Arbejdsmarked
Arbejdsmarked
Christian Haldrup
Arbejdsmarked
Arbejdsmarked
Ekspertområder:
- Arbejdsforhold,
- Digitalisering og velfærdsteknologi,
- Organisering,
- Virksomhed

Arbejdsområder
På VIVE arbejder Christian Haldrup særligt med at at undersøge det levede liv ude på arbejdspladserne - fx betydningen af fleksibilitet for seniorers fastholdelse. Dertil er Christian også optaget af, hvordan digitalisering og ikke mindst AI i stigende grad påvirker arbejdslivet. I sin ph.d.-afhandling har han analyseret prekære arbejdsvilkår på digitale platforme som Wolt og Hilfr med vægt på især algoritmeledelse og arbejdstid. I de kommende år (2027-2030) undersøger Christian, i et projektsamarbejde med CBS, AI-værktøjers indvirken på medarbejdernes tryghed og trivsel i ældreplejen.
Christian Haldrup har derudover, igennem sine tidligere ansættelser i embedsværket (STAR) og FAOS (KU), en stor viden om indretningen af det danske arbejdsmarked, herunder både beskæftigelsessystemet og den danske model.
Metoder
Christian Haldrup benytter sig fortrinsvis af kvalitative metoder, såsom individuelle interview og gruppeinterview, observationer og dokumentanalyser.
Baggrund
Christian Haldrup er uddannet sociolog i 2017 fra Københavns Universitet og var i perioden 2021-2024 ph.d.-stipendiat og efterfølgende postdoc ved Sociologisk Institut, FAOS, KU. Samme sted underviste han også i survey og kvalitative metodefag. Fra 2018 til 2021 var han ansat som fuldmægtig i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR).