Mistrivsel kan allerede ved skolestart trække lange spor

I denne uge trådte ca. 60.000 børn ind i klasseværelset på deres første skoledag. Her oplevede de et møde med nye rammer, nye forventninger og nye potentielle legekammerater.

For langt de fleste børn er der ikke særlige problemer i dette nye kapitel i deres liv. Dog er der en mindre gruppe børn, der oplever udfordringer og mistrivsel ved skolestart – og VIVEs nye rapport Trivselsudfordringer ved skolestart. Et langtidsperspektiv viser, at det kan sætte spor langt senere i uddannelseslivet.

Fra forskningen ved vi, at en mindre andel elever i almene klasser trives ringere og har flere psykiske vanskeligheder end deres klassekammerater, og at disse typer af vanskeligheder er forbundet med en øget risiko for negative følger både i løbet af skoletiden og efterfølgende.

Som noget nyt anvender VIVEs rapport et langtidsperspektiv og kaster lys over den langsigtede betydning af trivselsudfordringer, der kan spores helt tilbage til skolestarten. Undersøgelsen, som er støttet af Egmont Fonden, bygger på data fra 4.875 børn, der gennem seks interviewrunder er fulgt siden deres fødsel i 1995. Det giver en unik mulighed for at få indblik i børnenes udvikling over en lang årrække.

Flere udfordringer

To ud af tre børn har ikke oplevet udfordringer ved skolestart, og ca. hver femte har oplevet én udfordring. Men der er også et mindretal af børn, som oplever kombinationer af udfordringer, og som har det særlig svært ved skolestart. Cirka ti procent har oplevet to udfordringer, og omkring syv procent har mødt tre eller flere udfordringer. Det kan for eksempel være psykiske problemer, koncentrationsbesvær, tale- og sprogproblemer, konflikter med kammeraterne, konflikter med læreren eller andre udfordringer.

Undersøgelsen viser, at de børn, der ikke møder nogen udfordringer, har 82 procent sandsynlighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse som 22-årig, mens sandsynligheden for børn med to udfordringer er 74 procent. For børn med tre eller flere udfordringer er tallet nede på 62 procent. Disse resultater understreger, at især kombinationen af flere udfordringer ved skolestart er en særlig risikofaktor på lang sigt.

Sårbare børn er særligt udsatte

Undersøgelsen viser dog også, at børn med flere udfordringer ved skolestart i højere grad har en sårbarhed, der ikke udelukkende knytter sig til skolekonteksten. Disse sårbare børn har en lavere sandsynlighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse end andre børn, særligt i kombination med trivselsudfordringer ved skolestart.

At sårbare børn med komplekse udfordringer kan være ekstra udsatte på lang sigt understreger vigtigheden af at rette fokus på mistrivsel i skolestarten og fortsætte den nødvendige støtte flere år gennem skoletiden, da de udfordringer, som mange af de sårbare børn kæmper med, ikke nødvendigvis går over på kort tid.