Spring til...

  • Hovedindhold
  • Indholdsfortegnelse
  • Sidefod
  • English en
Debatindlæg 25. SEP 2023
  • Dagtilbud, skole og uddannelse
  • Ledelse og implementering
  • Dagtilbud, skole og uddannelse, Ledelse og implementering

Tre vigtige fokuspunkter, hvis regeringens plan om intensive læringsforløb skal virke

Udgivelsens forfattere:

  • Mikkel Giver Kjer
  • Vibeke Myrup Jensen
  • Dagtilbud, skole og uddannelse
  • Ledelse og implementering
  • Dagtilbud, skole og uddannelse, Ledelse og implementering
Modelfoto: Ricky John Molloy/VIVE
Læs debatindlægget i Skolemonitor
Læs debatindlægget i Skolemonitor
  • Mikkel Giver Kjer

    Chefanalytiker

    33 69 77 19
    mgk@vive.dk
  • Vibeke Myrup Jensen

    Seniorforsker, ph.d. (økonomi), cand.scient.soc.

    33 48 08 90
    vmj@vive.dk

Regeringen vil prioritere tæt på én milliard kroner fra 2024-28 på at lave intensive undervisningsforløb for elever med udfordringer. Implementeringen er altafgørende for, at det kommer til at fungere, lyder det fra VIVE på baggrund af en ny rapport.

Regeringen vil afsætte midler til, at folkeskolerne kan lave intensive undervisningsforløb i små hold for elever med udfordringer. Formålet med de små hold er at løfte de fagligt svageste elever, så det styrker deres forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse.

Vi ved, at denne type forløb kan gøre en faglig positiv forskel for eleverne. Vi ved dog også, at det i praksis er en omfattende opgave for skolerne og kommunerne at skabe de rette rammer og forhold for implementeringen af disse forløb, så eleverne kan høste de gode faglige resultater.

Hvis de intensive undervisningsforløb skal give de ønskede resultater på skolerne, er særligt tre implementeringspointer relevante for undervisernes engagement og deres arbejde med forløbene, så de i sidste ende gør en forskel for de elever, der har behov for en hjælpende hånd.

Det viser VIVE’s evaluering af et nationalt initiativ for de mest udsatte børns trivsel og læring efter covid-19, hvor blandt andet intensive læringsforløb indgår.

Planlægning afgør forløbenes succes

Evalueringen viser først og fremmest vigtigheden af at planlægge forløbene med en realistisk plan.

Skemalægning er her et centralt redskab til at styre og udvikle kerneaktiviteter i implementeringen af forløbene.

Det betyder for eksempel, at ledelsen og medarbejdere allerede før forløbet aftaler skemalagt tid til henholdsvis planlægning af undervisningen, aftaler skemalagt tid til løbende at sparre på de enkelte lektioner med videre.

Det betyder også, at ledere og medarbejdere kigger ud i fremtiden og skemalægger, hvornår og hvordan forløbene skal evalueres.

Undersøgelsen fra VIVE viser nemlig, at lærerne finder forløbene markant mere relevante, ligesom deres engagement styrkes, når de for eksempel deltager i planlægningen af forløbene.

I en travl skolehverdag kan disse vigtige læringsprocesser nemt blive overset eller valgt fra, hvis de ikke er indarbejdet i en velstruktureret tidsplan fra starten, som såvel ledere og lærere er enige om og støtter op om.

Sparring understøtter tilfredshed

Evalueringen viser for det andet, at løbende sparring og feedback er vigtige værktøjer for lærerne til at udvikle og tilpasse forløbene.

Undersøgelsen giver ingen specifik opskrift på, hvad sparring og feedback præcist skal bestå af. Evalueringen tydeliggør derimod, at det er vigtigt, at såvel ledere og det pædagogiske personale køber ind på denne præmis og gør det.

Her viser VIVE’s undersøgelse helt konkret, at lærernes tilfredshed med forløbene højnes markant, hvis lærerne har modtaget sparring eller supervision, og at det sker ud fra klare aftaler om, hvornår, med hvem og på hvilken måde, det skal gennemføres.

Evaluering øger lærernes tilfredshed

Evalueringen viser for det tredje, at løbende evaluering er afgørende for undervisernes tilfredshed med forløbene og for at forankre indsatsen og gøre forløbene til en del af skolens kapacitetsopbygning.

Formålet med de løbende evalueringer er således at bidrage til synliggøre, hvad der konkret henholdsvis spænder ben for eller understøtter forløbenes virkning og udvikling på områder som for eksempel didaktik, tid, forberedelse, samarbejde og roller.

Her viser VIVE’s undersøgelse, at lærernes tilfredshed med forløbene ligeledes højnes markant, såfremt forløbene ofte evalueres.

Banale, men nødvendige pointer

Gennemgangen af disse implementeringspointer fremstår givetvis banale.

Men realiteten er, at for eksempel kun halvdelen af skolerne i vores evaluering rent faktisk har evalueret de forløb, som de har gennemført. Og kun lidt under halvdelen af det pædagogiske personale har været med til at planlægge de udvalgte tiltag.

Når en vellykket implementering med for eksempel planlægning, sparring og evaluering ikke er til stede, mindsker det sandsynligheden for, at forløbene i sidste ende kommer til at gøre en forskel for eleverne – uanset hvor gode intentionerne er, og hvor mange penge der er givet til forløbene,

Relateret indhold

Rapport
22. AUG 2024

Fagligt løft og øget trivsel efter covid-19

  • Dagtilbud, skole og uddannelse
  • Økonomi og styring
  • Dagtilbud, skole og uddannelse, Økonomi og styring
Rapport
14. SEP 2023

Fagligt løft og øget trivsel efter covid-19

  • Dagtilbud, skole og uddannelse
  • Økonomi og styring
  • Dagtilbud, skole og uddannelse, Økonomi og styring

Udgivelsens forfattere

  • Mikkel Giver KjerVibeke Myrup Jensen

Om denne udgivelse

  • Publiceret i

    Skolemonitor
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev
Tlf: 44 45 55 00
Mail: vive@vive.dk
EAN: 5798000354845
CVR: 23 15 51 17
  • Nyheder og debat
  • Presse
  • Kontakt
  • Ledige stillinger
  • Tilgængelighedserklæring

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev