligt ud, alt efter om man ser på, hvor de unge bor i dag, eller hvor de voksede op: Rigtig mange af dem, der vokser op i udkantskommuner, flytter siden ind til de større byer for at få en videregående uddannelse eller job.
Og de vender sjældent hjem til fødeegnen igen.
Forskningen viser, at de unges sociale og familiemæssige baggrund har stor betydning for, om de tager en ungdomsuddannelse. Men ser vi på de rå 2012-tal for, hvor mange af de 25-29-årige, der har gennemført eller er i gang med en ungdomsuddannelse, kan flyttemønstrene tydeligt aflæses på de to danmarkskort. Den eneste forskel på de to kort er, at de 25-29-årige på det ene kort er fordelt efter, hvor de bor i dag, mens de på det andet kort er fordelt efter, hvor de boede, da de var 15 år.
Universitetsbyerne er magneter
Kort 1 er som det meste af den offentligt tilgængelige statistik baseret på, hvor borgerne ifølge folkeregistret bor. Det viser, at det især er i de store universitetskommuner, Aalborg, Aarhus, Odense og København, at der bor mange 25-29-årige med en ungdomsuddannelse. Derudover har ”Whisky-bæltet” nord for København samt et område i Midtjylland også relativt mange unge med en ungdomsuddannelse. Resten af kommunerne ligger nærmest 20 procentpoint eller mere fra den nationale målsætning om 95 procent.
Kort 2 viser, hvor de unge med ungdomsuddannelse boede, da de var 15 år, og her tegner sig et meget andet billede. Udover unge med opvækst i ”Whisky-bæltet” nord for København og Roskildeområdet er det især unge fra Syd-, Midt-, Vest- og Nordjylland, der tager en ungdomsuddannelse.
I Jylland er andelen af unge, der tager en ungdomsuddannelse lavere i de store østjyske kommuner, inklusive universitetskommunen Aarhus. Tilsvarende har kystkommunerne på Fyn typisk flere unge med en ungdomsuddannelse end Odense. Det samme gælder en lang række mere perifert beliggende sjællandske kommuner: De oplever, at flere af deres folkeskoleelever får en ungdomsuddannelse, end det er tilfældet i København.
Samlet ligger de fire store universitetskommuner således relativt lavt, når vi ser på, hvor mange af deres egne ”indfødte” folkeskoleelever, der får en ungdomsuddannelse. Dette skjules dog i den bopælsbaserede opgørelse, da de store universitetskommuner tiltrækker mange unge fra andre kommuner. Utrolig mange unge flytter fra deres fødeegn efter folkeskolen og søger mod de store uddannelsesbyer for at tage en videregående uddannelse eller finde arbejde.
Et kønsskævt Danmark
Mange faktorer har betydning for, om unge bliver boende i deres hjemkommune eller vælger at flytte væk. Det kan for eksempel være faktorer som uddannelses- og jobambitioner, transportmuligheder, jobmuligheder, uddannelsesinstitutioners beliggenhed, etablering af familie, kammeraternes flytte- og uddannelsesvalg og forestillingen om, at det er mere spændende at bo i en større by.
Den simple analyse af de to landkort siger ikke noget om, hvilken ungdomsuddannelse den unge tager. Her kan det for eksempel tænkes, at unge med en erhvervsfaglig uddannelse er mindre tilbøjelige til at flytte, fordi det er muligt at finde uddannelse og praktikplads i lokalområdet. Omvendt vil unge med en studentereksamen være mere tilbøjelige til at flytte væk fra kommuner uden videregående uddannelsesinstitutioner.
Væsentlig flere piger (77 procent) end drenge (67 procent) vælger at gå i gymnasiet, og derfor gælder en eventuel ”eksporteffekt” fra land til by særligt for pigerne. Uddannelsesvalget kan derfor være med til at forstærke et kønsskævt Danmark, hvor der er overskud på unge mænd i kommuner uden videregående uddannelsesinstitutioner og overskud af piger i uddannelsesbyerne.
Kommunens indsats er vigtig
Kommunerne har ikke ansvar for at drive ungdomsuddannelser, men de har ansvaret for via ungdomsuddannelsesvejledningen og folkeskolen at ruste eleverne til en ungdomsuddannelse. På den måde er kommunerne en vigtig aktør i ungdomsuddannelsespolitikken. Det kræver mere dybdegående analyser at vide præcist, hvilke forklaringer der ligger bag forskellen på de to kort.
Men uanset hvad forklaringerne er, er det vigtigt at være opmærksom på, at statistikker baseret på, hvor de unge bor, skjuler, at en række udkantskommuner ser ud til at være ganske gode til at få de unge til at tage en ungdomsuddannelse. De høster blot ikke frugterne af indsatsen, da en stor del af de unge siden flytter til kommuner, hvor der er videregående uddannelser, flere jobmuligheder, og hvor det er mere attraktivt at være ung.
Data stammer fra Danmarks Statistiks befolkningsuddannelsesregister (BUE). Kortene bygger på oplysninger om uddannelsesstatus i november 2011 og omfatter de personer, der har gennemført eller er i gang med en ungdomsuddannelse. Aldersgruppen 25-29 årige er valgt, da de fleste i denne alder vil have påbegyndt eller afsluttet en eventuel ungdomsuddannelse. Der ses på en fem-årig aldersgruppe, for at tallene ikke skal være følsomme overfor udsving for en enkelt årgang, eller at der i små kommuner kun er få personer i en enkelt årgang. Personer, der boede i Danmark som 15-årig, men siden er udvandret, er ikke omfattet af opgørelsen. Oplysningerne er ikke korrigeret for forskelle i social og familiemæssig baggrund.
Udgivelsens forfattere
Om denne udgivelse
Publiceret i
Danske kommuner