Lærerne afskyr folkeskolereformen, men tror på dens indhold

En folkeskole i krise! Det er manges billede af den danske folkeskole anno 2017. Der bliver råbt 'elevflugt', selv om andelen af elever, der skifter fra folkeskolen til en fri grundskole, har ligget ganske stabilt siden 2010. Der tales om 'lærerflugt', på trods af at der ikke kan dokumenteres en klar bevægelse væk fra folkeskolen. Og vi forestiller os forældre, som står ved skolelederens kontor og klager over lange og ensartede skoledage.

Den politiske tålmodighed med folkeskolereformen virker opbrugt hos partier så forskellige som SF og Liberal Alliance (LA). Måske er det derfor, at undervisningsminister Merete Riisager (LA) nu tager et opgør med en af folkeskolereformens grundpiller; den længere skoledag.

Ministeren giver med en forsøgsordning 50 skoler mulighed for at forkorte skoledagen. Ifølge Riisager skal vi blive klogere på, om f.eks. intensive forløb til gavn for svage og dygtige styrker børnenes læring og trivsel mere end de lange skoledage.

Det kan undre, at skolereformen udfordres allerede nu, for vi ved, at implementering af store reformer typisk tager en del år. Er der spøgelser på skoleskemaet, eller er der krise i folkeskolen?

Eleverne trives og lærer stadig

Hvis man læser de mange forskningsrapporter om folkeskolereformen, er det svært at se de faresignaler, som kan begrunde ændringer. Evalueringerne dokumenterer, at eleverne hverken har lært mere eller mindre i reformens første år, end de gjorde før reformen, ligesom de trives stort set lige så godt. Rapporterne afslører også, at flertallet af lærerne mener, at de undervisningselementer, som netop udgør indholdet i den længere skoledag, fremmer læringen.

Reformen skal i sidste ende måles og vejes på eleverne. Udfordrer reformen alle elever, så de bliver så dygtige, som de kan? Bliver folkeskolen bedre til at mindske betydningen af social baggrund?

Elevernes trivsel er en grundlæggende præmis for læring. SFI har i 2014 og i 2016 undersøgt elevernes generelle trivsel på baggrund af svar fra flere end 25.000 elever fra 4. , 6. , 8. og 9. klasser. SFI konkluderer, at over syv ud af ti elever stadig trives rigtig godt i skolen, dog med en lille forskydning i retning af lidt færre elever med høj trivsel i 2016. I 2014 befinder 74 procent af eleverne sig i den øverste tredjedel af SFI's trivselsindeks med en høj skoletrivsel, mens fire procent ligger i den nederste tredjedel med en mindre god trivsel i skolen. I 2016 er det 71 procent af eleverne, der placerer sig i den øverste tredjedel, mens der fortsat er fire procent i den nederste tredjedel.

KORA har undersøgt udviklingen i elevernes læring to år inde i folkeskolereformen. Her finder forskerne kun relativt få og ganske små udsving fra 2014 til 2016. Mest interessant finder KORA, at når lærerne bruger mere motion og bevægelse i undervisningen, øges elevernes faglige trivsel og elevernes læring. Effekten kan dog kun dokumenteres i 6. klasse.

På bundlinjen er det nok mest ærligt at sige, at vi endnu ikke kan se klare resultater om elevernes læring i reformens første leveår. Og det er ikke overraskende: En nyere forskningsoversigt konkluderer, at det oftest tager fem til 15 år, før større skolepolitiske reformer er implementeret, og effekter kan måles hos eleverne.

Dødtrætte elever

Fagligt og trivselsmæssigt er der ikke umiddelbart nogen alarmklokker, der ringer. Men der lurer måske et andet reformspøgelse, der kan bruges som argument imod den længere skoledag? I 2016 kom SFI med en rapport, der viste, at eleverne er trætte af at gå længere tid i skole. Otte ud af ti elever synes, at deres skoledage er for lange. Det er tæt på en fordobling på to år. Det er bekymrende, men også forventeligt, når nu skoledagen er blevet længere. Det er imidlertid bemærkelsesværdigt, at samme rapport viser en højere trivsel blandt elever, der finder, at skoledagen er for lang i 2016 sammenlignet med elever med en tilsvarende holdning i 2014.

Så selv om eleverne er trætte af den længere skoledag, så er trivslen ikke i frit fald. Det er også værd at pointere, at selv om danske skoleelevers skema nu er blandt de længste i OECD-landene, så er det ikke en beslutning, der er truffet for at genere eleverne. Nyere dansk forskning fra f.eks. Aarhus Universitet sandsynliggør, at flere undervisningstimer fører til bedre præstationer i sprog og matematik.

Lærerne tror på indholdet

Et cementeret billede i offentligheden er, at lærerne er dødtrætte af reformen. Med en motivationsdræbende lockout og et efterfølgende lovindgreb følte mange af lærerne sig kuppet - og det gør de stadig. Det udgør en alvorlig trussel mod reformens succes: En reform har vanskelige levevilkår, hvis de, som afleverer politikken til borgerne - her lærerne til eleverne - ikke føler sig hørt og set i den politik, de skal rette sig efter. Undersøgelser blandt lærerne bekræfter umiddelbart det billede: Når lærerne spørges direkte, om de tror, at folkeskolereformen vil føre til en bedre folkeskole, svarer over 90 procent i 2014 negativt. Kun lidt over fire procent svarer udpræget positivt. I 2016 er fordelingen den samme.

Lærerne er umiddelbart uforsonlige over for reformen. Men er det virkelig sandheden? Kun til dels: Lærerne er nemlig ikke specielt kritiske over for centrale dele af indholdet i reformen. Godt nok er de er trætte af reformen som helhed, men hvis man spørger til de konkrete undervisningselementer i reformen, nuanceres billedet. KORA's forskning viser f.eks. , at næsten 80 procent af lærerne i 2016 mener, at motion og bevægelse i undervisningen (i varierende grad) har en positiv effekt på elevernes læring. Og et flertal af lærerne mener, at reformelementer som faglig fordybelse (74 procent) og understøttende undervisning (67 procent) fremmer læring.

Selv om lærerne kategorisk afviser reformen, mener flertallet alligevel, at reformens elementer vil fremme elevernes læring. Og flere af disse elementer, bl.a. faglig fordybelse og understøttende undervisning, forudsætter og bygger på en længere skoledag.

Mere struktur, tak

Forskningen giver altså ingen stærke argumenter for en kortere skoledag. Hvorfor vil politikerne så alligevel eksperimentere? For at mildne lærernes modstand mod reformen? Måske. Men som dokumenteret her er flertallet af lærerne ikke negative over for indholdet i reformen. Rapporterne dokumenterer omvendt, at lærernes utilfredshed i større grad vedrører ressourcer, ikke mindst en øget undervisningstid.

Når det er sagt, så ved vi mindre om, hvorvidt f.eks. flere undervisningstimer eller indsatser som f.eks. turboforløb er det mest effektive i kroner og ører. Vi ved også relativt lidt om, hvad flere undervisningstimer betyder for elevernes trivsel. På den baggrund kan ministerens forslag give mening. Men hvis formålet er at blive klogere på det, kræver forsøget et bedre struktureret design end bare at give 50 skoler frit slag.

Inden reformen var der bred politisk og faglig opbakning til, at folkeskolen kunne blive bedre. Men uden skarpe krav til, hvad den kortere skoledag skal være godt for, går vi bare tilbage til dén tid, hvor tingene kunne være bedre.