Efteruddannelse og tilbagetrækningsalder

Det viser sig, at efteruddannelse har en meget beskeden effekt - og for flere typer efteruddannelse og flere typer arbejdstagere - ingen effekt på tidspunktet for tilbagetrækning. Resultatet viser, at enten formår efteruddannelse ikke at løfte de ældre arbejdstageres kompetencer så de kan forblive produktive på et dynamisk og foranderligt arbejdsmarked, eller også er der andre forhold, eksempelvis en lukrativ efterlønsordning, som overskygger eventuelle produktivitetseffekter, og som derfor gør, at der ikke er nogen nævneværdig effekt af efteruddannelse på tilbagetrækningsalderen.

I artiklen undersøges det, hvorvidt efteruddannelse af folk i beskæftigelse er med til at fastholde den enkelte arbejdstager længere tid på arbejdsmarkedet. Der er flere årsager til, at dette er en væsentlig problemstilling at analysere: Befolkningssammensætningen trækker i retning af en aldrende befolkning, og derfor vil flere år på arbejdsmarkedet være en hjælp til at bevare en balance mellem andelen i arbejdsstyrken i forhold til andelen uden for arbejdsstyrken. Derudover er offentligt medfinansieret efteruddannelse ofte blevet kritiseret for ikke at give tilstrækkelig effekt, men i disse analyser er en eventuel effekt på øget tilbagetrækningsalder udeladt.

Tilgangen her er at anvende registerdata, der gør det muligt at se, hvor meget offentligt medfinansieret efteruddannelse hver enkelt arbejdstager har taget, hvilken type efteruddannelse og hvornår – over en 30-årig periode. Dette er helt unikke data, der gør det muligt at se hvordan det akkumulerede omfang af offentligt medfinansieret efteruddannelse påvirker tilbagetrækningsalderen. Konkret estimeres en såkaldt Option Value-model, hvor der tages højde for fremtidige indkomst, og hvordan denne eventuelt ændres, hvis man fravælger pension i dag og skubber beslutningen til næste periode (hvor en ny option value så vil blive evalueret).

Der findes kun ganske små effekter af efteruddannelse. Den øvre grænse for effekten af efteruddannelse på tilbagetrækningsalderen er, at et års efteruddannelse højst skubber tilbagetrækningsalderen med en måned. Dette afhænger af typen af lønmodtager og typen af efteruddannelse – i flere tilfælde er der ingen effekt.

Disse resultater kan fortolkes på to måder: enten har efteruddannelse ikke den ønskede produktivitetseffekt, som gør, at ældre arbejdstagere kan forblive længere tid på et dynamisk og krævende arbejdsmarked, eller også er der de ønskede produktivitetseffekter, men andre forhold som fx lukrative tilbagetrækningsformer gør, at effekten på forlænget arbejdsliv udebliver. Yderligere forskning i, hvilken fortolkning man rettelig kan lægge ned over disse resultater, er ønskelig – ikke mindst set i lyset af de lovmæssige ændringer der gør, at danskerne (og andre nationaliteter) generelt kan se frem til at arbejde, til de er langt op i 60’erne.

Modelberegningerne inkluderer i øvrigt et meget stort antal parametre, som indeholder andre interessante effekter. Dels findes som ventet, at hvis optionsværdien af at skubbe tilbagetrækning stiger, så stiger sandsynligheden for at forblive på arbejdsmarkedet også. Mere kuriøst indeholder modellen også – så vidt vides som den første af sin art – resultater for, hvad status som bedsteforælder betyder for sandsynligheden for tilbagetrækning. Børnebørn i alderen 3-17 år medfører øget sandsynlighed for tilbagetrækning uanset den ældres (bedsteforælderens) køn, hvorimod børnebørn i alderen 0-2 år kun øger sandsynligheden for tilbagetrækning for bedstemødre.