"Gå", siger vi til kvinder i voldelige forhold. Men hvad så, når volden bliver ved?

Når en person lever i et forhold med en voldelig partner, lyder rådet ofte: Forlad vedkommende. Men hvad siger man, når volden fortsætter – også efter, at forholdet er slut? Efter bruddet ændrer volden måske karakter, men den forsvinder ikke nødvendigvis. I sådanne tilfælde er rådet om at gå ikke længere nok, for bruddet har allerede fundet sted. Hvordan hjælper vi dem, der fortsat udsættes for vold, efter de har gjort det, de er blevet rådet til: at gå?

Selv om mange stadig forbinder partnervold med vold i et nuværende forhold, viser forskning, at volden kan fortsætte efter bruddet. I forbindelse med mit forskningsarbejde har jeg mødt kvinder, der fortsat lever med vold – længe efter, at de har forladt den voldelige partner.

Jeg interviewede på et tidspunkt en kvinde om hendes oplevelser med partnervold. Mod slutningen af interviewet spurgte jeg hende, hvad hun mente, familie, venner og fagpersoner burde være særligt opmærksomme på. Hun så på mig og sagde:

"Jeg mangler en forståelse af, at det fortsætter. Det mangler jeg virkelig".

Hendes ord ramte mig, for de satte præcist ord på et fænomen, vi i Danmark kun har begrænset viden om, men som i Norge og Sverige kaldes fortsættelsesvold eller eftervold. Begreberne indfanger det, at volden ikke nødvendigvis stopper med bruddet, men i stedet kan fortsætte eller antage nye former i takt med, at relationen ændrer sig.

Andre kvinder, jeg har talt med, har givet udtryk for lignende oplevelser. De fortæller, hvordan volden fortsætter på forskellige måder. For nogle tager den form af psykisk vold, kontrol og seksualiseret vold. For andre udspiller volden sig gennem fælles børn, hvor samværet bliver en arena for fortsat kontrol og nedgørelse. For nogle betyder det, at kontakten til ekspartneren ikke ophører helt, og de forsøger at beskytte sig ved at oprette særlige e-mailadresser til kommunikationen om børnene eller ved at lade en tredjepart formidle beskeder. De udvikler deres egne strategier for at begrænse kontakten og mindske risikoen for ny vold, men for flere er disse strategier ikke nok.

En kvinde fortalte mig, hvordan hendes ekspartner fortsætter volden gennem deres barn i forbindelse med samvær. Barnet får at vide, at moderen er en »løgnhals«, og at hun aldrig har elsket sit barn. Når barnet kommer hjem, kræver det et stort arbejde at genoprette ro og tryghed.

"Han bliver ved med at komme ind gennem sprækkerne", fortalte hun mig, da vi snakkede om, hvordan volden fortsat påvirkede hendes hverdagsliv.

For hende er den fortsatte vold ikke fysisk, men sker gennem ord, der underminerer hendes moderskab og relationen til barnet.

Ud over at volden kan udøves gennem børn, fortæller andre kvinder, hvordan den fortsætter via kontakt med myndigheder. Nogle oplever, at ekspartneren sender gentagne underretninger til kommunen eller bruger møder til at fortsætte den psykiske vold gennem subtile ord og vendinger, som andre ikke opdager. Volden skifter form – men dens effekt er den samme: Den fastholder kvinden i et uafsluttet forhold til en voldelig person, hun har forsøgt at forlade.

De erfaringer, som kvinderne har, står ikke alene. En svensk undersøgelse giver et indblik i udbredelsen af vold efter bruddet. Ifølge undersøgelsen har 37 procent af kvinderne oplevet fysisk eller seksualiseret vold fra en tidligere partner. 24 procent er blevet truet ansigt til ansigt, mens 9 procent har modtaget trusler via telefon, brev eller sociale medier. Endelig svarer 39 procent af kvinderne, at deres tidligere partner er mødt op ved deres hjem mod deres vilje.

Internationalt har forskningen længe haft fokus på denne type vold. Den omfatter handlinger, der har til formål at intimidere en person, eksempelvis gennem misbrug af retssystemet, økonomisk kontrol, trusler, udsættelse af børn for fare, isolation, miskreditering, chikane og stalking. Volden kan have alvorlige konsekvenser for den person, der udsættes. Den kan påvirke helbredet, have økonomiske følger og betydning for tilliden til myndighederne.

I Danmark har vi fået et vigtigt fokus på beskyttelse af personer, der udsættes for vold fra en tidligere partner. For nylig blev brugen af den omvendte fodlænke vedtaget, og i august kunne Justitsministeriet berette, at den første fodlænke var taget i brug. Den omvendte fodlænke markerer et væsentligt nybrud i arbejdet med at skabe sikkerhed for personer, der lever med frygten for, at den tidligere partner dukker op igen. Formålet er at forhindre, at voldsudøveren fysisk nærmer sig den tidligere partner. Dette er et vigtigt skridt, men hvordan tager vi som samfund hånd om de mange andre måder, volden kan fortsætte på? Den omvendte fodlænke kan sætte en grænse for fysisk nærhed, men ikke for den psykiske vold, den digitale vold eller den vold, der udøves gennem fælles børn eller systemet.

Som kvindernes erfaringer vidner om, så finder denne vold også vej ind i deres liv – og betyder, at voldsudøveren stadig kan trænge ind gennem sprækkerne i hverdagen.

At bryde med en voldelig partner anses ofte for at være løsningen, men forskningen viser, at separationen ikke nødvendigvis sætter en stopper for volden. Fortsættelsesvold minder os om, at et brud ikke altid er en afslutning – og heller ikke nødvendigvis hele løsningen på at slippe væk fra partnervold. For nogle markerer bruddet begyndelsen på en ny form for vold. Hvis vi vil sikre bedre beskyttelse af personer udsat for vold, må vi udvide vores forståelse af, hvad vold er, og hvordan den finder sted – også når forholdet for længst er forbi.