Borgernes pensionsformuer

Det danske pensionssystem er i sammenligning med andre lande meget veludviklet. Danskernes samlede pensionsformuer udgjorde ved udgangen af 2014 i alt 3.800 mia. kroner. Det svarer til, at hver eneste dansker over 24 år i gennemsnit har en pensionsformue på en lille million kroner. Dette dækker imidlertid over store forskelle såvel mellem de enkelte borgere som på tværs af kommunerne.

Ulighed mellem land og by

Pensionsformuerne er udtryk for pensionsindbetalinger over flere år. Pensionsformuens størrelse vil derfor være en afspejling af både nuværende og tidligere års indkomstforskelle. Forskelle i indkomst vil med andre ord tendere til at blive akkumuleret op i en stigende forskel i pensionsformuen over årene.

På tværs af kommunerne kommer dette til udtryk ved, at de mellemkommunale forskelle i borgernes aktuelle pensionsformuer er 50 procent større end de mellemkommunale forskelle i borgernes aktuelle skattepligtige indkomster. Da langt den største del af pensionsformuerne først bliver beskattet, når den bliver udbetalt, kan det skabe en øget ulighed i kommunernes fremtidige skatteindtægter.

Der er store forskelle i de aktuelle pensionsformuer på tværs af kommuner. Pensionsformuen er 2,7 gange så stor i kommunen med de højeste pensionsformuer som i kommunen med de laveste pensionsformuer.

Vi finder de største gennemsnitlige pensionsformuer i de nordsjællandske kommuner og i et bælte sydvest for hovedstaden. Omvendt er kommuner med de laveste pensionsformuer typisk lokaliseret i yderområderne såvel i Jylland som på øerne og på Sjællands Odde.

Du kan se den gennemsnitlige pensionsformue pr. indbygger i 2014 i kortet. Det er den andel af pensionsformuen, der ikke er beskattet, du kan se på kortet. Den del af pensionsformuen, der allerede er beskattet udgør 4-5% af den samlede pensionsformue

 

Ulighed mellem borgernes pensionsformue

Der er store variationer mellem de enkelte borgeres pensionsformuer. Nogle borgere har slet ikke en pensionsformue mens andre har en pensionsformue på mange millioner kroner.

For den typiske borger er pensionsformuens størrelse knyttet til en arbejdslivscyklus og afhænger af, hvor længe borgeren har været tilknyttet arbejdsmarkedet, og hvor længe der er til pensionsalderen. Nogle borgere er gået på pension og er begyndt at bruge af deres pensionsopsparing, mens andre lige er kommet på arbejdsmarkedet og måske kun lige har påbegyndt indbetaling til en pensionsordning.

Når der er taget højde for betydningen af alder, er det blandt de undersøgte forhold den skattepligtige indkomst og antal års erhvervserfaring, som isoleret set har størst betydning for, hvor stor den enkelte borgers pensionsformue er. Jo højere indkomst og jo længere erhvervserfaring, jo større er den aktuelle pensionsformue.

Derudover bidrager især uddannelse og den aktuelle arbejdsmarkedstilknytning til yderligere at forklare forskellene i borgernes pensionsformue. Jo længere uddannelse og jo højere stilling på arbejdsmarkedet, jo større er pensionsformuen, mens omvendt arbejdsløse og førtidspensionister har en mere begrænset pensionsformue.

Kigger man på pensionsformuen fordelt på branche, har borgere indenfor finansiering og forsikring den højeste gennemsnitlige pensionsformue. I den anden ende ligger borgere beskæftiget inden for landbrug, skovbrug og fiskeri med de laveste pensionsformuer.

Kvinderne har generelt mindre pensionsformuer end mænd. Kvinderne har i gennemsnit en pensionsformue på knap 800.000 kr. mod mandens på knap 1.100.000 kr. Når kvinderne indbetaler mindre i pensionsopsparing hænger det blandt andet sammen med, at kvindernes løn generelt ligger lavere end mændenes og at kvinderne holder længere barselsorlov. For de ældre kvinder gælder, at relativt mange kvinder tidligere var hjemmegående og derfor ikke havde en indtægt, der kunne opspares på en pensionsordning. Endelig har kun 94 % af kvinderne en pensionsopsparing mod 97 % af mændene. Det kan forklare en del af den gennemsnitlige forskel.

Metode

Analysens datagrundlag er Danmarks Statistiks pensionsformueregister koblet med oplysninger om de enkelte borgeres køn, alder, uddannelse mv. Analyserne er primært gennemført som deskriptive statistiske analyser af de aktuelle pensionsformuers fordeling på tværs af alder, uddannelse, indkomst, branche mv. samt på tværs af kommuner og forskellige kommunetyper.