Forskere: Wolt kan blive presset til at give ansatte bedre forhold

De løse arbejdsforhold i platformsøkonomien har i en årrække været genstand for megen debat.

Det skyldes, at platformenes digitaliserede forretningsmodeller med en udbredt brug af selvstændig arbejdskraft har udfordret etablerede modeller for arbejdsmarkedsregulering i lande verden over.

I Danmark har især arbejdsforholdene på madudbringningsplatformen Wolt været eksponent for denne debat.

Platformen har siden sin indtræden på det danske arbejdsmarked i 2017 gennemgået en voldsom vækst og etableret sig i store og små byer over hele landet – noget som budenes iøjnefaldende tilstedeværelse på gader og stræder vidner om.

Wolt har indtil videre valgt at fortsætte deres model med selvstændige bude, selvom platformen løbende har stødt på modstand fra fagbevægelsen og myndigheder.

Her har Wolt især betonet den store fleksibilitet i arbejdstid, som platformen tilbyder som et attraktivt alternativ til almindeligt lønmodtagerarbejde med faste vagtplaner.

Kritikere har modsat lagt vægt på budenes usikre vilkår, hvor de tjener penge per opgave og står uden et social sikkerhedsnet som for eksempel sygedagpenge.

I forskningen har der derfor været en udbredt interesse for at undersøge platformsarbejdernes løn og arbejdstid inden for platformsøkonomiens fleksible og uregulerede rammer.

Men da der ofte er begrænset adgang til data fra platformenes egne systemer, har det indtil nu været uklart, hvordan aktiviteten udfolder sig internt på platforme som Wolt.

Budenes arbejdstidsmønstre

I en nyligt udgivet forskningsartikel har vi fået mulighed for at undersøge budenes arbejdstidsmønstre. Her har Wolt indvilliget i at dele arbejdstidsdata fra deres bude over en seksårige periode fra 2017 til og med 2022.

Vores undersøgelse, der omfatter i alt 17.641 budes ugentlige arbejdstimer, viser tre gennemgående grupper (segmenter) af bude på platformen: 1) 'Kortvarige' 2) 'Midlertidige' og 3) 'Regelmæssige'.

De kortvarige har kun få ugentlige arbejdstimer og forlader platformen allerede efter få måneder, mens de midlertidige ofte arbejder deltid i cirka et halvt år.

Endelig arbejder de regelmæssige mere eller mindre fuld tid i længerere perioder og helt op til to år på platformen.

Samtidig er der stor forskel på størrelsen på hver af de tre grupper, og hvor meget af arbejdstiden, de hver især leverer hen over den seksårige periode.

Hvor de regelmæssige i de første par år kun udgør omkring ti procent af budene og lægger cirka 15 procent af arbejdstimerne, begynder de fra 2020 og frem i stigende grad at dominere aktiviteten inde på platformen.

Dette sker samtidig med, at Wolt oplever stor vækst på det danske marked.

I 2022 udgør de regelmæssige således omkring 40 procent af budene, og står for cirka 60 procent af arbejdstimerne på platformen.

Derudover viser undersøgelsen også, at de regelmæssige i høj grad domineres af udlændinge, hvor 80 procent i denne gruppe har en anden nationalitet end dansk.

Mere ordnede arbejdsforhold

Undersøgelsen peger dermed på, at vedvarende fuldtidsarbejde, der ofte udføres af udlændinge, i stadigt større omfang gør sig gældende inde på platformen.

Hvor vores datagrundlag slutter i 2022, er der de efterfølgende år foregået en udvikling uden for platformen, der udfordrer Wolts model med selvstændige bude.

Her har især en afgørelse fra skattemyndighederne i 2023 betydet, at budene nu betragtes som lønmodtagere i skattemæssig forstand.

Dertil blev et EU-direktiv vedtaget i udgangen af 2024, der har til formål at sikre lønmodtagerstatus for flere platformsarbejdere i Europa.

Platformsdirektivet skal implementeres i Danmark inden udgangen af 2026, og det bliver spændende at følge, om det vil dække madudbringningsplatformene.

Med andre ord peger udviklingen både inden- og udenfor platformen i retning af mere ordnede arbejdsforhold.

Wolt kan derfor på sigt – og afhængig af den danske implementering af platformsdirektivet – blive tvunget til at tilpasse sig EU-lovgivning og indføre lønmodtagerstatus for budene.