Velfærdsfagenes image skal ændres, hvis unge skal søge uddannelserne

”Social- og sundhedsassistent? Det er der jo ikke nogen, der har lyst til at være”. Sådan lød den bramfrie afvisning fra udskolingseleven Laura, da jeg i et interview spurgte, om hun kunne tænke sig at arbejde som social- og sundhedsassistent.

Lauras svar er tillige karakteristisk for de unges uddannelsesvalg: At færre søger ind på velfærds- uddannelserne og optaget er stagneret. Det er et problem. For det betyder, at for få unge uddanner sig til fx lærere, social- og sundhedsassistenter, pædagoger og sygeplejersker. Det mærkes allerede ude på sygehusene, på skolerne og i dagtilbuddene. Og problematikken vokser kun i fremtiden.

Stadig mere forskning viser, at velfærdsfagenes image udgør en central kilde til at forstå udfordringerne med at rekruttere unge til uddannelserne. De unge forbinder velfærdsfagene med manglende status og prestige, hvilket gør dem lidet attraktive.

Derfor bliver vi nødt til at gå anderledes til værks over for de unge, der står overfor at skulle vælge uddannelse.

Vi ved fra forskningen, at et fags image og samfundsstatus grundlæggende set påvirker, hvem og hvor mange der søger ind på uddannelserne. Opfattes et fag som lavstatus i samfundet, kan det for den enkelte ofte være vanskeligt at forklare sit uddannelsesvalg over for omverdenen, fx venner og familier. Det reducerer alt andet lige sandsynligheden for, at de unge vælger det.

Vi ved efterhånden også, at de unge har mange negative forestillinger om at arbejde inden for velfærdsområderne. De unge forbinder arbejde i velfærdsfagene med dårlige arbejdsvilkår, ringe løn, men også trivielle og simple arbejdsopgaver, der ikke kræver særlige kompetencer.

Sat på spidsen så vurderer de unge, at det er jobs, som enten er noget, man altid kan blive, eller noget, alle kan blive. På den måde er der på tværs af de unge en tendens til at degradere fagenes og professionernes faglighed. Det sker samtidig med, at de unge faktisk har en ganske begrænset viden om, hvordan de faktiske forhold på uddannelsen og på arbejdsmarkedet er.

Nyt image over for folkeskoleeleverne

Der er derfor først og fremmest behov for at gøre op med det image, herunder de negative forestillinger, der ifølge de unge fortsat synes at knytte sig til mange af velfærdsfagene.

Det skal ske via målrettede kampagner, der skal udfordre og kvalificere de unges eksisterende billeder og forestillinger af indholdet i såvel uddannelserne som arbejdet i fagene. De skal stimulere de unges interesse for uddannelserne og fagene via mere fokus på de faktiske forhold på uddannelsen og på arbejdsmarkedet.

Nyere undersøgelser viser nemlig, at et øget sektorkendskab ikke blot øger de unges motivation for at søge ind på velfærdsuddannelserne. Det er samtidig også en central komponent til at gøre op med egne og omverdenens fordomme om fagene.

I forlængelse heraf er der tillige et behov for at målrette disse kampagner mod elever i folkeskolen. Vi ved nemlig, at mange unge allerede i udskolingen træffer beslutning om, hvad de gerne vil være; en beslutning mange faktisk står ved, når de senere vælger uddannelse.

Og så har vi stadig behov for mere specifik viden om de unges syn og perspektiver på velfærdsfagenes image, så vi kan skabe mere målrettede kampagner, så Laura og flere af de unge træffer beslutningen om deres fremtid på et mere kvalificeret, oplyst og informeret grundlag.